
Forsker får vigtig pris
Lektor og seniorforsker Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har modtaget Michele Tansella-prisen for sin forskning i overdødelighed hos patienter med psykiatriske diagnoser.
Med en psykiatrisk diagnose følger en øget risiko for tidlig død. Hvor stor, for hvem og hvordan man bedst måler den forkortede levetid viste han i et stort studie, som blev publiceret i det førende medicinske tidsskrift The Lancet i 2019. Her analyserede han, sammen med sine forskningskolleger, sundhedsdata fra over 7 mio. danskere under 95 år, hvor de fik indblik i datoen for og årsagen til døden. Forskningsprojektet viste, at der ved alle psykiatriske diagnoser følger en øget risiko for tidlig død. I gennemsnit på 9,5 år - svarende til 11 år for mænd og 8 år for kvinder.
Michele Tansella-prisen uddeles hver andet år til en ung forsker under 40 år, som er førsteforfatter på ‘enestående publikationer inden for epidemiologisk psykiatri, samfundspsykiatri eller evalueringer af tilbud indenfor mental sundhed’.
