Udviklingen af nye analoge insuliner fortsætter

Sten Madsbad

Forskerne bliver bedre og bedre til at udvikle insulintyper, der ligner ikke-diabetikeres. Og selvom man ikke i alle tilfælde ser overbevisende resultater af de nyere medicintyper, går det i den rigtige retning, lyder det.

Der er sket meget med behandlingen af diabetes, siden den foregik med store kanyler og metalsprøjter. Og i dag fortsætter udviklingen stille og roligt, mener Sten Madsbad, der er professor, ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Der kommer nye præparater på markedet – både langsomt- og hurtigtvirkende insuliner - hvis hovedformål er at efterligne insulinproduktionen hos ikke-diabetikere.

Et af de seneste skud på stammen er den nye, hurtigtvirkende insulintype aspart fra Novo Nordisk, der vil blive solgt under navnet Fiasp. Det er en hurtigtvirkende insulin, der virker hurtigere end Rapid, som bliver brugt i dag. Kirsten Nørgaard, der er overlæge ved Endokrinologisk sektion på Hvidovre hospital, fortæller, der ikke er tale om en ny type insulin, men en videreudvikling af Rapid.

”Man har ændret lidt på molekylerne og blandt andet tilsat B-vitamin. Alt i alt er det sammensat sådan, ar Fiasp kommer til at virke lidt hurtigere og klinge af lidt hurtigere. Fordi det ikke er en ny type, har det ikke krævet en masse studier, før insulinet kunne godkendes, hvilket er en fordel, og dermed er det gået hurtigt,”

Håbede på større effekt

Ligesom Rapid er Fiasp en analog insulin, og generelt er det da også analoge og ikke humane insulintyper, der arbejdes med at videreudvikle. De humane insuliner bliver kun anvendt i ganske få tilfælde, også selvom effekten af de analoge ikke er så meget bedre, som man havde håbet, siger Sten Madsbad:

”Forskellen mellem humane og analoge insuliner er ikke så stor, som mange tror, men for eksempel er det en fordel ved de hurtige analoger, at man ikke skal spise mellemmåltider, sådan som man skulle før i tiden,” siger han og tilføjer, at studier viser, det fortrinsvis er pumpepatienter, der har glæde af de nyere, hurtigtvirkende analoger. Desuden kan man konkludere, at specielt de natlige lave blodsukre er reduceret, så der er visse fordele. 

Foretrækker analoge insuliner

Kirsten Nørgaard foretrækker til en hver tid de analoge insuliner:

”Det vigtige i behandlingen er, at der er stabilitet i behandlingen, og min oplevelse er, at der er større dag til dag variation med det humane insulin. Og vores formål er at få stabile patienter,” siger hun og fortæller, at hun netop nu arbejder på en større undersøgelser af flere patientgrupper såsom gravide, børn og pumpebrugere.

”Selvom man måske ikke kan kalde fordelen ved analoger fantastisk, er der alligevel små forbedringer i forhold til de humane, når det kommer til langtidssukkerprøver og lave blodsukre,”

Nærmere bestemt kan forskerne se, at langtidsprøverne er 0,3 procent lavere, hvis patienterne går over til en nyere type medicin. 

”Jeg har også været med til at lave et studie, hvor vi behandlede patienter med diabetes, der havde været bevidstløse, fordi de ikke kunne mærke deres blodsukre. Man behandlede dem så med både hurtigt- og langsomtvirkende analoger i et år, og det gav færre bevidsthedstilfælde, end hvis de fik humant insulin” forklarer Kirsten Nørgaard.

Frygt for kræft manet til jorden

Man har længe kendt til visse vigtige fordele ved analogerne, men for 10-15 år siden frygtede man i sundhedsvidenskabens verden for alvorlige ulemper. Nærmere bestemt var der mistanke om, at analogerne kunne give kræft, men den hypotese er for længst manet til jorden, fortæller Sten Madsbad. Dog bruger man i dag ikke nyere analoger til gravide, men ældre typer, der er afprøvede mange gange, tilføjer han og fastslår, at man heller ikke anvender de nyere mixpræparater, der er vundet frem, til gravide. Ved andre patiengrupper tilfælde er mixpræparaterne dog grundigt afprøvede og har store fordele: 

”Novo har mange forskellige mixpræparater, og blandt andet kan man se, at det hurtigtvirkende insulin Aspart og det langstomtvirkende Tresiba i samme pen, har givet gode resultater,” siger Sten Madsbad. 

Sten Madsbad tror dog ikke nødvendigvis, at mixpræparater vil vinde frem. Det skyldes blandt andet at præparaterne er svære at udvikle, og desuden gør de faste blandingsforhold, at det ikke passer til alle patienter. Skal han kigge i en spåkugle og give sit bud på fremtidig behandling, ser han flere andre muligheder.

”Når det kommer til type 1, tror jeg, at behandlingen i langt højere grad vil være baseret på nye, smarte insulinpumper, og inden for en relativt kort fremtid vil man kunne måle og dosere insulinen bedre,” siger han og tilføjer, at handler det om egentlig helbredelse, vil man – ligesom det allerede er tilfældet – bevæge sig inden for stamcelleforskning. 

”Når vi taler om type 2 diabetes, vil man arbejde videre på at finde et slankemiddel, der virker lige som godt som en gastric bypass operation, men jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt det vil lykkes. Men i behandlingen af både med type 1 og type 2 vil der hele tiden ske små skridt i den rigtig retning,” slutter han.