Sundhedsreformen: Lithium-patienter kan blive en udfordring for almen praksis

Patienter med bipolar lidelse, der er i behandling med lithium, skal følges nøje, hvis de afsluttes til almen praksis. Vi burde være mere koordinerede med vores rådgivning til de praktiserende læger, siger professor Lars Vedel Kessing.

Som en del af sundhedsreformen skal flere opgaver flyttes fra hospitalerne og ud i det nære sundhedsvæsen. Det betyder blandt andet, at flere patienter med psykiatriske lidelser skal flyttes fra regionspsykiatrien til opfølgning hos deres praktiserende læge, hvis de er i stabil behandling.

For praktiserende læger kan det være en udfordring at overtage behandlingsansvaret for patienter med bipolar lidelse. For førstevalget til medicinsk behandling af bipolar lidelse er lithium. Det er et effektivt lægemiddel, men det terapeutiske vindue ved behandlingen er relativt lille. Giver klinikeren for høj en dosis, risikerer patienten lithiumintoksikation, som kan være en alvorlig tilstand. Er dosis for lav, har patienten ingen effekt. Desuden skal lægen løbende monitorere patienten for bivirkninger som påvirkning af nyrerne, hypercalcæmi, påvirkning af leukocytantallet og ændring i stofskiftet.

”Vi har ikke guidelines for hvilke patienter med bipolar lidelse, der kan gå hos praktiserende læge. Men normalt vil det være patienter i behandling med et eller to lægemidler. Hvis der behandles med tre lægemidler, skal det være en praktiserende læge, der er godt inde i dosisregulering og bivirkningsprofiler for tre lægemidler,” siger Lars Vedel Kessing, der er overlæge og professor ved Psykiatrisk Center København. Han holdt sammen med andre eksperter oplæg på et møde 29. maj om lithiumbehandling i klinisk praksis, som blev afholdt af Medicinske Tidsskrifter.

Efter mødet uddybede René Ernst Nielsen, professor i psykiatri på Aalborg Universitetshospital, sine synspunkter over for Psykiatrisk Tidsskrift:

”Hvis man følger patienter på lithium tæt, forventer vi ikke, at der opstår problemer. Men hvis der gør, kan man som praktiserende læge kontakte den psykiatriske afdeling igen eller benytte sig af Psykiatriens Medicinrådgivning,” siger René Ernst Nielsen.

Retningslinje mangler

I 2025 var der cirka 10.000 patienter i Danmark, som var i behandling med lithium.

Flere af de psykiatriske afdelinger har udarbejdet en guide, som de sender til den praktiserende læge, hvis de afslutter en patient, der er i medicinsk behandling. Her får de praktiserende læger oplysninger om hvilke blodprøver, der skal tages, og hvilke symptomer, der skal reageres på. Samt hvornår de skal søge rådgivning eller genhenvise patienten.

Lars Vedel Kessing mener dog, at man godt kunne ensrette dette arbejde mere:

”Selv om der findes lokale løsninger, så skal vi være mere koordinerede med indsatsen. Man kunne godt forestille sig, at man udarbejdede en national anbefaling gennem DMPG (Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, red.), der skitserede hvilke opgaver med bipolare patienter, som skulle varetages af praktiserende læger. For i forbindelse med sundhedsreformen vil der komme mere fokus på området,” siger han.

Nyrepåvirkning skal monitoreres

Nyrepåvirkning i forbindelse med lithiumbehandling er en udfordring, som praktiserende læger især skal være opmærksomme på. Det har Charlotte Strandhave, der er overlæge og klinisk lektor på Nyremedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, selv erfaret.

”Det er vigtigt at følge den opfølgningsplan for monitorering af nyrepåvirkning, som psykiateren har sendt med ud. Her vil der både stå hvilket lithiumniveau, som man skal gå efter, og hvor hyppigt der skal følges op med blodprøver for blandt andet P-kreatinin og eGFR,” siger Charlotte Strandhave og tilføjer:

”Desuden har de fleste praktiserende læger et telefonnummer til en nyremedicinsk speciallægetelefon, som de kan ringe til. Så der er altid råd og vejledning at hente for en praktiserende læge, hvis man ser en nyrepåvirkning, der progredierer, og man bliver bekymret for, om det skyldes lithium.”