Hvidbog: Der er brug for shared care for ældre med psykiske lidelser

Der er stigende behov for et specialiseret behandlingstilbud til ældre psykisk syge, påpeger en ny hvidbog fra fra Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS på baggrund af at antallet af  personer over 70 år forventes at stige med 18 procent - fra 853.760 til 1.008.578 personer i 2030.

Det særlige ved de ældre er, at deres psykiske sygdom ofte er farvet af naturlige aldringsprocesser og derfor ikke altid fremtræder med samme symptomprofil som hos yngre voksne. Desuden har de ældre med psykisk sygdom ofte samtidig fysiske sygdomme, hvor både disse sygdomme i sig selv, men også deres behandling, skal inddrages i diagnosticering og behandling af den psykiske sygdom, hedder det. Noget andet er, at demenssygdomme med psykiske problemstillinger som angst, depression, psykoser og afledte adfærdsproblemer udgør en særlig og stigende udfordring, ifølge DPS.

Hvidbogen noterer, at det af den seneste nationale undersøgelse af danskernes sundhed (Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017) fremgår, at mere end hver tredje person over 65 år har to eller flere kroniske sygdomme, og risikoen stiger med alderen. Med flere sygdomme behandles der ofte med flere forskellige typer medicin samtidigt, hvor et dansk studie har vist, at 50 procent af de ældre, der kommer på plejehjem, behandles med seks til 18 forskellige præparater 18-24 måneder før indflytning. Derfor er viden om, hvordan forskellige sygdomme og deres behandling kan påvirke hinanden vigtig - hvilket man har en særlig ekspertise i på ældrepsykiatriske ambulatorier og sengeafsnit.

Grundig klinisk indføring

Det er i dag ikke alle psykiatriske hospitalsafdelinger, som har et specialafsnit for ældre, og visse steder er det faktisk blevet nedlagt, sådan at patienterne må indlægges på almenpsykiatriske sengeafsnit, påpeges det i hvidbogen. Og videre hedder det, at “denne paradoksale udvikling forringer naturligvis behandlingen afgørende, men også uddannelsen af psykiatriske speciallæger. De kommende psykiatere får således ikke mulighed for grundig klinisk indføring i disse patienters særlige præsentation af psykiatrisk sygdom og deres særlige behandlingsbehov. Afdelinger, som stadig har sengeafsnit dedikeret til ældrepsykiatriske patienter, bør derfor prioritere, at deres uddannelsessøgende læger får et ophold på dette afsnit. Endelig skal tilføjes, at der også er et betydeligt etisk og sikkerhedsmæssigt aspekt ved at blande desorienterede demente med unge urolige og udadreagerende med skizofreni eller akut mani.”

DPS foreslår derfor, at den psykiatriske behandling af ældre skal varetages af en psykiatrisk specialfunktion med sengeafsnit såvel som ambulatorier. Og da patienterne ofte fejler flere ting på samme tid, skal behandlingen ske i tæt samarbejde med praktiserende læger og somatiske hospitalsafdelinger. Herudover skal der være et tæt samarbejde med kommunale tilbud, hjemmepleje og plejecentre, ikke mindst indenfor demensområdet, hvorfor psykiaterne peger på, at samarbejdet bør bygge på princippet shared care, hvor de enkelte dele af den ofte meget komplekse behandling, både medicinsk og psykosocialt, varetages af de forskellige relevante aktører, og hvor opgavefordelingen er fastlagt i samarbejdsaftaler aktørerne imellem.