Screening for hjerte-kar-sygdom reducerer ikke dødeligheden hos 60- til 64-årige mænd

ESC: Invitation til screening for hjerte-kar-sygdom reducerer ikke dødeligheden hos mænd i alderen 60 til 64 år, viser DANCAVAS 2-studiet. Det overrasker forskerne. Men især overrasker det dem, at der er højere forekomst af alvorlige blødninger hos de inviterede. Derfor mener de også, at magnyl bør anvendes med forsigtighed.

Lørdagens Hotline 5 på ESC-kongressen i Madrid, hvor syvårs data på det store danske randomiserede studie DANCAVAS 2 blev præsenteret, bød på flere overraskende resultater. Herunder også resultater, som ifølge forskerne bag bør få indvirkning på kommende klinisk praksis.

Syvårsdata fra DANCAVAS 2-studiet lægger sig i direkte forlængelse af femårsdata på DANCAVAS 1, som tilbage i 2022 blev præsenteret ved ESC-kongressen og publiceret i New England Journal of Medicine.  Data viste dengang, at billeddiagnostik, blodtryksmåling og blodprøver samt behandling, hvis indiceret, har potentiale til at kunne sænke risikoen for død, hjerteanfald og stroke hos mænd mellem 65 og 69 år markant, men der blev ikke påvist nogen signifikant reduktion i dødelighed.

”Vi var dog blevet nysgerrige, fordi vi i DANCAVAS 1 så en reduktion i dødelighed i en subgruppe af mænd, nemlig dem på 65 til 69 år. Derfor designede vi DANCAVAS 2 for at undersøge effekten af populationsbaseret screening i gruppen af yngre mænd – 60 til 64 år – for at se, om dødeligheden her kunne reduceres signifikant. Det var vores forhåbning, men det var altså ikke tilfældet,” siger hovedansvarlig for studiet, professor Axel Cosmus Pyndt Diederichsen fra Odense Universitetshospital.

”Vi så mere specifikt en ikke-signifikant reduktion på 6 procent i dødelighed blandt mænd på 60 til 64 år i DANCAVAS 2, som endda var lavere end de 11 procent, vi så i subgruppen af mænd på 65–69 år i DANCAVAS 1.”

Flere blødninger hos behandlede

Men det, som overraskede forskerne bag DANCAVAS 2-studiet i særdeleshed, var, at de så en signifikant højere forekomst af alvorlige blødninger blandt de personer, som var inviteret til screening og som fik forebyggende behandling (6 procent versus 5,1 procent). Blødningerne omfattede både intrakranielle blødninger (1,4 procent versus 1,1 procent) og gastrointestinale blødninger (4,8 procent versus 4,1 procent).

”De alvorlige blødninger blandt mændene i den inviterede gruppe skyldes sandsynligvis, at den forebyggende behandling foruden statin også inkluderede magnyl. Statiner giver ikke blødninger, så det er helt oplagt, at blødningerne skyldes, at nogle i vores interventionsgruppe har fået hjertemagnyl."

Det er for Axel Cosmus Pyndt Diederichsen uvist, om der overhovedet er nogen, der som led i primær profylakse har gavn af behandling med hjertemagnyl.

”Måske er der nogle, som har så forkalkede hjertekranspulsårer, at det har en gavnlig effekt. Men vi ved det ikke. I hvert fald understreger data fra DANCAVAS 2 for os, at magnyl bør anvendes meget selektivt til primær forebyggelse hos mænd på 60 til 64 år – selv hos de patienter, som har forkalkning i hjertekranspulsårene. Jeg håber, at vores resultater får betydning for den fremtidige kliniske praksis, og jeg vil kraftigt opfordre kardiologer til ikke at benytte magnyl i den primære forebyggelse. Jeg håber meget på, at det fund kommer til at danne præcedens i klinikken.”

Mulig positiv effekt af screening

Axel Cosmus Pyndt Diederichsen stiller endeligt et par spørgsmål, som han endnu ikke selv kender svarene på.

”En tredjedel af de inviterede kom ikke til screeningsundersøgelsen, og kunne derfor ikke få gavn af denne. Hvad nu hvis man forsøgte at finde ud af, om screening i sig selv har en signifikant indvirkning på dødeligheden? Gør det overordnet set noget godt for et individ at gennemføre screening for hjerte-kar-sygdom?” Han tilføjer:

”Nu har vi fastslået, at en invitation til screening ikke reducerer dødeligheden på befolkningsniveau. Men hvad med dem, der deltog i screeningen – havde de gavn af at være med i en screeningsundersøgelse? Vi har faktisk regnet os frem til, at screening alene – forudsat at patienterne følger protokollen – ville nedsætte dødeligheden med hele 17 procent. Det er et signifikant resultat. Men der er en masse forbehold og det vil være nødvendigt at efterprøve og se bag om de tal i et nyt studie naturligvis.”

Detaljer fra DANCAVAS 2-studiet

Studiet omfattede alle mænd i alderen 60–64 år bosat i 18 kommuner i Danmark fra august 2017 til november 2018 – uden eksklusionskriterier. De blev randomiseret 1:4 til enten at modtage en invitation til screening for subklinisk hjerte-kar-sygdom eller ikke at modtage en invitation.

Kontrolgruppen var blændet og uvidende om forsøget. Intention-to-treat-analyser sammenlignede kontrolgruppen med alle inviterede, uanset om de mødte til screening eller ej. Screeningen omfattede CT-scanning af hjertet for at bestemme den koronare kalkscore og opspore aneurismer samt atrieflimren, blodtryksmåling (for at opdage perifer karsygdom og hypertension) samt en blodprøve (for diabetes mellitus og forhøjet kolesterol).

Behandling med statiner og/eller magnyl blev iværksat baseret på screeningsresultaterne.

Det primære endepunkt var dødelighed af alle årsager.

I alt blev 31.268 mænd randomiseret: 25.322 til kontrolgruppen og 5.946 til den inviterede gruppe, hvoraf 3.720 (62,6 procent) mødte op til screening.

33,5 procent af de inviterede påbegyndte trombocythæmmende behandling mod 15,9 procent i kontrolgruppen.

44,3 procent af de inviterede påbegyndte behandling mod 30,3 procent i kontrolgruppen.

Efter en median opfølgning på 7 år døde 9,3 procent i den inviterede gruppe og 9,9 procent i kontrolgruppen.

Større hjerte-kar-hændelser (CVD-relateret død, slagtilfælde eller akut myokardieinfarkt) forekom hos 10,2 procent i den inviterede gruppe mod 10,6 procent i kontrolgruppen.

Udelukkende mænd er inkluderet i DANCAVAS 2 på baggrund af en højere forekomst af fund i et tidligere pilotstudie, men forskerne ønsker i fremtidige populationsbaserede studier også at inkludere kvinder.