Nu skal lungemedicinerne danse med dermatologerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Sådan tager du præventionssnakken

Når man som fagperson taler prævention med sine patienter, er det vigtigt at huske, at rådgivningen skal være 100 pct. individuel. Tag udgangspunkt i den enkelte og find i samråd med kvinden ud af, hvilken prævention der giver hende mest mulig livskvalitet.

Når man som fagperson taler prævention med sine patienter, er det vigtigt at huske, at rådgivningen skal være 100 pct. individuel. Tag udgangspunkt i den enkelte og find i samråd med kvinden ud af, hvilken prævention der giver hende mest mulig livskvalitet.

“Det kan ikke nytte noget, at vi som medicinsk faglige personer mener, at kvinden skal have et bestemt præventionsmiddel, hvis hun ikke er glad for det. Vi er begyndt at gå meget op i, at kvinden skal være glad for sin prævention,” siger leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik, Charlotte Wilken-Jensen, der også er ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital. Som underviser og ledende overlæge videregiver hun her de vigtigste punkter i en god præventionskommunikation med patienter.

“Overordnet kan man sige, at enhver præventionssnak er individuel. Hvor er kvinden i sit liv, hvilke risikofaktorer har hun, og hvad er vigtigt for hende?”, siger Charlotte Wilken-Jensen og nævner, at præventionssnak ikke altid er en nem disciplin, men at den er vigtig at tage som praktiserende læge.

Selvom enhver præventionssamtale med patienter er individuel, så kan kvinderne alligevel inddeles i tre overordnede kategorier: 1. Den unge gruppe, som er fra teenageren til fødsel af første barn. 2. Fra første barn til sidste barn. Og nr. 3. Fra sidste barn til overgangsalder.

Gruppe 1: Fra seksuel debut til ønske om graviditet: Læg ikke hovedet i alvorlige folder!

Selvom der er stor aldersspredning i denne gruppe, så hører de her kvinder sjældent til de sværeste at tale prævention med i praksis. Mange gange er de velforberedte, har sat sig godt ind i området og har en idé om, hvad de vil. Det allervigtigste her handler grundlæggende om ikke at lægge ansigtet i alt for alvorlige folder og så sørge for at spørge ind til kvinden og finde ud af, hvilken livssituation, hun er i.

“Find ud af, hvad hun er for en ung kvinde. Har hun faste partnere? Ved kvinden, at hun har svært ved at huske en pille hver dag? Eller sover hun ikke altid samme sted? Det er vigtige informationer at få som læge. For det kan ikke nytte noget at give en p-pille til en ung kvinde, som lever et ustruktureret liv. Du kan godt bede hende om at sørge for at huske det, men det nytter bare ikke noget. For hun vil glemme at tage sine p-piller, og dermed stiger hendes risiko for en uønsket graviditet naturligvis markant,” forklarer Charlotte Wilken-Jensen.

Undersøgelser viser, at når en ung kvinde kommer ind i praksis for at tale om prævention, er hendes motivation sikkerhed - altså sikkerheden for, at hun ikke bliver gravid. Derudover er prisen på præventionsproduktet også en afgørende faktor for denne gruppe. Med det i mente er det vigtigt, at læge og kvinde sammen finder frem til det rette præventionsprodukt.

Det er dog også vigtigt at gøre kvinden opmærksom på, at det første præventionsprodukt ikke nødvendigvis er det rette, og at man nogle gange i samråd med lægen skal prøve sig lidt frem.

“Min fornemmelse er, at mange kvinder tror, at de nu er kommet op til lægen for at beslutte noget, som er meget afgørende for resten af deres liv. Der er det vigtigt som læge at sige til dem, at hvis præventionen ikke lever op til deres forventninger, så finder de et andet præventionsmiddel til hende. Det er vigtigt at kommunikere, at vi stort set altid kan finde det rigtige. Men det er ikke altid, vi sammen finder frem til den rigtige præventionsform i første omgang. Det kan være nødvendigt at prøve sig frem,” fortæller hun.

Gruppe 2: Fra første barn til kvinden ikke ønsker flere børn: Insistér på præventionssnak!

1 ud af 10 aborter i Danmark bliver foretaget på kvinder, som har født inden for det seneste år.

“Det siger noget om, at vordende og nybagte mødre er en svær målgruppe at trænge igennem til, når det gælder snak om prævention. De er slet ikke modtagelige. De har hverken energi, tid eller er et sted rent mentalt, hvor sex er noget, de forholder sig til,” fortæller overlægen og tilføjer:

“Faktum er bare, at inden de får set sig om, så er sexlysten tilbage, og de kan blive ufrivilligt gravide. Det her tidspunkt skal vi som læger være meget opmærksomme på.”

Lægens største problem i denne gruppe er afvisningen. At kvinden ikke mener, det er aktuelt og vigtigt. Men Charlotte Wilken-Jensens råd er, at du som læge insisterer på at tage snakken.

“Sig til den vordende eller nybagte mor: “Den der hormonspiral, hvorfor lægger vi ikke den i forbindelse med 8-ugersundersøgelsen? Så er du klar, når lysten kommer igen,” forklarer overlægen.

I denne gruppe er præventionsmidlets effektivitet ikke længere det vigtigste - det er derimod risikoen for bivirkninger. Kvinden er ikke længere "kun sig selv”, men ansvarlig for et andet individ, som hun er uundværlig for. Kvinden har formentlig en fast partner, hun har fået sit første barn med og skal med stor sandsynlighed have flere børn. I denne fase spiller prisen på præventionen en mindre rolle og risikoen en større rolle end i gruppe 1. Risikoen for blodpropper optager en del i denne gruppe, og derfor lægger mange kvinder p-pillerne på hylden og får en spiral.

Gruppe 3: Fra sidste barn til overgangsalder: Fokus på at have det godt!

Efter sidste barn begynder en del kvinder at overveje sterilisation. Men de fleste kvinder er slet ikke klar over, at der er mange bivirkninger forbundet med en kvindes sterilisation - ofte flere problemer, end de regner med. Kommunikér derfor meget klart og tydeligt over for hende, at der er andre og langt mere skånsomme måder at lade sig beskytte på, når hun har fået sit sidste barn og er på vej op i overgangsalderen.

“Forklar kvinden, at p-piller og hormonspiraler kan hjælpe hende til at komme lettere igennem overgangsalderen, og at det i mange tilfælde skåner hende for svære blødninger, smerter og symptomer, som opstår i forbindelse med menopause,” fortæller Charlotte Wilken-Jensen og understreger, at det igen er vigtigt at kommunikere over for kvinden i denne gruppe, at det handler om, at hun har det godt.

“Mange kvinder tror, at de skal igennem overgangsalderen. At de skal mærke den og bør vide, hvornår den kommer. Men her er det vigtigt at understrege, at hvis en kvinde ved hjælp af præventionsprodukter med østrogen kan komme igennem overgangsalderen uden at mærke den, så er det jo klart at foretrække.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter