SGLT2-hæmmere udgør overset potentiale til sjælden diabetesform
ADA: Patienter med den arvelige diabetesform MODY3 kan behandles med SGLT2-hæmmere og komme ud af insulinbehandling.
Det indikerer et nyt dansk case-studie på patienter med diabetestypen MODY3 - en sjælden arvelig form for diabetes, som typisk opstår allerede omkring 25-års alderen.
”Vores resultater tyder på, at behandlingen sænker blodsukkeret uden væsentlige bivirkninger og tre ud af fire insulinbehandlede patienter kom helt ud af mangeårig insulinbehandling,” siger læge og ph.d.-studerende Henrik Maagensen fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Han har gennemgået journaler fra syv danskere med MODY3, der har modtaget SGLT-2-hæmmere, som øger udskillelsen af sukker i urinen. Case-studiet bliver fremlagt på årets amerikanske diabeteskongres ADA 2022 (abstract #182).
Case-studiet indikerer, at behandling med SGLT2-hæmmere er veltålt og effektiv til borgere med MODY3, MODY står for ”maturity-onset diabetes of the young” og der findes i alt 14 forskellige typer, hvoraf MODY3 er en af de mest udbredte.
”Der bliver lavet meget lidt klinisk forskning i MODY3-mutationen, som gør, at man får diabetes i en ung alder. Men det er unge patienter, som skal leve mange år med det, og i Danmark går en del rundt og får insulin, selvom de formentlig kunne behandles med moderne diabeteslægemidler som SGLT-2-hæmmere. Omkring 500 danskere har MODY3, heraf modtager en væsentlig andel insulin, det præcise tal kender vi dog ikke,” siger Henrik Maagensen.
Han tilføjer, at studier, der undersøger behandling af denne type diabetes er sjældne, ”de kan tælles på få hænder” - muligvis derfor skal det volumenmæssigt beskedne studie fremlægges som oral præsentation på de bonede gulve i New Orleans, vurderer Henrik Maagensen selv.
Adskillige udiagnosticerede i Danmark alene
Henrik Maagensens forskning kan potentielt løfte livskvaliteten hos en række yngre patienter med diabetes, der p.t. bruger insulin uden at det behøver at være strengt nødvendigt.
”Kan de her unge leve uproblematisk uden insulin? Kan man på en eller anden måde give dem noget, hvor de kan komme ud af deres insulinbehandling?” Det er spørgsmål, der optager Henrik Maagensen. Han har i sit studie fulgt patienterne i et til to år efter opstart af SGLT2-hæmmerbehandling og der har ikke været bivirkninger relateret til skiftet fra insulin til SGLT-2-hæmmere.
”Det har bl.a. været en bekymring, at hæmmerne kunne medføre dehydrering hos disse patienter, men det har ikke været tilfældet,” siger han.
Nu planlægger Henrik Maagensen i samarbejde med en række forskere på Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Aarhus og Københavns Universitet at lave et randomiseret, dobbeltblindet studie, der kan bekræfte tendenserne observeret i det ADA-aktuelle case-studie. Men det er ikke kun den beskedne patientvolumen, der gør, at et sådant studie kan blive op ad bakke.
"Det kan være svært at rejse midlerne med så sjælden og ukendt en form for diabetessygdom,” konstaterer han. Til gengæld håber Henrik Maagensen, at man kan få et samarbejde mellem landets Steno-centre op at stå og dermed få en kapacitet og et setup, der giver muligheden for at samle patienter ind, også til en lille og ikke så kendt indikation.