Uvished om hvad diabetes-millioner skal bruges til

Et bredt flertal i Folketinget har afsat 65 millioner kroner til en ny national handleplan på diabetesområdet - diabetesplan 2.

Ifølge Sundheds- og ældreministeriet skal indsatsen over for det voksende antal af diabetespatienter styrkes, ligesom den rettidige indsats og høj kvalitet i behandlingen skal i fokus.

Hvad de 65 millioner kroner helt præcis skal bruges til står endnu i det uvisse, det eneste der står klart er, at de skal gå til en ny handleplan på diabetesområdet, og at pengene skal fordeles over de kommende fire år.

Alligevel har administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard flere bud på, hvordan millionerne bør spenderes.

”Man må betragte de 65 millioner som en slags udviklingspenge. Penge som kan hjælpe os med at hjælpe diabetesramte på bedre vis fremover,” siger Nedergaard og pointerer, at pengene naturligvis ikke bør gå til decideret sygdomsbehandling, da de i givet fald ikke vil række langt.

”Diabetes er trods alt en sygdom, der koster det danske samfund mere end 31 milliarder kroner om året.”

Mange idéer til diabetesplan 2

Alligevel er direktøren begejstret over at have haft mulighed for at gå i dialog med sundhedsministeren omkring den kommende handleplan på diabetesområdet.

”For det første mener jeg, at det er vigtigt, at vi rent faktisk har nogle konkrete mål at sigte efter. Det skal være en handleplan i ordets oprindelige forstand – ikke en sludder for en sladder, men en reel plan om, hvordan vi skal handle for at få nedbragt antallet af diabetespatienter.”

Henrik Nedergaard mener blandt andet, at det er realistisk at lave en målsætning om allerede i løbet af 10-15 år at bryde kurven over antallet af diabetessyge – en kurve der gennem en længere årrække er næsten fordoblet hvert tiende år.

Et andet ønske fra Diabetesforeningens side er, at sørge for at færre patienter udvikler senkomplikationer.

”Det handler om at lave opsporing i risikogrupper og sørge for regelmæssige kontrolbesøg hos de specialister, diabetespatienterne har behov for at se,” forklarer Henrik Nedergaard og fortæller i den sammenhæng, at Diabetesforeningen samarbejder med Københavns Kommune om landets første kommunale diabetescenter, hvor patienter kan møde diverse specialister samme sted samme dag, hvilket gør livet med sygdommen noget lettere.

Foreningens tredje ønske til den kommende diabetesplan er mere omfattende, men ifølge Nedergaard tiltrængt.

”Vi ønsker at forberede hele sundhedsvæsenet på et paradigmeskifte. Det er bydende nødvendigt, for der er mange udfordringer for patienterne i vores nuværende sundhedsvæsen. Det er vigtigt at huske, at vi er til for patienternes skyld og ikke omvendt,” siger direktøren, som også mener, at de diabetesramtes netværk bør inddrages mere.

”Forskning viser, at når de pårørende inddrages i behandlingsforløbet, bliver patienten stærkere samtidigt med, at sundhedssystemet aflastes,” fortæller Henrik Nedergaard, der desuden har en idé om, at patientuddannelser kan komme i spil i den nye handleplan.

”Hvis den syge står uden stærke pårørende og har svært ved at håndtere sin diabetes, skal der sættes ind, således at vi ikke taber nogen på gulvet,” slutter Nedergaard og nævner, at Diabetesforeningen allerede har sendt deres oplæg til en ny omfattende diabetesplan til sundhedsministeren.

Sundheds- og ældreministeriet er lydhør

Fra Sundheds- og ældreministeriet lyder det, at den kommende diabetesplan 2 skal sikre en fælles national ramme, der skaber mål og retning for de mange indsatser, som allerede finder sted eller er på vej, ligesom planen skal være med til at sikre en større grad af koordinering på tværs af sundhedsvæsnet. Desuden er ministeriet enig med diabetesforeningens direktør i, at handleplanen skal fokuserer på støtte og egenomsorg.

• Den eksisterende diabetes handleplan er fra 2003 og bygger på forskning fra 1980’erne og 90’erne. Den forholder sig derfor til en situation med langt færre diabetikere, end der reelt er i dag.
• De 65 millioner kroner bliver fordelt over de kommende fire år med fem millioner kroner i 2017 og 20 millioner i 2018, 19 og 20.
• Pengene kommer fra Satspuljen, der årligt fordeler et beløb afsat på finansloven til svage og udsatte grupper.
• I 2011 havde 320.545 danskere fået stillet diagnosen diabetes. Antallet vil være næsten fordoblet i 2025, hvor fremskrivningen viser, at mere end 600.000 mennesker vil have diabetes. Type-2 diabetes udgør ca. 90 procent af tilfældene.
• I 2011 var de samlede udgifter til diabetespatienter ca. 31 milliarder kroner.

Den forventede udgift i 2025 er 60 milliarder kroner, hvis diabeteskurvens udvikling ikke knækkes. I 2040 vil udgifterne være steget til 100 milliarder.