Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fremtidens prævention er langtidsvirkende

Den skal være sikker, effektiv og helt uden bivirkninger. Sådan er kravene til fremtidens prævention. Og med et fortsat fokus på langtidsvirkende produkter bliver kvinden fri for at tage stilling til sin beskyttelse.

Den skal være sikker, effektiv og helt uden bivirkninger. Sådan er kravene til fremtidens prævention. Og med et fortsat fokus på langtidsvirkende produkter bliver kvinden fri for at tage stilling til sin beskyttelse.

P-pillen blev opfundet i USA i 1960 af dr. Gregory Pincus og er et af det 20. århundredes mest indflydelsesrige opfindelser, der har givet kvinden muligheden for at tage kontrol over sin egen krop og eget liv. 

56 år senere er p-pillen da også det mest anvendte præventionsmiddel i Danmark. Omkring 300.000 danske kvinder bruger p-piller, og den bliver brugt dagligt af over 100 millioner af verdens kvinder.

Fremtidens p-piller minder på mange måder om de p-piller, der blev opfundet af den amerikanske forsker i 1960. Men de bliver udviklet i en mere og mere forfinet udgave med så lidt hormon som muligt og de bedste hormoner i forhold til risici og bivirkninger. Der findes nu lavtdoserede p-piller, der kan anvendes uden pause i tre eller seks måneder, og specielt er der sket en udvikling af østrogenfrie p-piller, der synes at være helt uden ledsagende risiko for blodprop.

Men selvom p-pillen er det mest anvendte præventionsmiddel i verden, så er der noget, der tyder på, at fremtidens prævention til kvinder går i en anden retning.

“Det, der bliver forsket i, og det som kvinderne efterspørger, er LARC-produkter - altså Long-Acting Reversable Contraceptives, hvor kvinden ikke skal sørge for at tage en pille hver dag, ikke har gener af det og tilmed, at det er hurtigt reversibelt,” siger professor og overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Herlev Hospital, Sven O. Skouby. 

Det drejer sig blandt andet om spiraler, stave og andre metoder, som er inkorporeret og hurtige at fjerne igen. 

“Der bliver hele tiden udviklet på hormonspiraler - f.eks. om de kan have en længere liggetid end på de tre og fem år, som vi har lige nu,” fortæller han og tilføjer, at størstedelen af fremtidens prævention er en videudvikling og forfining af de kontraceptive metoder, der allerede findes. Forskning inden for feltet prævention er nemlig begrænset.

“Inden for forskning er der langt mere fokus på reproduktion end prævention i dag, fordi kvinder bliver ældre og ældre, når de får deres første barn og det dermed giver nogle fertilitetsproblemer. Det gør, at arbejdet med udvikling af kontraceptive metoder ikke længere er så højt prioriteret af medicinalbranchen som for 20-30 år siden,” fortæller Sven O. Skouby og tilføjer:

“Derfor vil mange af de nuværende metoder eksistere i raffineret udgave side om side med nye metoder et godt stykke ind i det 21. århundrede, selv om udviklingen inden for reproduktionsbiologi og anden ny medicinsk teknologi giver området enormt potentiale.”

Prævention uden bivirkninger

To karakteristika ved fremtidens prævention står dog klart: Sikkerhed og effektivitet. Der må ingen bivirkninger være, og så skal produktet virke.

“Kravet om ingen bivirkninger vil fylde langt mere i fremtiden. I dag kan de unge slet ikke forestille sig, at man i 50’erne og 60’erne måtte fumle med pessarer. Muligheden for at anvende p-piller med den frihed, det medfører, er blevet en naturlig del af et kvindeliv. Derfor bliver kravene til præventionsmidlerne større og større. Det skal være perfekt. Og det vil helt klart blive et større og større krav,” supplerer Charlotte Wilken-Jensen, leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik, der også er ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital.

Udover LARC-produkter og forfining af p-pillerne, så bivirkningerne og uregelmæssige blødninger bliver så minimale som muligt, bliver der forsket i det stof, som hedder ulipristal acetat, som er det man bruger i fortrydelsespillen Ellaone. Forskningsresultater viser, at det kan anvendes med langtidspræventiv effekt, men produktudviklingen er langt fra afsluttet.

Læs mere om LARC på den amerikanske obstetriske og gynækologiske forenings hjemmeside.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter