“Det er meget flot, at næsten 40 procent af patienterne opnåede et normaliseret HbA1c i løbet af 52 uger via en tabletbehandling,” siger Niels Ejskjær.
Overlæge: Orforglipron ligner fremtidens tabletbehandling for type 2-diabetes
EASD: På årets europæiske diabeteskongres EASD 2025 imponerede den nye daglige tabletbehandling orforglipron med markant bedre effekt end Rybelsus (semaglutid 7 mg og 14 mg) på både langtidsblodsukker og vægt. Der var samtidig tegn på betydelige forbedringer på kardiometaboliske risikofaktorer. Professor og overlæge Niels Ejskjær vurderer, at orforglipron kan blive fremtidens tabletbehandling ved type 2-diabetes.
De nye resultater stammer fra fase III-studierne ACHIEVE-3 og ATTAIN-1, der begge blev præsenteret på EASD 2025. ATTAIN blev samtidig publiceret i The New England Journal of Medicine.
Overlæge Niels Ejskjær, Steno Diabetes Center Nordjylland og professor på Aalborg Universitet, overværede præsentationen og var især imponeret over effekten på HbA1c hos patienter med type 2-diabetes i de opdaterede resultater fra head-to-head-studiet ACHIEVE-3, der blev præsenteret som top-line-resultat uden abstract. I stedet har Eli Lilly udsendt en pressemeddelelse med resultaterne.
“Det er meget flot, at næsten 40 procent af patienterne opnåede et normaliseret HbA1c i løbet af 52 uger via en tabletbehandling,” siger han. Til sammenligning var det kun 12,5 procent af patienterne på den højeste dosis semaglutid, der opnåede samme niveau af HbA1c.
Ifølge Ejskjær er det særlige ved præparatet dets kemiske design, og det er formentlig forklaringen på den betydeligt større effekt sammenlignet med semaglutid.
“Det er et ’small molecule’ i stedet for et peptid, som semaglutid er baseret på. Det skal ikke tages fastende med ventetid på 30 minutter før spisning (som ved semaglutid, red.), og derfor er det meget lettere for patienten at følge behandlingen. Det er en afgørende forbedring. Det giver et mere konstant niveau i blodbanen, og en mere ensartet virkning. Det er ret banebrydende,” siger Niels Ejskjær.
Mulig klasseeffekt på hjerte-kar
I ACHIEVE-3-studiet indgik 1.698 voksne med type 2-diabetes utilstrækkeligt kontrolleret på metformin. To doser af det nye præparat (12 og 36 mg) blev sammenlignet med semaglutid som tablet (7 og 14 mg) over 52 uger. Resultaterne viste en gennemsnitlig HbA1c-reduktion på 2,2 procent med højeste dosis mod 1,4 procent på semaglutid, samt et gennemsnitligt vægttab på 8,9 kg (9,2 procent) mod 5,0 kg (5,3 procent). Ved et sekundært endepunkt opnåede 37,1 procent af deltagerne, der fik den højeste dosis af orforglipron, en HbA1c <5,7 procent (39 mmol/mol) mod 12,5 procent blandt dem, der fik den højeste dosis af oral semaglutid.
I ATTAIN-1-studiet blev 3.127 voksne med svær overvægt eller overvægt med komorbiditet uden diabetes fulgt i 72 uger. Her sås et gennemsnitligt vægttab på 12,4 procent med højeste dosis. 59,6 procent af deltagerne tabte mindst 10 procent af kropsvægten, mens 39,6 procent tabte mindst 15 procent. Hos deltagere med prædiabetes normaliserede op til 91 procent blodsukkeret mod 42 procent med placebo.
Samtidig blev der registreret reduktioner i non-HDL-kolesterol, systolisk blodtryk, triglycerider samt en halvering af hsCRP.
Niels Ejskjær understreger, at de kardiovaskulære og renale endepunkter endnu ikke er undersøgt, men at der er god grund til at forvente en effekt, fordi det er samme virkningsmekanisme, som man ser hos andre GLP-1’ere.“Det ligner en klasseeffekt, og der er ingen grund til at tro andet end, at vi også kommer til at se kardio-beskyttende og nyrebeskyttende effekter ved orforglipron.”
Ejskjær pointerer, at effekten selvfølgelig kun holder, så længe patienten fortsætter behandlingen. Det gælder HbA1c og beskyttende effekter, men også vægten.
“Hvis man stopper behandlingen, kommer vægten tilbage, og så kan patienten i princippet stå et værre sted. Vi ser, at vægttab også er fulgt af tab af muskelmasse og muskelstyrke. Derfor er det helt afgørende, at medicinen kombineres med nøje instrueret styrketræning og proteinrig kost, ellers risikerer vi, at patienterne ikke kun taber fedt, men også muskler.”
Med de nye data ser Ejskjær en tydelig retning for fremtidens behandling:
”Om fem til ti år vil vi nok have en meget bredere vifte af disse lægemidler med effekter på både vægt og HbA1c. Når markedet bliver mættet, og patenterne løber ud, vil priserne falde, og så forventer jeg, at de her virkeligt gode lægemidler bliver tilgængelige for mange flere og ender med at blive førstevalg i behandlingen af type 2-diabetes. Det vil jo betyde, at langt flere mennesker med diabetes vil få adgang til denne gode GLP-1 behandling.”