Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

DSAM: Skift af HPV-vaccine bekymrer os ikke

1. februar skiftede Sundhedsstyrelsen den omdiskuterede HPV-vaccine Gardasil ud med konkurrenten Cervarix. Skiftet skete i forbindelse med et lovpligtigt udbud.

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har haft en begrænset intern diskussion efter effektueringen af Cervarix, men selskabet har umiddelbart ingen bekymringer omkring skiftet, fortæller DSAM’s formand Anders Beich.

”Vi må se på den evidens, der er gennemgået på området, i forhold til formålet, som primært er at beskytte mod livmoderhalskræft. Myndighederne har gennemgået evidensen for begge vacciner og besluttet sig for, at de er ligestillede. Så vi har ingen bekymringer omkring, hvorvidt de to vacciner er lige effektive i forhold til det primære formål, som er at beskytte kvinder mod livmoderhalskræft,” siger Anders Beich.

Mens de to vacciner er erklæret ligeværdige, når det gælder beskyttelse mod 70 procent af de kræftfremkaldende HPV-typer (type 16 og 18), har Gardasil den ekstra bonus, at den også beskytter mod 90 procent af de virustyper, der er årsag til kønsvorter (type 6 og 11).

Anders Beich mener ikke, at kønsvortebeskyttelsen automatisk gør Gardasil til et bedre valg end Cervarix.

”Det primære formål med at give vaccinen er ikke at beskytte mod kønsvorter. De kønsvortetyper, som Gardasil beskytter mod, er generende, men ikke farlige. Det, at vi har en vaccine, som tilfældigvis også beskytter mod kønsvorter, er ikke det samme som, at vi skal implementere den i et forebyggelsesprogram, hvor formålet er et andet,” siger han og tilføjer, at beskyttelsen mod kønsvorter gennem vaccine derimod kan resultere i dårlige seksualhygiejne:

”Selvfølgelig vil man gerne undgå kønsvorter, men der findes andre måder at undgå at få kønsvorter på end en vaccine. Det, at blive vaccineret mod kønsvorter, kan måske få nogle til at undlade prævention, fordi de ikke længere er bange for at få kønsvorter. Det er jo et generelt problem for forebyggelse med medicin, at det kan komme til at stå i vejen for eller konkurrere med sund og ansvarlig levevis.”

Mediestorm og myndighedsmeldinger

Diskussionen om, hvorvidt Gardasil er skyld i en række alvorlige bivirkninger, har fyldt meget i medierne det seneste år, ikke mindst i forbindelse med, at TV2-dokumentaren ‘De vaccinerede piger’ blev sendt i foråret 2015. Debatten viser, at det er vanskeligt overhovedet at formidle HPV-vaccinens mulige bivirkninger uden at sprede panik, mener Anders Beich.

”Der vil altid være usikkerhedsmomenter, når man indfører en ny vaccine – man kender først bivirkningsprofilen for mulige sjældne bivirkninger, efterhånden som den bredes ud i samfundet, men vi monitorerer jo meget tæt. Vi læger har ikke grund til at være mere eller mindre trygge ved at give den ene fremfor den anden vaccine, for begge vacciner må anses for sikre. Men debatten viser med al ønskelig tydelighed, at vi ikke er færdige med at diskutere, hvordan vi skal forholde os

til en kæmpe gruppe ambivalente forældre, som der her er tale om – vi har et formidlingsproblem som sundhedsautoriteter i nutidens virvar af information, hvori der gemmer sig viden,” siger han.

I november 2015 offentliggjorde Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, en sikkerhedsgennemgang som viser, at der ikke er data, der peger på sammenhæng mellem HPV-vaccinen og syndromerne POTS og CRPS, og at EMA ikke finder grund til at ændre information om vaccinens anvendelse.

I december 2015 afgav verdenssundhedsorganisationen WHO’s globale komite for vaccinesikkerhed (Global Advisory Committee on Vaccine Safety - GACVS) en udtalelse vedrørende sikkerheden ved HPV-vaccinerne. I lighed med EMA vurderede GACVS, at der på baggrund af den eksisterende viden ikke er dokumentation for sikkerhedsproblemer, der giver anledning til at ændre brugen af vaccinerne.

Manglende tilslutning

På trods af de beroligende udmeldinger fra sundhedsmyndighederne er tilslutningen til HPV-vaccinen faldet markant gennem de seneste par år. En opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) (http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2016/2016%201%20hpv_fald.aspx) over HPV-vacciner givet indtil midt november 2015 viser, at 24 procent af pigerne i årgang 2003 var blevet HPV-vaccineret på opgørelsestidspunktet. Sammenlignet med årgang 2002 på samme tidspunkt i 2014 var 49 procent vaccineret. Det vil sige, at for årgang 2002 var hver anden pige HPV-vaccineret, mens tallet for årgang 2003 er 1 ud af 4 piger.

Afsnitsleder Palle Valentiner-Branth fra Afdeling for Infektionsepidemiologi, SSI, udtaler i en pressemeddelelse, at det er ”meget forståeligt”, at den megen omtale på fjernsyn, aviser og sociale medier om HPV-vaccinerede kvinder, der er blevet syge, kan have ført til bekymring i de danske børnefamilier, som måske har udskudt beslutningen om HPV-vaccination eller besluttet ikke at tage imod tilbuddet.

Anders Beich er bekymret over den manglende tilslutning.

”Det er et kæmpe problem, at vaccinationsprocenten er helt dernede, hvor den er. Som det kører nu, med en tilslutning på nogle-og-tyve procent, bliver virkningen af programmet nærmest sat ud af kraft. Vaccination af en befolkningsgruppe skal typisk over et vist niveau for, at være kost-effektivt. Nu ligger der et langt sejt træk for at få vaccinationsraten op igen. Og klassiske autoritative udmeldinger ser ikke ud til at have den styrke de havde engang. Hvis man ikke kan få tilslutningen op, må man vel genoverveje, om man overhovedet skal tilbyde vaccinen,” siger han.

Han tilføjer, at det bliver interessant at se, om indførelsen af Cervarix i stedet for Gardasil får nogen indflydelse på tilslutningsprocenten.

Samtaler med tvivlerne

Udfordringen for de praktiserende læger er, at de formentlig kommer til at tale med de mange piger og forældre, som er i tvivl, om de skal tage imod vaccinen, mener Anders Beich.

”Den store ambivalente gruppe, vi har lige nu, er svære at påvirke ved udtalelser fra organisationer og myndigheder, fordi deres ambivalens er opstået, og de måske har mistet tilliden til, at systemet

kan rådgive dem. De skal ned og snakke med en sundhedsperson, de har tillid til, typisk deres egen læge. Det kan blive meget arbejde for os, men det har vi været ude for før, f.eks. dengang der var stor diskussion om MFR-vaccinen. Så vi er vant til den slags diskussioner på familieniveau og der er ikke mange andre der kan varetage opgaven,” siger han.

DSAM’s opgave er at informere selskabets medlemmer, de praktiserende læger, så de har en samlet holdning til vaccinen, fortæller Anders Beich:

”De relevante myndigheder har undersøgt sagen og besluttet sig for, at vaccinen er sikker. Vi mener tilsvarende stadig, at fordelene ved vaccinen i programmet langt overstiger de negative virkninger, som kan optræde i aldersgruppen, men som er sjældne og ikke kan kobles årsagsmæssigt til vaccinen. Vores opgave er at få vores medlemmer til at efterkomme og stå sammen om de udmeldinger, der er på det her område. For programmet skal have en vis dækning, ellers giver det ikke så meget mening.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter