Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Almen praksis kan mane til ro om HPV-vaccine

Kun hver fjerde pige født i 2003 havde ved udgangen af 2015 valgt at tage imod tilbuddet om HPV-vaccination. Til sammenligning valgte op mod 80 procent af pigerne i årgang 2001 at tage imod vaccinen i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet.

Afdelingschef for Statens Serum Instituts epidemiologiske afdeling, overlæge Kåre Mølbak er meget bekymret over den manglende tilslutning og opfordrer almen praksis til at berolige familier, der skal tage stilling til, om deres datter skal vaccineres.

”Det er vigtigt, vi får klædt de praktiserende læger og deres konsultationssygeplejersker og sekretærer på til at indgå i en dialog med familierne. De skal på den ene side lytte til deres bekymringer, men samtidig fortælle, at der faktisk ikke findes nogen studier, der har vist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de medicinsk uforklarede symptomer, som mange af pigerne klager over. De skal gøre opmærksom på, at det hele er blæst op, blandt andet af de sociale medier – og at HPV-vaccinen er en fantastisk vaccine, som forebygger kræft,” siger Kåre Mølbak.

Han frygter, at de gode effekter, HPV-vaccinen har givet indtil videre, vil gå i stå, hvis ikke vaccinationsdækningen kommer op igen.

”Vi er begyndt at høste de første gavnlige effekter af HPV-vaccinationsprogrammet, f.eks. i forekomsten af celleforandringer, og vi har også set en betydelig effekt på forekomsten af kønsvorter. Vi er bange for, at vi mister noget af det her momentum, hvis ikke vaccinationsdækningen kan holdes oppe. Jeg frygter, det kan få den betydning, at der er en masse kvinder, der får nogle meget svære sygdomsforløb, der kunne have været forebygget,” siger Kåre Mølbak.

Han er også bekymret for, at den manglende tilslutning til HPV-vaccination kan have en afsmittende effekt, så nogle af de andre vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet kan komme i modvind.

Udover at almen praksis spiller en vigtig rolle i at berolige bekymrede forældre mener Kåre Mølbak, at myndighederne bør gå deres kommunikation efter i sømmene.

”Det er et langt, sejt træk at genoprette tilliden til programmet, så der er ingen enkle løsninger. Man skal blandt andet kigge på, hvordan myndigheder og institutioner bedst kommunikerer med folk,” siger Kåre Mølbak.

Størst problem i Danmark

De andre nordiske lande har ikke samme problem med tilslutningen til HPV-vaccinen. I Norge ligner tilslutningen til HPV-vaccinen eksempelvis den, Danmark havde for et par siden. Kåre Mølbak tror, at noget af den store modstand i Danmark hænger sammen med organiseringen af vaccinationen.

”Mange af vaccinerne i de andre nordiske lande bliver givet i skolerne. Så er der ikke så meget diskussion omkring det, fordi det er en skolesygeplejerske, der giver vaccinerne. I Danmark sker det hos familielægen, og så bliver det måske diskuteret mere mellem forældre og sygeplejerske eller læge,” siger Kåre Mølbak.

Han peger på, at der også kan være forskellige holdninger til autoriteter de forskellige lande imellem, som påvirker vaccinationsdækningen. Hertil kommer, at HPV-vaccinen har været – og stadig er – voldsomt debatteret i den danske offentlighed.

”Der har været meget mere diskussion af bivirkninger i Danmark end i de andre nordiske lande. Der har ikke har været særlig meget opmærksomhed på, hvad livmoderhalskræft er for en sygdom, og hvor slem den kan være, og på samme måde heller ikke at keglesnit ikke er en rar ting at opleve. Selvom man fjerner celleforandringerne, kan der godt være sideeffekter af det, og det kan f.eks. have betydning for kommende fødsler,” siger Kåre Mølbak og tilføjer:

”Hele den diskussion af, hvad livmoderhalskræft og celleforandringer og at vi faktisk forebygger kræft, har der ikke været så meget fokus på. Der har været en skævhed i debatten, der går mere på bivirkninger og ikke på alle de gevinster, man kan høste fra vaccinen – hvor fantastisk godt nyt det i virkeligheden er, at vi har en vaccine mod kræft.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter