Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyhedskommentar til Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde i Esbjerg:

Fedme er en kronisk sygdom

Arya Sharma

Arya Sharma

Vi skal redefinere vores indsats mod fedme radikalt. Fedme er en kronisk sygdom, som kræver vedvarende behandling fuldstændig ligesom andre kroniske sygdomme.

Hvis man har et lyst sind og en tro på, at mennesker selv kan lave om på deres sundhedsituation, så fandt man ingen medvind hos en af verdens mest indflydelsesrige fedmeeksperter, canadieren, Arya Sharma, professor fra University of Alberta, som fredag leverede et oplæg på Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde i Musikhuset i Esbjerg. I år var der 365 deltagere til et møde som struttede af talent. Mange af dem var forsamlet i den store Teatersal, da den canadiske professor gav sit meget professionelle oplæg.

Også fedme kræver en gennemtænkt plan, hvis det skal nytte, fuldstændig som med KOL, hjertesygdomme, gigt eller psykiatriske lidelser.

Fedme reparerer heller ikke sig selv. Der skal lægelig intervention til - operation eller medicin - for at skabe forbedring, mener han.

”Kender I nogen som har tabt sig mærkbart og som har kunnet holde vægten,” spurgte han forsamlingen, og da nogle få hænder rejste sig, var han sikker på, at der måtte være tale om en og samme person.

”Sådanne personer er sjældne, ikke engang fem procent kan holde vægten nede varigt.”

Arya Sharmas oplæg blev sponseret af Novo Nordisk, og hans budskab til Danmark er, at fedme er en kronisk lidelse, som ovenikøbet i høj grad skyldes genetik. Man kan tabe sig ved at spise mindre eller motionere mere, men så snart interventionen hører op, så vender vægten tilbage til det tidligere niveau. Det har biologien bestemt, forklarede den canadiske professor.

”Når vi fødes er kropsvægten tre-fire kilo, og den vægt vil kroppen gøre alt for at sikre ikke bliver mindre. Gerne større, men aldrig mindre, og sådan fortsætter det resten af livet. Når et nyt højere vægtniveau nås, så forsvarer kroppen det nye niveau med fuld kraft,” sagde han.

Hans pointe er, at den menneskelige krop ikke bæres af sædvanlig mekanisk logik. Jo, man kan spise mindre eller motionere mere. Det vil reducere vægten. Men så sætter kroppen gang i sine processer. Først og fremmest sætter den ind med appetit, og den appetit vil være permanent indtil kroppen har genvundet sin tidligere vægt. Samtidig indretter kroppen sig, så den udnytter den reducerede energi optimalt, og derfor falder vægten ikke i samme omfang som kalorieindtaget reduceres eller energiforbruget forøges. Kroppen skruer simpelthen op for sin effektivitet. 

”Vægtniveauet indprentes i hjernen, og det kan nogenlunde ligesom med ar ikke ændres. Kodningen er permanent.”

 Derfor er det uhyre vanskeligt at tabe sig, og derfor vender kroppen straks tilbage til det tidligere niveau, når kalorieindtaget og energiforbruget normaliseres. 

”Man skal være opmærksom på, at fedme også er genetisk begrundet. Hvis moderen har fedmeproblemer, så har børnene voldsomt forøget risiko for at få lignende problemer,” siger Arya Sharma.

Forsøg med aber har vist, at hjernen ændrer sig, når de fedes op. Ændringen i hjernen arves af deres afkom, som så også blive overvægtige. 

Men der er håb.

”Canadiske studier viser, at fedmeoperationer kan ændre prognosen. Kvinder som senere i livet fedmeopereres, føder børn, der er eksponeret for fedme, men efter kvindernes fedmeoperation falder børnenes fedmerisiko til en tredjedel.” 

Hans pointe er, at fedme operationer virker. De kan løse fedmeproblemer for den enkelte. Men operationer er ikke skalerbare til at håndtere fedmeproblemer for mange patienter.

”Så må sundhedsvæsener gribe til de samme virkemidler som med andre kroniske sygdomme, nemlig lægemidler. Det er en skalerbar løsning.”

I den efterfølgende spørgerunde nævnte en af de tilstedeværende endokrinologer, at han blev provokeret af den canadiske fedmeforsker. Kan det virkelig være rigtigt, at det ikke nytter at sætte ind med fornuftige kostvaner eller ny livsstil, ville han vide.

”Jo, undskyld,” sagde canadieren. ”Det nytter at forebygge. Det glemte jeg at nævne. Men netop det gør det også klarere, at fedme er en tilstand som skal håndteres på samme måde andre kroniske sygdomme. Der skal selvfølgelig arbejdes med forebyggelse, så vi kan undgå at skulle behandle.”

Timingen bag canadierens oplæg kunne ikke være mere aktuel. Få timer inden han gik på scenen udsendte Sundhedsstyrelsen en ny revideret retningslinje for fedmekirurgi. Nu er det gået op for Danmark, at indgrebet kan have sine fordele - og det var en voldsom kursændring efter myndighederne og regionerne længe har lagt låg på fedmeoperationer, som jo gav privathospitalerne vind i sejlene. Nu er den private fedmekirurgi kæmpet ned i et hul, og så åbner Sundhedsstyrelsen pludselig op.

Canadierens optræden skete også en dag, hvor flere indlæg på selvsamme årsmøde netop indkredsede problemerne med fedmekirurgi - men ikke i et omfang, så fedmekirurgi skal nedprioriteres. Tværtimod. De nye studier viser tværtimod, at fedmekirurgi giver god mening.

Gad vide om det den vej der bærer nu. 

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter