SGLT-2 hæmmere reducerer diabetes-patienters hjertekar-risiko
SGLT-2 hæmmere ser ud til at være forbundet med en mindre risiko for myokardieinfarkt og død hos type 2-diabetespatienter.
Det viser resultater fra den nordiske del af observationsstudiet CVD-REAL, baseret på registerdata fra Danmark, Sverige og Norge i perioden 2012-2015, der i weekenden blev præsenteret på den amerikanske diabeteskongres, American Diabetes Association, ADAs, 77. scientific sessions i San Diego.
Resultaterne viser, at SGLT-2-hæmmere i klinisk praksis er forbundet med en signifikant nedsat risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og død, sammenlignet med andre blodsukkersænkende lægemiddel-grupper til type 2-diabetes – selv hos patienter uden kendt kardiovaskulær sygdom.
Nordiske data fra observationsstudiet CVD-REAL blev præsenteret på den amerikanske diabeteskongres, ADA den 11. juni. Analysen er baseret på registerdata fra Danmark, Sverige og Norge fra 2012-2015. Resultaterne viser, at SGLT-2-hæmmere var forbundet med en 47 procent lavere risiko for dødsfald pga. kardiovaskulære årsager (HR=0,53), en 49 procent reduktion i risikoen for mortalitet uanset årsag (HR=0,51) samt en 30 procent lavere risiko for hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt (HR=0,70).
”Det er ret interessante resultater. Det er vigtigt at huske, at der er tale om et observationsstudie, men det synes at bekræfte et tidligere randomiseret forsøg, hvor behandling med SGLT-2-hæmmere er forbundet med lavere risiko for hjertedød og blodprop i hjertet. Nu ser det endda ud til at gælde også for patienter med type 2-diabetes, der ikke har hjertekarsygdom i forvejen,” siger Frederik Persson, seniorforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen og medlem af den videnskabelige komite for den nordiske del af CVD-REAL.
Omkring 50 procent af alle dødsfald hos mennesker med type 2-diabetes er forårsaget af hjertekarsygdom, og derfor kan CVD-REAL-studiet få stor betydning. Studiet er det første af sin slags, hvor registerforskning danner grundlag for at undersøge forskellen i risiko for kardiovaskulær sygdom og mortalitet mellem type 2-diabetespatienter, der behandles med forskellige lægemidler.
”Det er takket være de unikke muligheder, vi har for registerforskning i Danmark, Norge og Sverige, at vi for første gang kan observere, hvorvidt der er forskelle i dødsårsager – kardiovaskulære årsager som blodprop i hjertet eller hjernen – mellem brug af forskellige typer af diabetesmedicin. Det kan få stor betydning for patienterne,” siger Frederik Persson.
For det kombinerede endepunkt MACE (kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi) blev der observeret en betydeligt lavere risiko (HR=0,78) samtidig med, at de individuelle risici for ikke-fatalt myokardieinfarkt og slagtilfælde ikke var forbundet med en forskel mellem behandlingsgrupperne.
De ovennævnte resultater er i overensstemmelse med et tidligere stort klinisk studie.
Den nordiske del af CVD-REAL-studiet omfatter 91.320 patienter, heraf 29.968 patienter i Danmark, som blev startet i blodsukkersænkende medicin i perioden 2012-2015.
22.830 patienter fik en SGLT-2-hæmmer – 94 procent fik Forxiga (dapagliflozin), 1 procent fik Invokana (canagliflozin), og 5 procent fik Jardiance (empagliflozin), og 68.490 patienter fik andre blodsukkersænkende lægemidler. Mediantiden for behandling var 0,9 år, hvilket svarer til i alt lidt over 80.000 patientår.
Analysen blev udført ved hjælp af anonyme patientdata fra Danmark, Sverige og Norge.