Polypiller kunne hjælpe diabetes-patienter

Ifølge nyere forskning kan man med såkaldte polypiller opnå en bedre compliance hos patienter med hjerte-karsygdomme.

Sådan kunne det også være, hvis man fremstillede polypiller til type 2 - diabetespatienter, men der er langt igen, vurderer eksperter.

I en nyere artikel i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cardiology slår forskere fast, at man med såkaldte polypiller  - hvor flere medikamenter samles i én pille – kan opnå bedre compliance hos patienter med hjerte-karsygdomme. Og fandtes der piller på markedet, hvor et diabetespræparat som metformin var kombineret med medikamenter rettet mod hjerte-karsygdomme, er der stor sandsynlighed for, at compliance kunne forbedres hos type 2 -diabetespatienter. Det vurderer Torsten Lauritzen, der er professor ved Aarhus Universitet og lægefaglig chefrådgiver ved Diabetesforeningen.

”Diabetespatienter med type 2 er ofte oppe på at tage fem til otte præparater dagligt, fordi de udover blodsukkersænkende medicin, skal tage medicin, der forebygger følgesygdomme, og det kan være uoverskueligt. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der er en forholdsvis stor gruppe, der helt eller delvist ikke får taget deres medicin. I dag eksisterer der ingen polypiller til diabetes-patienter, men kom der en på markedet, kunne det være en del af løsningen,” siger han.

Han peger på, at det er klart, at jo flere medikamenter, man skal huske at tage på forskellige tidspunkter på døgnet for eksempel, jo mindre får man det højst sandsynligt gjort. Kunne man samle medikamenter mod eksempelvis forhøjet blodtryk, højt kolesterol og blodfortyndende medicin i en enkelt pille, ville det altså være især være relevant for nogle af de diabetespatienter, der er i stor fare for at udvikle hjerte-karsygdom.

Mange årsager til dårlig compliance

Man formoder i dag, at det er mere end hver 10. Diabetespatient, der ikke tager sin medicin. Man ved også, at der er mange forskellige årsager til, at det forholder sig sådan. Tidligere undersøgelser har vist, at det blandt andet er faktorer som høj alder, stor komorbiditet, psykiske problemer, bivirkninger og økonomi, der er skyld i, at nogle diabetespatienter helt eller delvist undlader at hente deres udskrevne medicin på apoteket eller tage den derhjemme. Og Jens Søndergaard, der er Professor og praktiserende læge ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, har stor forståelse for, hvorfor det kan være så svært at få taget sin medicin.

”Alene det at huske det kan være et kæmpe problem for nogen. Man kan sammenligne det med, at de fleste af os godt kan huske at børste tænder morgen og aften, men skulle vi børste tænder ti gange om dagen med ti forskellige tandbørster, ville det nok være en anden sag,” siger han.

Jens Søndergaard fremhæver dog også, at selvom compliance ikke er så god, som man kunne ønsker, er diabetespatienterne formentlig en af de grupper, hvor compliance er bedst sammenlignet med andre sygdomme.

”Det skyldes blandt andet, at forløbene er så strukturerede med faste besøg hos lægen, patientbøger og så ikke mindst, fordi der er mange parametre, man kan måle på for at se, om patienten følger planen. Lægerne kan som regel se det med det samme, hvis det går dårligt, for en blodsukkermåling sladrer med det samme,” siger han.

Lægen skal forklare følgerne

Som læge kan det være en vanskelig sag at overbevise patienterne om, hvorfor det er så vigtigt, at de tager deres medicin, siger Torsten Lauritzen: 

”For det første er der mange med type 2-diabetes, der slet ikke føler sig syge og ikke har symptomer. Så er det rigtig svært at overbevise dem om, at det er vigtigt at leve sundt og tage medicin nu for at sikre sig i fremtiden. Især hvis de har en aversion mod medicin. Især i de tilfælde skal lægen tage sig rigtig god tid til at forklare, hvorfor det er det rigtige valg at tage medicinen forebyggende,” siger han og tilføjer, at man for eksempel kan oplyse, at der er en forhøjet risiko for blodpropper på 30 procent.

Jens Søndergaard ser pilleæsker som en hjælp på vejen, og så er det vigtigt at bede patienten resumere den samtale, vedkommende har haft med læge, når konsultationen slutter.

”Som supplement kan man give dem skriftligt materiale med hjem, og eventuelt råde dem til at få pårørende til at hjælpe og måske også tage en nær med til samtalerne, hvis man kan mærke, de er sårbare. Det er også en god ide, hver gang man ser dem at spørge til, hvordan det er gået siden sidst. Faktisk kan man gøre rigtig meget inden for det muliges grænser” siger han.

Behandlingen skal skræddersyes

Selvom det ser ud til, at der kan være fordele ved polypiller, vil det formentlig kræve, at der findes flere forskellige udgaver, hvis det skal blive en succes, påpeger Torsten Lauritzen.

”For eksempel kan man se i undersøgelsen med hjerte-kar sygdomme, at der var en lille overvægt af personer, der fik for lavt blodtryk med polypillen. Havde man polypiller med forskellige dosseringer af blodtryksmedicin, kunne man komme langt, fordi man dermed også kunne skræddersy lidt,” siger han. 

Men sandsynligheden for, at der overhovedet kommer en polypille, er formodentlig meget lille, vurderer Jens Søndergaard.

”Skulle man lave polypiller, ville det blandt andet kræve, at medicinalfirmaerne blev enige om, præcis hvordan det skulle gøres, og det kommer formodentlig ikke til at ske. Jeg tror mest på, at den gode diabetesbehandling bliver mere og mere skræddersyet med et patchwork af forskellige præparater.”

Og selvom polypillen til diabetes-patienter ikke er en realitet, er den behandling mod diabetes, der findes i dag en kæmpe succeshistorie, understreger Jens Søndergaard:

”Der kommer hele tiden nye opdagelser og bedre medicin, og behandlingen af diabetes er allerede den største succeshistorie inden for vores sundhedssystem,” slutter han.