Svensk forsøg bremser type-1 diabetes med vaccine

Forsøg med at injicere GAD-alum for at standse nedbrydningen af betaceller hos patienter med type-1 diabetes har hidtil vist tvivlsomme resultater. Et svensk pilotforsøg, hvor stoffet sprøjtes direkte i lymfeknuderne, har imidlertid skabt fornyet håb. 

I løbet af få år er insulinproduktionen hos patienter med type-1 diabetes typisk helt nedbrudt i takt med, at immunforsvaret går til angreb på de insulinproducerende betaceller. Men hos seks svenske patienter er det lykkedes at bevare bugspytkirtlens insulinproduktion ved at injicere GAD65, som er et stof, der frigives fra betacellerne, i lysken på patienterne og dermed vænne immunsystemet til stoffet.

”Det er et bedre resultat, end jeg havde turdet håbe på,” lyder det fra hovedmanden bag forsøget, seniorprofessor  på Linköpings Universitet Johnny Ludvigsson.

Der er de seneste to år gjort flere forsøg med at injicere GAD65 under huden på patienter med type-1 diabetes i håbet om at standse nedbrydningen af betacellerne. Og i januar konkluderede den svenske forskergruppe i tidsskriftet Diabetologia, at stoffet havde en effekt på opretholdelsen af C-peptid, men at effekten endnu ikke havde vist sig at være tilstrækkelig stor. 

Derfor har de forsøgt at forbedre effekten radikalt ved at sprøjte  fire mikrogram GAD-alum af tre omgange med en måneds mellemrum direkte ind i lymfeknuderne i lysken på forsøgspersonerne. Patienterne har desuden fået en månedlig dosis D-vitamin før og under forsøget. Og efter 15 måneder viste den cocktail sig at have bremset nedbrydningen af de insulinproducerende betaceller hos fire af patienterne, imens niveauet af C-peptid hos to af patienterne var øget med 34 procent. Resultatet af pilotforsøget er udgivet som en kommentar i det anerkendte New England Journal of Medicine.

”Metoden minder om den immunterapi, man giver ved allergier, for at skabe tolerance og mindske allergien. I det her tilfælde handler det om at mindske den autoimmune reaktion hos diabetespatienterne. Og hvis det fungerer, bør nydiagnosticerede patienter med type-1 diabetes få behandlingen,” siger Johnny Ludvigsson og fortsætter:

”Det er uhyre vigtigt at bevare den tilbageværende insulinsekretion. Desuden er det sådan, at hvis vi kan bremse den autoimmune proces, så kan det være, at betacellerne hos yngre patienter vil forøges. Dermed skulle insulinsekretionen blive bedre. Og hvis den bliver tilstrækkeligt god, er patienten jo kureret! Vi ved ikke, om det er muligt, men i teorien er det.”

Danner grundlag for større studie

I det svenske forsøg blev GAD-alum givet til patienter i alderen 20 til 22 år, der højest havde haft type-1 diabetes i seks måneder. Fremtiden vil vise, om det også kan gives til patienter, der har haft sygdommen i længere tid, og som fortsat har et minimum af insulinproduktion. Forsøget skal nu danne grundlag for et dobbeltblindet, randomiseret og placebokontrolleret studie, fortæller Johnny Ludvigsson.

Herhjemme er forskningsresultatet også blevet bemærket og bliver mødt med forsigtig optimisme af Troels Krarup Hansen, der er professor og formand for Dansk Endokrinologisk Selskab.

”Der er ingen tvivl om, at det her forsøg ser rigtig fint ud. Princippet i det er bestemt fornuftigt, og det er troværdigt, at der er muligheder i GAD65. Vi er bare nødt til at slå koldt vand i blodet, for jeg har ofte set, at de små indledende forsøg viser gode resultater, men når man så afprøver det i stor målestok, er resultaterne skuffende. Så alt i alt ser det lovende ud, men jeg skal se det bedre dokumenteret, før jeg kan tro på det,” siger han.

Behandlingstilbud ligger ude i fremtiden

Den svenske gruppe af forskere er langt fra de eneste, der prøver kræfter med at vende eller bremse immunsystemet og dermed udviklingen af type-1 diabetes. Troels Krarup Hansen er selv involveret i et forsøg med at bremse nogle af de cytokiner, der er i immunsystemet. Og han er desuden en del af arbejdet med at etablere Steno Diabetes Center i Aarhus, hvor håbet er i fremtiden at kunne tilbyde netop denne form for behandling til patienter med type-1 diabetes.

”Der er mange forskellige tilgange til, hvordan man kan bremse immunsystemet, og der er selvfølgelig interesser i det fra alle mulige sider, fordi der er et stort potentiale for en stor gruppe patienter. Vores håb er, at man som patient med nydiagnosticeret diabetes kan deltage i forsøg med eller modtage denne type behandling. Det er det, vi satser på,” siger han og tilføjer, at det er svært at gisne om, hvornår det er en realitet.

”Jeg ønsker ikke, at resultater som det svenske meldes for lovende ud, for så er det så hjerteskærende, hvis det ikke lykkes. Men jeg er bestemt optimist. Der skal nok komme et realistisk behandlingstilbud inden for fem år.”