Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Psykiatrisk sygdom behøver ikke gå ud over søvnen

Med en psykiatrisk diagnose følger ofte søvnproblemer. F.eks. har 50-90 procent af patienter med depression problemer med søvnen. Med projektet Bedre søvn uden medicin har Psykiatriens Hus i Aarhus taget fat i et problem, som ofte drukner i disse patienters øvrige udfordringer.

Sidste år modtog projektet den nationale innovationspris Nyt Sammen Bedre-prisen.

Den non-farmakologiske søvnbehandling er nemlig meget effektiv, viser den undersøgelse, der blev gennemført blandt de 55 første patienter. Indsatsen havde en signifikant effekt både i forhold til søvnproblemernes sværhedsgrad og søvnkvaliteten.

Teamet bag projektet har netop modtaget en halv million fra Folkesundhed i Midten til at validere effekten i et randomiseret, kontrolleret studie.

”Vores resultater var ret markante, og nu har vi fået økonomisk mulighed for at afprøve dem på 88 patienter med en kontrolgruppe, der får de traditionelle ti gode søvnråd,” siger sygeplejerske i Psykiatriens Hus Aarhus Mette Kragh, der er forsker i afdelingens forskningsenhed.

”På sigt håber vi også at kunne gennemføre kvalitative studier sammen med en antropolog samt evaluere de samfundsøkonomiske gevinster.”

Markant effekt

Psykiatriens Hus i Aarhus blev etableret i 2019 som et tværsektorielt tilbud til patienter med psykiatriske diagnoser, og husets formål er at forebygge indlæggelse. Søvnbehandlingstilbuddet tager udgangspunkt i en forskningsbaseret manual og består af seks sessioner af cirka en times varighed, hvor patienterne undervises i søvn og døgnrytme, afspænding, stimuluskontrol, søvnrestriktion, kognitiv adfærdsterapi og forebyggelse af tilbagefald. Gennem hele forløbet fører patienterne søvndagbog. Undersøgelsen af metoden baserer sig på data fra den elektroniske patientjournal, og 46 ud af 55 patienter fuldførte et forløb af gennemsnitligt 50 dages varighed. Hovedparten af deltagerne var yngre kvinder og gennemsnitsalderen var 34 år. Søvnbehandlingen er tværdiagnostisk, og blandt deltagerne i undersøgelsen var bipolar affektiv sindslidelse den hyppigste diagnose efterfulgt af opmærksomhedsforstyrrelse og periodisk depression. Forud for og efter søvnforløbene udfyldte deltagerne spørgeskemaer, hvor søvnproblemets sværhedsgrad blev registeret efter Insomnia Severity Index (ISI, score 0-28), mens Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI, score 0-21) blev anvendt til måling af søvnkvaliteten. Den gennemsnitlige deltager i søvnforløbene havde en signifikant reduktion af ISI- og PSQI-scoren på henholdsvis 8,82 og 4,80.

Fagligt klædt på

Søvnproblemer er en folkesygdom, og hver tredje voksne dansker har problemer med søvnen. Det giver dårligere livskvalitet og øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Patienter med psykiatrisk sygdom er dog hårdere ramt af søvnproblemer end andre. Det skyldes både deres sygdom, behandlingen og konsekvenserne af den. For disse patienter kan søvnproblemerne forværre symptomerne og give et ringere udbytte af behandlingen.

Fordi søvnen er så kompliceret for netop denne gruppe, er det ifølge Mette Kragh vigtigt, at det er fagligt uddannet personale, der forestår søvnbehandlingen.

”Vores patienter har ofte mange andre udfordringer, og timing i forhold til et søvnforløb er derfor utrolig vigtig,” siger hun.

”En indsats skal også tage hensyn til karakteren af diagnosen. Hvis vi f.eks. arbejder med søvnrestriktion eller lysterapi, er det vigtigt at være opmærksom på, at behandlingen f.eks. kan trigge en manisk episode.”

Manglende tilbud

Selvom både patienter og sundhedsfagligt personale i stigende grad efterspørger non-farmakologisk søvnbehandling, eksisterer der ikke mange tilbud her i landet. Teamet i Psykiatriens Hus afholder derfor ofte kurser på andre institutioner f.eks. psykiatriske ambulatorier og bosteder. Hvert halve år afholdes der desuden kurser for sundhedsfagligt personale, ligesom huset har haft enkelte sygeplejersker i søvnpraktik.

”Vi oplever, at interessen for denne behandlingsmetode er voksende,” siger Mette Kragh.

”Vi kontaktes fra hele landet, og deltagerne på vores kurser er et bredt udsnit af det sundhedsfaglige personale, der er i kontakt med patienter med psykisk sygdom. Det gælder f.eks. personale på psykiatriske afdelinger og sygeplejersker hos praksislæger. Men vi bliver også kontaktet af studievejledere og jobkonsulenter. Vi er ikke i tvivl om, at bedre søvn har stor betydning for patienternes livskvalitet, og at der også er en samfundsøkonomisk besparelse. Men der er behov for danske undersøgelser af langtidseffekten og af de økonomiske konsekvenser af f.eks. færre indlæggelser og forebyggelse af anden sygdom.”