Formand for DLS efter udfordringer: Generelt er apnø-kontroller udskudt over hele landet

For formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, professor Ole Hilberg har covid-19 og sygeplejerskekonflikten medført 3.000 venteliste-patienter på hans lungeafdeling på Vejle Sygehus.

Det går ud over både arbejdsmiljøet på afdelingen, de eksisterende patienter og dem, der ikke kommer i behandling.

Først covid-19, siden en sygeplejerskekonflikt og dertil kom fejlmelding af de CPAP-maskine fra Philips, der benyttes af 35.000 danskere med søvnapnø. Det har givet meget store udfordringer med en presset diagnostik, behandling og opfølgning på de hospitalsafdelinger, der behandler patienter med søvnapnø. Ventelisterne vokser, og det kan vare længe, inden indsatsen atter er på omgangshøjde med behovet.

Medicinsk Tidsskrift har spurgt professor Ole Hilberg hvordan problemerne ser ud fra hans stol.

"Hvad har covid-19 generelt betydet for afdelingerne?"

"Ventelisterne vokser. Normalt har vi få patienter med søvnapnø på venteliste. Det antal er i dag 3000. Det er meget voldsomt og svært at se, hvordan det skal løses.

Vi er dog også blevet positivt overraskede, og havde f.eks. forventet at se øget sygelighed hos patienter med lungecancer på grund af forsinkelser i forbindelse med covid-19. Men i modsætning til andre lande i Europa og USA har vi hverken set stigning i antal af syge eller stadier. Det vidner trods alt om, at vi har et rimeligt robust sundhedssystem."

"En sygeplejerskekonflikt i kølvandet på covid-19, hvad har det betydet?"

"Vi er især blevet ramt hårdt af sygeplejerskekonflikten. Uden at have dokumentation for det, vil jeg tro, at konflikten har betydet lige så meget for stigende ventelister som covid-19. Vi har regnet ud, at hvis vi ansætter en ekstra sygeplejerske og en ekstra læge, vil der gå mindst et til halvandet år, før vi kommer i bund med ventelisten. Ekstra ressourcer til ansættelse af ekstra personale er dog ikke ligefrem inden for rækkevidde hverken for os eller andre fagspecialer. Og selv hvis vi fik flere penge, mangler der stadig ledige læger og sygeplejersker."

"Hvad har været de største udfordringer for personalet?"

"Udfordringerne for personalet har jo især været arbejdsmiljøet. De store arbejdspukler, der har hobet sig op, stresser. Efter sygeplejerskekonflikten har vi endnu ikke fået én aftale med Dansk Sygeplejeråd om ekstraarbejde."

"Hvad har været de største udfordringer for patienterne?"

"En af de ting, der karakteriserer patienter med apnø, er det store mørketal, og det er ikke blevet mindre under epidemien og konflikten. Situationen har sat yderligere fokus på det store behov for mere systematik i diagnostikken. På den lange bane betyder det, at vi ikke finder de patienter, der har behov for behandling. Det kan få store konsekvenser for deres trivsel og risiko for at udvikle alvorlig sygdom. "

"Hvordan tackler man indkaldelser?"

"Vi forsøger at prioritere, så de patienter, der har mest brug for det, indkaldes først. Men det er ikke noget, der er med til at nedbringe ventelisterne. Vi overvejer at nedsætte besøgsfrekvensen, så vi får mere tid til de mest syge, men det vil gå ud over kvaliteten. Man kan også overveje, om nogle af de lettere patienter kan varetages i privat praksis."

"Hvad betød det fejlmelding af CPAP-maskiner fra Philips oveni de andre udfordringer?"

"Vi har været i den heldige situation, at vi anvender CPAP-maskiner fra andre leverandører end Philips. Men konkurrenterne har også haft problemer f.eks. med chips. Indtil videre har vi, hvad vi skal bruge, men det er klart, at andre afdelinger, der står og mangler, også presser på i forhold til vores leverandører, og vi er nu på kanten af at kunne få tilstrækkeligt med apparater."

"Hvad med opfølgning?"

"Generelt er kontroller i hele landet udskudt. Vi har simpelthen ikke tid eller ressourcer til systematisk opfølgning. Det er alvorligt især for de patienter, der enten ikke bruger CPAP-maskinen eller ikke bruger den rigtigt."

"Hvilke konsekvenser vil de forskellige udfordringer få for patienterne på den lange bane?"

"Den sociale og geografiske ulighed har altid været en udfordring, og den er ikke blevet mindre. Vi havde håbet på, at der snart kom en ensartet, fornuftig kvalitet landet over. Men også Sundhedsstyrelsens arbejde med nationale retningslinjer er gået i stå. Og man kan frygte, at såvel ulighed, som komorbiditet og død vokser."

"Hvilke konsekvenser er der for det tværfaglige samarbejde?"

"Det tværfaglige samarbejde, som vi ønsker at styrke blandt andet via fælles nationale guidelines, ligger også underdrejet. En tredjedel af alle apopleksipatienter har en uopdaget søvnapnø. Det vil jo være oplagt, at patienterne systematisk blev udredt for apnø f.eks. på hjerteafdelingerne. Men også her mangler man ressourcerne."

"Har der været en læring, f.eks. med henblik på organisering af arbejdet, man kan bruge fremover?"

"Jeg ved ikke, om vi har lært noget. De eksisterende problemer er i hvert fald blevet tydeligere, og det er blevet helt klart, at der er behov for nationale guidelines i forhold til søvnapnø. For andre fagområder har brug af telemedicin taget fart under epidemien. Vi har også længe arbejdet på at indføre telemedicin i forhold til kontroller og troede faktisk, vi var klar til at tage det i brug, men indtil videre har nye udfordringer med persondataloven bremset projektet."