Ny forskning skal kaste lys over diabetisk nyresygdom

Ny stor bevilling til forskning i diabetisk nyresygdom skal kaste lys over, hvordan sygdommen, der rammer hver tredje med diabetes, kan behandles. Forskningschef hilser bevillingen velkommen. For selvom behandlingen er forbedret, er vi langt fra i mål.

Op mod hver tredje patient med diabetes uanset type rammes af diabetisk nyresygdom, der kan føre til nyresvigt. Alligevel findes der ikke en effektiv behandling. Nu har læge og ph.d. Jakob Appel Østergaard fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital modtaget bevillinger på godt 1,1 millioner kroner til at forske i nye behandlingsformer.

Jakob Appel Østergaard har i både sin ph.d.-afhandling og postdoc forsket i den frygtede følgesygdom til diabetes. Hans tidligere studier tyder på, at diabetespatienters immunsystem forveksler nyrens celler og væv med bakterier, hvorved immunsystemet kan skade nyrerne. De nye bevillinger, der kommer fra Det Frie Forskningsråd og Region Midtjylland Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, skal føre os tættere på nye former for behandling.

”Bevillingen er helt altafgørende for, at jeg fra september og tre år frem kan fortsætte min forskning inden for diabetisk nyresygdom,” siger han.

Stadig et stort problem

Diabetisk nyresygdom, der forårsager skader i nyren, så nyrens funktionsevne bliver dårligere og dårligere for til sidst at sætte helt ud, er den hyppigste årsag til dialysebehandling og nyretransplantation i Danmark, fortæller forskningschef ved Steno Diabetes Center Peter Rossing. Tidligere fik mere end halvdelen af alle diabetespatienter diabetisk nyresygdom, og mange af dem havde så dårlige udsigter, at man ikke tilbød dem dialyse. Bedre regulering af blodsukker og blodtryk har reduceret antallet til en tredjedel og mangedoblet overlevelsesmulighederne. Men idet antallet af diabetespatienter er stigende, er antallet af patienter med diabetisk nyresygdom også.

Det er desuden en af de dyreste og alvorligste senkomplikation til diabetes. Og mange af de præparater, man normalt ville bruge til nyreraske diabetespatienter kan ikke bruges til dialysepatienter, fordi nyrerne ikke kan udskille medicinen. Sygdommen er altså alt i alt et stort problem for både patienterne og samfundsøkonomien, vurderer Peter Rossing, og derfor hilser han Jakob Appel Østergaards forskning meget velkommen. 

”Det er godt, at færre får sygdommen, fordi vi er bedre til at behandle risikofaktorerne. Men vi er stadig langt fra at have løst problemet med diabetisk nyresygdom. De muligheder, vi har, er koncentreret omkring blodsukker og blodtryk. Hvis vi skal løse problemet, skal vi finde nogle flere strenge at spille på,” siger Peter Rossing.

En ny brik i et puslespil

Jakob Appel Østergaards studie skal fokusere på, hvordan patienternes eget immunsystem kan styres til bedre at bekæmpe diabetisk nyresygdom. Andre studier har vist, at der er gode effekter ved den tilgang, men har ikke knækket koden til, hvordan det gøres. 

”Vi er nået et stykke vej, men mangler at komme endnu længere. Jakob Appel Østergaard skal lave en brik i det puslespil, og så må tiden vise, hvor vigtig en brik det bliver. Vi har været med til at lave nogle data sammen med ham, og det ser rigtig spændende ud og tyder på at nogle af de markører, han måler på, kunne være vigtige,” siger han.

Jakob Appel Østergaard tør endnu ikke love, hvad udbyttet af hans forskning bliver.

”Der gøres allerede forsøg med lægemidler inden for andre nyresygdomme, og der er god grund til at tro, at metoden kan overføres til diabetespatienter. Men der skal foretages en masse test, og hvor det ender er svært at sige på forhånd,” siger han.