Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræft i bugspytkirtel bliver tredjestørste kræftdræber i år

UEGWeek: Når vi går ind i år 2018 vil kræft i bugspytkirtlen have overhalet brystkræft blandt de mest dødelige kræftsygdomme i EU, spår et svensk studie.

Ifølge studiet, som er udført af professor Matthias Löhr fra Karolinska Instituttet i Stockholm, er kræft i bugspytkirtlen også i færd med at hale ind på lunge- og tarmkræft, som den mest dødelige kræftform og kommer i år op på at have kostet livet for 91.500 borgere i EU, mens 91.000 vil dø af brystkræft.

I studiet, der indeholder fremskrivninger frem til 2025, vurderes det, at antallet af årligt døde til den tid vil være oppe på 111.500 EU borgere årligt. Stigninger, som tilskrives, at antallet af patienter med diagnosen er i stigning og menes at vil stige yderligere i mange europæiske lande – i nogle lande med mere end 100 procent fra perioden 2010 til 2025.

Men selv om kræft i bugspytkirtlen er på vej til at blive den tredje største kræftdræber, så er incidensen i Europa relativt lav sammenlignet med for eksempel bryst-lunge og tarmkræft, og når den alligevel snart er den tredje mest dræbende, så skyldes det ifølge professor Matthias Löhr, at patienternes udsigter er ringe og ikke er blevet forbedret gennem de seneste 40 år. Kun fem procent af de europæiske patienter er i live efter fem år.

”Overlevelsen for kræft i bugspytkirtlen er lavere end for alle andre cancerformer. Som følge heraf er det absolut nødvendigt, at patienterne modtager en diagnose så tidligt som muligt, så de får chancen for operation, som for tiden er den eneste potentielle livsreddende behandling, siger professor Matthias Löhr.

Han opfordrer både patienter og læger til at være mere opmærksomme på symptomer som for eksempel pludseligt opstået diabetes samt mave- og rygsmerter og ændrede afføringsvaner.

Bugspytkirtelkræft

Kræft i bugspytkirtlen er den kræftform med laveste overlevelseschance. Fem år efter diagnosen er stillet, er syv procent af de mandlige patienter i live og otte procent af de kvindelige (tallene bygger på kræfttilfælde i perioden 2010-2014).

Årsagen til den lave overlevelsesprocent hænger sammen med bugspytkirtlens placering inde i bughulen. Man opdager måske symptomerne sent, kræftknuden er svær at bortoperere uden at medføre store skader, og kræftsygdommen kan have spredt sig.

Bugspytkirtelkræft rammer oftest ældre personer – og er mest almindeligt hos personer over 50 år.

Der er næsten lige mange mænd og kvinder, der får diagnosen bugspytkirtelkræft – knap 1000 i alt om året.

Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende ind til omkring 2010. Fra 2010 ser antallet ud til at være faldende i Danmark.

Overlevelsen efter diagnosen bugspytkirtelkræft er gennem de seneste 10 år lidt forbedret, men operation kan ikke lade sig gøre, hvis sygdommen har spredt sig udenfor bugspytkirtlen, hvilket den ofte har ved diagnosticering. Kilde: cancer.dk

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter