Forskere vil gentænke diabetesbehandling

Én ting er at have evidens for, at den rette behandling kan bremse type-2 diabetes og forebygge følgesygdomme. Noget andet er at bevise, at sygdommen er reversibel. Det er ambitionen med et stort, dansk forskningsprojekt.

Vi har set livsstilscoach Chris MacDonald udføre mirakler med diabetespatienter for åben skærm. Lige nu er han i færd med at gøre det igen med programmet ”U-turn – et liv uden piller?”, hvor seks type-2 diabetespatienter skal forsøge at spise og træne sig raske. Men hvad sker der, når kameraet er slukket og coachen gået hjem?

Det er forskere fra Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet med professor og overlæge Bente Klarlund i spidsen i fuld gang med at undersøge. I løbet af få måneder vil deres resultater ligge klar.

”Vi har haft intenst fokus på fysisk træning og sund kost og kan se, at vi kan nå rigtig langt, når det kommer til patienternes insulinfølsomhed og kolesterol. Derfor vil vi gerne udfordre idéen om, at type-2 diabetes er en kronisk sygdom, eller om den – i hvert fald for en undergruppe – er reversibel,” siger hun.

Forskerholdets hypotese er, at hvis patienten har haft diabetes i mindre end 10 år og stadig producerer insulin, kan kroppens tilstand, ved hjælp af sund kost og motion, forbedres så meget, at patienten ikke længere har symptomer på diabetes. Næsten 100 diabetespatienter på Rigshospitalet deltager i projektet, hvor de er blevet inviteret til at træne med en kombination af styrke- og motionstræning fem-seks gange om ugen. De har desuden modtaget råd og vejledning om kost og er blevet opfordret til at sove seks-syv timer i døgnet.

Målet er ikke at droppe medicin

Forskerne har efter henholdsvis seks og 12 måneder blandt andet målt forsøgspersonernes søvnkvalitet, kondition, evne til at håndtere sukker i blodet, livskvalitet og motivation. Netop nu træner forsøgspersonerne videre på egen hånd og vil blive undersøgt igen om henholdsvis seks og 12 måneder.

Forskerne har en formodning om, at flere af patienterne vil kunne få nedjusteret eller helt slippe medicinen – i hvert fald for en periode.

”Jeg er positivt indstillet over for medicin og synes grundlæggende, at patienter skal have den bedst mulige behandling. Målet er altså ikke, at folk skal undvære medicin. Målet er, at de skal få det bedre og derved have mindre brug for medicin. Jeg forestiller mig ikke, at livsstilsændringer virker radikalt som en kur mod diabetes for mere end en undergruppe af patienter. Men jeg tror, der i livsstilsændringer ligger et gode for patienter, som vi ikke har udnyttet til fulde i vores sundhedssystem,” siger Bente Klarlund.

Vi skal kende patientens motiv

Tilbage i 2013 bragte DR også programmet ”U-turn”. Her led deltagerne af en række forskellige livsstilssygdomme. Dengang sluttede Chris MacDonald af med at konstatere, at han ikke var overrasket over deltagernes resultater, som blandt andet indbefattede, at tre ud af fire deltagere med diabetes kunne undvære al deres medicin efter at have ændret livsstil. Men han frygtede også, at de ville falde tilbage til deres gamle livsstil, som det så ofte sker.

Den udtalelse motiverede professor Henning Langberg, der er leder af forskningsenheden CopenRehab ved Københavns Universitet, til at indgå i et samarbejde med Center for Aktiv Sundhed om det nuværende forskningsprojekt.

”Vores forskning viser, at det er yderst vanskeligt at tillægge sig nye vaner. Vi er derfor optaget af, hvordan vi kan sikre, at den indsats, som diabetespatienterne starter, bliver en livslang forandring. Den behandling, vi tilbyder, skal give mening for patienterne på lang sigt, for ellers dropper de ud og gør som de plejer,” siger han og fortsætter:

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at livsstilsændringer er hjørnestenen både i forebyggelse og behandling af type-2 diabetes. Men det kræver en stor indsats fra patienten at fastholde de gode vaner, og derfor skal vi finde ud af, hvad deres motivation for deltagelse er. Når vi ved det, kan vi bedre målrette behandling og indsats,” siger han.

Netop en øget viden om patientmotivation er afgørende for landets læger, understreger Henning Langberg.

”Vi har været meget forhippede på at udvikle guidelines, der sikrer en så ensartet behandling af diabetes som muligt. One size fits all. Det har fungeret et stykke hen ad vejen. Men der er behov for at skræddersy indsatsen i forhold til patienter med livsstilssygdomme langt mere. Hvis patienterne skal fastholde en livsstilsændring, skal vi kende deres ressourcer og deres motivation,” siger han.

Læs mere om forskningsprojektet her.