Vi er nordiske mestre i at intensivere diabetesbehandling
Frederik Persson, seniorforsker ved Steno Diabetes Center og national koordinator på DISCOVER-studiet.
EASD 2016: Vi er bedre til at behandle patienter med type 2-diabetes i Danmark end Norge og Sverige. Det viser helt nye resultater fra Nordic DISCOVER-studiet, som præsenteres på EASD onsdag. Der lyder en stor ros til de danske praktiserende læger.
Metformin er det altdominerende præparat, når første type 2-diabetesbehandling igangsættes i primærsektoren i både Norden og resten af verden.
“Men hvad der sker bagefter, når behandlingen skal intensiveres og et nyt præparat skal sættes i gang, det er her det interessante begynder. Det er der kampen står,” lyder det fra Frederik Persson, seniorforsker ved Steno Diabetes Center og understreger, at det er der, medicinalfirmaerne prøver at skaffe markedsandele, og at guidelines adskiller sig fra hinanden landene i mellem.
“Der er så at sige frit valg på alle hylder. Og det har naturligvis indvirkning på type 2-diabetespatienternes værdier,” understreger han.
Igangsætter ved lavere værdier
I gennem to har den skandinaviske styregruppe kørt et retrospektivt substudie til det globale DISCOVER-studie. Her har de kigget på mere end 41.000 danske, svenske og norske type 2-diabetesjournaler i primærsektoren. Substudiet går på at finde ud af, hvad patienter i de tre nordiske lande får som nummer to præparat, hvor hurtigt de intensiverer behandlingen og ved hvilke værdier.
Og substudiet viser et overraskende fund.
“I Danmark ser vi ud til at være hurtigere til at intensivere den farmakologiske behandling, vi gør det efter kortere tid og ved et lavere blodsukker end Norge og Sverige,” udtaler Frederik Persson og understreger, at det også er det, man har anbefalet i Danmark gennem de seneste 10 år. Studiet viser, at vi i Danmark begynder nummer to behandling, når patienten har en hbA1c på 63 mmol/mol (7,9 procent), og i Norge og Sverige er tallet 68 mmol/mol (8,4 procent).
“I Danmark igangsætter vi altså nummer to behandling ved værdier, der ligger en halv procent lavere end i de to andre lande. Det er lidt overraskende,” siger seniorforskeren og roser de danske praktiserende læger.
“De gør det virkelig godt herhjemme. Det er meget positivt for den danske diabetespopulation, at anbefalingen om tidlig intervention kan ses, og at lægerne har taget den til sig,” siger han.
Mere tilbageholdende i Sverige og Norge
Det overraskende ligger i, at de tre lande ellers ligner hinanden meget - både når det gælde etnicitet, samfund og gratis sygehusvæsen. Alt dette taler for, at der ikke vil være de helt store forskelle, når det gælder patientbehandling - men det er der.
“De seneste 10 år har vi i Danmark prædiket om, at man som praktiserende læge skal være effektiv, tidligt ude og angribe alle risikofaktorer, når det gælder behandling af type 2-diabetes,” siger han og fortsætter:
“Vi er simpelthen blevet anbefalet at være mere agressive med behandlingen. Og det tyder på, at det budskab er nået godt ud i Danmark.”
Svenskerne og nordmændene er lidt mere tilbageholdende end danskerne i forhold til at igangsætte præparat nummer to i type 2-diabetesbehandling. Men noget tyder på, at de også er lidt mere forsigtige, når det gælder brugen af nye diabetespræparater.
“I Sverige bruger man i langt højere grad de ældre typer af præparater (SU), og hele 26 procent af type 2-behandlingen i Sverige er insulin,” siger han. Til sammenligning er kun 13 procent af type 2-diabetesbehandlingen i Danmark insulin. Derudover er andelen af SU-præparater faldet meget kraftigt herhjemme de sidste fem år, hvilket betyder, at kun 18 procent af de danske type 2-patienter får SU som nummer to behandling.
Sveriges og Norges guidelines er en smule anderledes og mere konservative i forhold til, hvor hurtigt nummer to behandling sættes ind, ved hvilken værdi, den igangsættes, og hvilket præparat der bliver brugt end Danmark. Ifølge Frederiks Persson kan det skyldes meget simple årsager.
“I Sverige har man nok i større grad ladet økonomiske hensyn præge guidelines, end vi har herhjemme.”
"Vi gør det rigtige i Danmark," pointerer Allan Flyvbjerg ved EASD-konferencen i München 2016.
Allan Flyvbjerg: ”Vi gør det rigtige i Danmark”
”Det viser, at vi tænker på patienterne i Danmark,” siger Allan Flyvbjerg om resultaterne fra Nordic DISCOVER-studiet.
Allan Flyvbjerg er netop udpeget til øverste chef for hovedstadsregionens ambitiøse Steno Diabetes Center – og er tidligere formand for Diabetesforeningen, og afgående dekan for Aarhus Universitet. Han glæder sig over resultaterne fra Nordic DISCOVER, som sammenligner behandlingen af Type-2 diabetes i Danmark, Sverige og Norge.
”Man kunne måske mistænke os danskere for at tænke mindre økonomisk eller for at være mindre kritiske overfor valg af medicin, men så skal man hæfte sig ved resultaterne. Dette studie viser jo, at vi hurtigere end i Norge og Sverige skifter til mere avanceret behandling efter metformin – og at det virker. Vi gør det rigtige i Danmark.”
Fakta om Discover-studiet
- Formålet med observationsstudiet, Nordic DISCOVER, var at beskrive og sammenligne behandling af patienter med type 2-diabetes i primærsektoren i Danmark, Norge og Sverige med hjælp af patientdata fra elektroniske patientjournaler.
- Totalt omfatter studiet 41.918 registrerede patienter med type 2-diabetes i perioden fra 1995-2015 i de tre lande. Størstedelen af patienterne kom fra Sverige (68 procent), og 16 procent fra henholdsvis Danmark og Norge. Patientdata blev ekstraheret fra 60 primærsektor klinikker i de tre lande, Danmark (15 stk.), Norge (15 stk.) og Sverige (30 stk.). Data omfattede alle patienter med en diagnose på type 2- diabetes og/eller som havde fået udskrevet blodsukkersænkende lægemiddel. Patienter med type 1-diabetes eller svangerskabsdiabetes blev ikke inkluderet i undersøgelsen.
Nordic DISCOVER-studiet er gennemført af AstraZeneca i samarbejde med forskere fra blandt andet Oslo Universitet, Norge, Steno Diabetes Center, Gentofte, Danmark, Odense Universitet, Danmark og Karolinska Institutet i Solna, Stockholm.
