Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forældede digitale systemer hindrer udvikling i almen praksis

I Lægefællesskabet i Grenå er er lægerne ikke bange for at tænke både visionært og ud af boksen. Men de oplever ganske ofte, at forældede digitale systemer står i vejen for nytænkning.

Coronakrisen har dog vist, at både læger og patienter er omstillingsparate, og at det kan lade sig gøre hurtigt at indføre nye, digitale systemer og løsninger, som alternativ til eksisterende rutiner og vaner.

Anledningen til dette interview er konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen, som Sundhedspolitisk Tidsskrift arrangerer i juni. Her bidrager mange parter til en konstruktiv debat om sundhedsvæsenet efter corona. Fokus vil bl.a. være på, hvad vi har lært af krisen og hvad vi må ændre på fremover. Corona-krisen har vendt op og ned på meget – også på arbejdsgangene i almen praksis.

Lægerne benytter sig i stigende grad af telefon- og video-konsultationer i stedet for at se patienterne i klinikken. Det har man også gjort i Lægefællesskabet i Grenå, hvor Jannik Falhof er praktiserende læge.

”Det ældste kommunikationsredskab vi har – telefonen – har vist sig at være fuldt ud god nok i langt de fleste tilfælde, og så kan vi supplere med video-konsultation ved behov. Patienterne kan få en vurdering og et svar med det samme og behøver ikke at ringe og bestille tid og komme ind på klinikken. Det er uvant for patienterne, men stort set alle har været tilfredse med den anderledes form for konsultation og har følt sig helt trygge. Jeg er overbevist om, at det er en form, som vi vil fortsætte med i fremtiden, også efter corona, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil forlange, at vi altid og nødvendigvis skal tilse patienten i klinikken, før det udløser et konsultationshonorar, når vi kan gøre det næsten ligeså godt på telefon eller video,” siger han.

PLO og regionerne udviklede lynhurtigt en sikker løsning til formålet, og der findes også andre systemer, som fungerer fint og er sikre i forhold til overlevering af data, fortæller Jannik Falhof.

”Evnen til at finde nye digitale løsninger hurtigt, og omstillingsparatheden hos både patienter og læger har vist os, at vi sagtens kan ændre rutiner og vaner i retning af at tænke ’smartere’, hvis det er nødvendigt.”

Intelligente systemer ville give bedre forløb

En væsentlig udfordring for almen praksis og for sundhedsvæsenet generelt har indtil corona ellers været, at de digitale systemer, som man arbejder med, er forskellige og forældede og derfor har lagt forhindringer ud for nytænkning. Sådan er det stadig – for eksempel, når man taler elektroniske journal-systemer i almen praksis. Systemerne har deres begrænsninger og er ifølge Jannik Falhof i høj grad med til at hindre fremdrift og udvikling af nye og smartere arbejdsgange i almen praksis:

”Vi kunne godt ønske os journal-systemer, hvor det var muligt, at patienterne, inden de mødte op i klinikken, proaktivt og mere systematisk kunne registrere data om sig selv, eksempelvis symptomer og forventninger til behandlingen. Derved ville vi være et godt stykke på vej, inden patienten tager kontakt og møder op i klinikken, og vi ville kunne begynde et helt andet sted, når vi ser patienten. Det vil gennem de selvregistrerede data være nemmere for os at triagere og visitere patienterne. Det vil kort sagt være bedre for os læger, bedre for patienterne og give langt bedre forløb. Men med de systemer, som vi har til rådighed i dag, er det altså desværre ikke en mulighed,” siger han. 

Tradition for at fokusere på faldgruber

Jannik Falhof tilføjer, at man mange steder i almen praksis – også i Lægefællesskabet i Grenå – naturligvis alligevel forsøger at tænke anderledes, visionært og ud af boksen for at gøre hverdagen nemmere både for patienten og lægen – og for at frigive tid til de mest syge patienter, men at systemerne ofte er sten på vejen:

”Vi kan etablere nogle interne rutiner i klinikken, som trækker i den rigtige retning, men vi kan ikke ændre på det grundlæggende, at der er noget teknologi – for eksempel journalsystemerne – som arbejder imod den udvikling, og lige nu er der ingen tegn på, at det bliver anderledes. Der er ikke optræk til centrale ændringer, og der er mig bekendt ingen ny aktør på banen i forhold til at etablere nye og mere intelligente systemer,” siger han.

I øvrigt er det Jannik Falhofs vurdering, at de eksisterende systemer, fordi de er forældede, ’lappede’ og har deres begrænsninger, heller ikke er tilstrækkeligt sikre i forhold til overlevering af data.

”Vi har nok i Danmark en tradition for at fokusere for meget på faldgruberne, og det kan være medvirkende til, at vi holder os tilbage i forhold til at implementere nyt – men nu har vi med coronakrisen set, at det faktisk kan lade sig gøre at gøre tingene på en anden måde. På ganske få dage har vi foretaget en omstilling af arbejdsgangene i hele almen praksis, som ingen havde troet kunne lade sig gøre.”

Mødet mellem patient og læge er det vigtigste værktøj

En risiko ved i højere grad at digitalisere almen praksis kan være, at lægerne får mange flere henvendelser, medgiver Jannik Falhof:

”Nemmere adgang til lægen eksempelvis gennem telefon- og video-konsultationer kan potentielt betyde, at flere såkaldt ’bekymrede raske’ vil henvende sig. Men det er i mine øjne ikke nogen valid grund til ikke at digitalisere almen praksis. Man kunne for at modvirke det mulige tryk forestille sig, at vi benytter os af en form for elektronisk screening af patienterne, inden de møder op i klinikken – altså, at en intelligent teknologi kunne autogenerere et svar til patienten ud fra et spørgeskema. Det findes allerede flere steder i verden og ville hjælpe patienten - men også lægen, for hvem det vil være et beslutningsværktøj i forhold til at sortere de fredelige og ufarlige lidelser fra.”

Jannik Falhof understreger, at selekteringen netop skal komme patienterne til gode:

”Mødet mellem patient og læge er stadig det vigtigste værktøj, vi har, og vil også være det i fremtiden. Men digitalisering udelukker ikke, at vi mødes ansigt til ansigt med patienten. Når vi får hjælp til at selektere og triagere, kan vi netop frigive tid og bruge ekstra god tid på at se de mest syge patienter, som har det største behov.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter