Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Søvnapnø: Dagstræthed er en svær størrelse

Mange patienter i behandling for obstruktiv søvnapnø føler sig stadig trætte og uoplagte i dagtimerne trods behandlingen. Men patienternes træthed er ofte summen af mange faktorer, og det kræver en stor indsats af patienterne selv at mindske trætheden.

CPAP-behandling af personer med obstruktiv søvnapnø kan sikre, at patienterne får frie luftveje under søvn, men behandlingen kan ikke nødvendigvis få alt patienternes træthed til at forsvinde. Det fastslår afdelingslæge og lungemediciner på Vejle Sygehus, Eline Gantzhorn. Hun har i mere end ti år arbejdet med patienter med obstruktiv søvnapnø og herunder også med residual træthed også kaldet ’rest-træthed’ hos patienter i CPAP-behandling. Da hun begyndte at arbejde med søvnapnø-patienter, var den gængse tilgang, at CPAP-behandling fjernede al træthed. I dag ved vi, at det desværre ikke er korrekt, fortæller hun:

”Mange patienter vender tilbage efter påbegyndt behandling og fortæller, at de stadig oplever træthed, som besværliggør deres hverdag. Den træthed kan være svær at håndtere for personalet på søvnapnø-klinikken, da det offentlige sundhedssystem sjældent er gearet til dette – og det kan derfor føre til dårlig kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Hvis sygeplejerskerne kan se, at de er skabt frie luftveje hos patienten og behandlingen derfor virker - men patienten forventer, at personalet kan se på deres tal og data, hvorfor de fortsat er trætte, så føler nogle patienter, at de ikke bliver hørt og taget alvorligt. Der sker desværre det, at ’wauw-effekten’ af deres behandling udebliver og de bliver derfor frustrerede og utilfredse.”

Der kan være mange mulige årsager til dagstræthed.

Træthed er en subjektiv størrelse

Men træthed er en svær størrelse at måle og håndtere, fordi den ofte stammer fra flere forskellige faktorer og ikke kun fra patientens obstruktive søvnapnø, pointerer Eline Gantzhorn, som sammenligner træthed med smerte:

”Træthed er en subjektiv størrelse og opfattes individuelt, og træthed lader sig ikke måle særligt godt. Det kan være svært at få patienterne til at forstå, at det vi primært kan tilbyde dem er at skabe frie luftveje under søvnen, men vi kan ikke garantere dem, at trætheden forsvinder, fordi den ofte er et multifaktuelt symptom. Den kan skyldes mange forskellige årsager: Depression, overvægt, rygning, hjerteproblemer og dårlig søvnhygiejne med mere. Man kan sjældent pin-pointe én bestemt årsag, som udløser trætheden.”

Det kræver at patienten er vedholdende 

At få den residuale træthed til at mindskes eller forsvinde kræver ofte en kæmpe indsats af patienterne selv, understreger Eline Gantzhorn.

”Det kan være svært for nogle patienter at forstå, at det at komme i CPAP-behandling ikke er det samme som for eksempel at få en ny hofte eller snuppe en Viagra. Det er ikke et ’quick-fix. Det kræver hårdt arbejde at få en effekt – som hos nogle blot er lille. At opnå maksimal effekt af behandlingen kræver i den grad, at patienten selv gør noget, er vedholdende og insisterende i forhold til at sætte ind på de forskellige faktorer, som kan udløse trætheden. Hvis ikke de forstår og gør dét, vil mange af dem desværre ikke opleve nogen reel bedring i forhold til deres træthed.”

Man kommer ikke sovende til det

Alle mennesker kan blive ramt af obstruktiv søvnapnø – men der er stor forskel i patienternes tilgang, fortæller Eline Gantzhorn. Nogle møder op med kampgejst og har proaktivt sat sig ind i, hvordan de bedst muligt håndterer deres sygdom og skaber bedst mulige betingelser for dem selv. Andre har kun sat sig lidt ind i det og kan måske heller ikke overskue at foretage de ændringer, som skal til for at få bedst mulig effekt af behandlingen. Men igen pointerer Eline Gantzhorn, at der ingen vej er udenom at gøre en indsats selv, hvis man vil trætheden til livs:

”Man kommer så at sige ikke sovende til det. Det kræver, at man omlægger sine vaner og tager ansvar for, at man er kronisk syg – akkurat, som hvis man fik diagnosticeret diabetes eller en anden kronisk sygdom. Og så skal man naturligvis bruge os på hospitalerne til for eksempel at omlægge sin hjertemedicinering fra ét tidspunkt på døgnet til et andet, sådan, at man er træt om aftenen og ikke om dagen - eller måske skal man omkring egen læge for at få målt sit blodtryk og sit kolesteroltal. Generelt er søvnhygiejne hjemme i soveværelserne alfa omega og vi kan hjælpe med meget på sygehuset, men hvis man ikke tager sin nattesøvn alvorligt og prioriterer at ændre sine vaner, vil man sjældent se gode resultater.”

Eline Gantzhorn erkender dog i forlængelse af det, at man i søvnambulatoriet ikke altid har hverken tiden eller de rette værktøjer til at støtte patienternes i deres indsats:

”Godt nok er der ikke noget ’quick-fix’, og meget ansvar for udbedring af trætheden hviler på patientens egne skuldre – men vi støtter og vejleder på søvnklinikkerne rundt om i landet – det er bare at bruge os. Den gode søvnapnøbehandling er et samarbejde imellem patient og søvnklinik.” 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo