Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Motion i barn- og ungdom giver bedre lunger som voksen

Dyrker man som barn og ung motion, får man stærkere lunger i voksenlivet. Det viser nye analyser lavet ud fra tidligere studier i to kohorter, som omfattede i alt 2.406 børn, hvoraf 1.037 var fra Dunedin, New Zealand, mens de øvrige 1.369 var fra Odense.

Tværsnitsanalyser i begge kohorter og i alle aldre viser, at træning i barn- og ungdommen er positivt forbundet med FEV1 og FVC.

De nye analyser af data fra et stort internationalt studie viser, at personer, der har motioneret i barn- og ungdommen, får en bedre lungefunktion senere i livet, of resultaterne tyder sågar på, at der er et direkte forhold mellem, hvor meget man motionerer som barn/ung og ens lungekapacitet senere i livet. 

Blandt forskerne bag analysen finder man professor ved Near East University Hospital, Nicosia, ph.d. og dr.med., Finn Rasmussen, der har arbejdet med data fra begge grupper, og derfor fik idéen om at etablere et samarbejde med den new zealandske lungespecialist og professor Bob Hancox.

”Hvis vi kunne kombinere data fra begge grupper, ville vi få mere sikre og troværdige resultater på basis af, at det ville være et af de største datasæt, vi analyserede,” forklarer professor Rasmussen og pointerer samtidigt, at analysen understreger vigtigheden af motion fra de helt tidlige år.

”Da vi i sin tid indsamlede data, testede vi børnenes fysiske form, som er en god indikator for deres fysiske aktivitet. Det, vi så, var, at jo bedre fysisk form, børn og de unge var i, desto bedre udvikles deres lunger sig, og jo større blev lungevolumen som voksen.”

Konkret viste resultaterne, at man kan maksimere og bevare sine lunger ved at forbedre sin lungefunktion med to-tre procent per øgning af sin fysiske form. Desuden kan forskelle i lungefunktionen være betydelige med op til 0,5 l. for mænd og 0,36 l. for kvinder i FVC i en alder af 29 år og henholdsvis 0,35 og 0,21 l. i en alder af 38 år.

Samtidig viste analyserne, at selv folk med astma og dem, der begynder at ryge, opnår en positiv effekt som følge af fysisk aktivitet i barn- og ungdommen.

”Vi kender ikke den præcise mekanisme, der gør, at lungene er bedre udviklede hos de her mennesker, men det kan måske skyldes, at de dybe inhalationer og den øgede muskelaktivitet i brystkassen stimulerer lungerne til at udvikle sig ud over den genetiske komponent,” siger Finn Rasmussen, som samtidigt peger på, at analyserne også har vist, at jo bedre fysisk form personerne har været i, desto højere lungekapacitet og jo bedre udvikles lungerne.

”Det er i øvrigt en effekt, der forsætter med at øge lungefunktionen i hvert fald til personens 32. år og ser ud til at bevare den bedre til det 38. år. Yderligere ser det ud til, at effekten af aktivitet på lungefunktion bliver større, jo yngre personen var, da træningen begyndte,” pointerer professor Finn Rasmussen.

Fysisk aktivitet er godt for hele systemet

Selv om de seneste analyser taler deres tydelige sprog, er Finn Rasmussen opsat på, at de to kohorter fortsat skal følges.

”For at være sikre på, at aktivitet i barndommen beskytter både hjerte og lunger for sygdomme i alderdommen, har vi brug for at følge de to grupper, til de er gamle. Vi har dog en del undersøgelser, som viser, at aktivitet her og nu har en vældig positiv effekt på hjerte, lunger, knogler, lungesygdomme og mange andre sygdomme,” siger Finn Rasmussen og nævner, at resultaterne er en påmindelse om, at fysisk aktivitet er godt for hele bevægeapparatet.

”Men lige i forhold til lunger kan bevægelse i barndommen betyde mindre risiko for at udvikle lungesygdomme som KOL senere i livet.”

Computere, spillekonsoller og inaktive børn

Regelmæssig fysisk aktivitet hos unge fremmer både fysiske, fysiologiske og psykologiske forandringer, og Rasmussens og Hancox analyser viser, at blandt ændringerne finder man ikke bare de unges nuværende respiratoriske sundhed men også deres fremtidige lungefunktioner.

Daglig aktiv leg og fysisk aktivitet har traditionelt været en vigtig del af livet for børn og unge. I dag fylder computere, tablets, gaming og sociale medier en langt større del af børnenes liv og reducerer i nogen grad deres behov for - og ønsket om at bevæge sig og lege. Deltagelse i fysisk aktivitet falder med alderen - et fald der er større hos piger end hos drenge.

”Vores undersøgelse burde være et incitament til at bevæge sig og dyrke mere fysisk aktivitet som barn og som ung. I forhold til computere, spillekonsoller, tablets mm. synes jeg personligt, at det ikke behøver at være et en enten eller, men måske mere et både og,” siger Professor Finn Rasmussen.