Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Alt for mange læger opdager en hjernetumor for sent

Karen Risgaard

Svimmelhed, hovedpine, træthed, sitren i kroppen, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær er symptomer, som både kan være tegn på stress, men også på en hjernetumor. Der er dog ikke mange læger, der har den overvejelse med i deres lægelige vurdering, når de tager imod patienter.

”Langt størstedelen af de medlemmer, vi har i HjernetumorForeningen, har gået unødvendigt lang tid med en tumor i hjernen, før de er blevet tilbudt en scanning eller et besøg hos en neurolog. I den periode kan tumoren nå at vokse og gøre endnu mere skade på hjernen,” forklarer Karen Risgaard, der er formand for HjernetumorForeningen.

Ifølge Karen Risgaard skyldes det ikke nødvendigvis, at lægerne ikke er dygtige nok, men derimod noget så simpelt som manglende opmærksomhed på sygdommen.

”Både i medierne og i lægernes dagligdag er der så meget mere fokus på stress end på hjernetumorer, at mange praktiserende læger automatisk affejer bekymrede patienter og pårørende med, at det nok bare er stress. Men det er ikke altid bare stress,” siger Karen Risgaard og tilføjer:

”Den lange tid, der går, før diagnosen stilles, kan være altafgørende for muligheden for helbredelse og tilbagevenden til hverdagen, jobbet og det vante aktive liv med familie og venner.”

Tid er en vigtig faktor 

Jo længere tid en tumor har siddet i hjernen, jo mere skade kan den også forvolde, og mange hjernetumorpatienter kommer aldrig tilbage til en normal hverdag efter en hjernetumoroperation – heller ikke selvom det er en lavgradstumor (grad 1-2) og ikke en højgradstumor (grad 3-4, som er hjernekræft).

Et svensk studie fra 2020 viser, at patienter i aldersgruppen 18-60 år med meningeom, som er den mest hyppige lavgradstumor, havde et signifikant forøget sygefravær et år før operationen i forhold til en sammenlignelig kontrolgruppe. Et år før deres kirurgiske diagnose var 21 procent af patienterne med tumor sygemeldt sammenlignet med 14 procent af deres matchede kontrolpersoner. Forskellen var endnu større, jo tættere patienterne kom på operationsdatoen. Tilmed var kun 57 procent af patienterne i arbejde to år efter operationen, hvor 84 procent i kontrolgruppen stadig var i arbejde.  

Der er ikke en tilsvarende undersøgelse fra Danmark, men tallene fra Sverige underbygger, hvad HjernetumorForeningen gang på gang hører fra foreningens medlemmer, fortæller Karen Risgaard.

”Når de endelig får diagnosen, har de ofte et langt forløb bag sig med sygemeldinger, der af deres læge er blevet forklaret med stress. Også selvom de selv og deres pårørende har haft på fornemmelsen, at det var noget helt andet end stress, der var på spil.”

Peggys tumorsymptomer blev overset

En af dem, der har oplevet at være hos lægen med bekymringer om blandt andet hovedpine, som senere viste sig at være en hjernetumor, er Peggy Paulsen.

Peggy Paulsen, der i dag er 43 år, havde i 2020 en lang periode med hovedpine og alt for højt blodtryk. Hun var ofte ved lægen, men da det samtidig var midt i coronapandemien, og Peggy Paulsen arbejdede som intensivsygeplejerske og derfor havde meget højt arbejdspres på netop det tidspunkt, blev det af lægerne affejet som stress og i øvrigt behandlet med smertestillende.

”Til en konsultation fortalte jeg, at min hovedpine og mine smerter var anderledes end tidligere, og jeg var bange for at få et slagtilfælde eller en hjerneblødning. Men min læge sagde, at det var en psykisk overreaktion og stress pga. pandemien, og det derfor var normalt med hovedpine,” fortæller Peggy Paulsen.

Men søndag den 1. november 2020 fandt Peggy Paulsens mand hende liggende i soveværelset dybt snorkende og med meget atypisk vejrtrækning. Han ringede 112 og begyndte at give førstehjælp. Mens Peggy Paulsens mand ventede på ambulancen, begyndte hun at gå i krampe, rullede med øjnene og var dybt bevidstløs.

Situationen var alvorlig. Peggy Paulsen var fuldstændig blå-lilla og med atypisk vejrtrækning. Akutlægen alarmerede vagtcentralen, som sendte en lægehelikopter fra Billund. Imens var akutlægen og paramedicinerne i gang med at stabilisere Peggy. Peggy blev fløjet direkte til Odense Universitets Hospital, hvor scanninger hurtigt viste, at der var en tumor i hjernen. 

To en halv uge senere gennemgik Peggy en hjernetumoroperation. 

”Faktum er, at jeg ikke blevet taget alvorligt af mit lægehus. Jeg kan ikke helbredes for min tumor, men vi håber på, at den ikke vokser. Jeg er nu 43 år gammel, har en bonusdatter på næsten 12 år og verdens bedste ægtefælle, men vores tid er begrænset, og dette kunne muligvis have været undgået ved en rettidig henvisning til scanningen,” siger Peggy Paulsen.

Forstår godt lægerne

I HjernetumorForeningen arbejder de på at gøre opmærksom på nødvendigheden af en tidlig diagnose ved hjernetumor og på at sprede kendskabet til symptomerne – både blandt den almindelige dansker og blandt landets læger, så flere kan få hjælp i tide.

”Det er vigtigt at opsøge sin læge, hvis man oplever symptomer, der relaterer sig til hjernen og dens funktioner, og lægen bør henvise til videre undersøgelse hos fx en neurolog eller henvise til en scanning,” siger Karen Risgaard og tilføjer:

”Jeg kan sagtens forstå, at lægerne ikke altid med det samme tænker, at det måske er en hjernetumor, fordi det er symptomer, som man også kender fra andre sygdomme, men som det er lige nu, er det alt for ofte, at det bliver opdaget alt for sent.”

HjernetumorForeningen har derfor flere ideer i støbeskeen, der skal hjælpe både patienter og læger til hurtigere at opdage hjernetumoren.

Symptomer

  • De typiske første symptomer på en hjernetumor kan være hovedpine, kvalme og opkast, synsforstyrrelser, sitren eller rysten samt lammelser eller kramper. 
  • Nogle oplever svimmelhed, muskeltræthed, nedsat hørelse, taleproblemer, personlighedsændringer eller hukommelses- og koncentrationsproblemer. 
  • Oftest optræder flere af symptomerne. 
  • Under alle omstændigheder bør den praktiserende læge være opmærksom på, om det kan være en hjernetumor, hvis patienten har flere sygedage på grund af det samlede symptomkompleks.