Praksislæger tøver med at bruge video-konsultationer

Danmarks fire forskningsenheder for almen praksis undersøger, om video-konsultationer har ændret på patienternes kontaktmønster og relationen mellem læge og patient.

Mange praksislæger afholdt sig fra at tilbyde patienterne video-konsultationer under covid-19-pandemien. Og dem, der brugte det, gjorde det i mindre grad end forventet. Det indikerer præliminære resultater fra et forskningsprojekt fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, som seniorforsker Linda Huibers deltager i. Studiet undersøger, om covid-19-pandemien har ændret borgernes kontaktmønster til almen praksis set i lyset af, at de praktiserende læger under nedlukningen sidste forår fik grønt lys til at erstatte fysisk fremmøde med bl.a. video-konsultationer.

“Lige efter nedlukningen faldt antallet af kontakter til de praktiserende læger drastisk. Men det steg hurtigt igen. Og her ser vi, at flere praksislæger tyr til video-konsultationer end normalt - en stigning, der dog ikke var så voldsom, som vi havde regnet med,” siger Linda Huibers, der nævner, at video-konsultationer kun var meget brugt lige efter nedlukningen.

Resultatet er endnu så nyt, at det endnu ikke er blevet publiceret. Men det forventer hun, at det inden længe vil blive på linje med svarene på de øvrige forskningsspørgsmål, som hun og hendes kolleger har forsøgt at besvare.

“Vores ambition med de mange projekter er at gå i dybden med betydningen af video-konsultation. Hvilke patienter er det, der præcis får det tilbudt, hvordan ser de der patienter ud - og hvad karakteriserer de læger, der brugte det. For vi har set, at der er stor variation i den måde og det omfang, lægerne bruger video på,” siger Linda Huibers.

Om video kan blive et stærkt redskab i lægevagterne i især Udkantsdanmark bliver et af hovedemnerne for et ph.d.-projekt, som med støtte fra Sygesikringen Danmark skal belyse flere aspekter inden for lægevagten. Sygesikringen Danmark støtter også et forskningsprojekt om videokonsultation på tværs af forskningsenhederne.

Patientsikkerhed under lup

Forskningen er relateret til projektet ReMoTe, som indledningsvist gik ud på at udvikle både læge- og patientrettet støttemateriale om brugen af video-konsultationer. Materialet, som nu kan tilgås på remoteguide.dk, skal bidrage til en sikker og mere effektfuld brug af video i almen praksis, fortæller projektleder Ulrik Bak Kirk:

“På baggrund af litteraturstudier, interviews, observationer og workshops afdækkede vi praksislægers hidtidige erfaringer med video-konsultationer. De erfaringer brugte vi som fundament for noget støttemateriale, som vi efterfølgende testede, hvordan fungerede i praksis.”

Ulrik Bak Kirk påpeger, at det var et godt eksempel på anvendt forskning på tværs af regionale skel midt i en krisetid. I en samskabelses-proces med praktiserende læger identificerede han og hans kolleger det mest relevante indhold i et støttemateriale.

“Det har affødt, at flere af de involverede personer i det forskningsprojekt er gået sammen om at gå mere i dybden med nogle af problemstillingerne i de nye studier,” siger han.

Forskerne har desuden analyseret data fra almen praksis fra årene 2017-2021. Ved at opdele dataene i tre kasser, hvoraf den ene rummer data fra den normale rutine før pandemien, mens de to øvrige beskriver rutinerne under pandemien med og uden video-konsultationer, er ReMoTe-studiet designet til at kunne kaste lys over, hvad covid-19 og video-konsultationerne har betydet for de praktiserende lægers rutiner.

Kobles det med karakteristik af patienterne og information om lægerne, kan forskerne danne sig et overblik over, hvilke typer af patienter, der trives eller ikke trives med videokonsultation.

“Vi vil gerne undersøge om video-konsultationer kan bruges for de ældre og de socialt sårbare borgere, så de kan få gavn af det. Så vi kan sikre, at der ikke opstilles yderligere barrierer for dem,” fortæller Linda Huibers, der håber, at de kommende studier vil afklare det. Viser det sig ikke at være tilfældet, kan det skævvride kvaliteten så de ressourcestærke får lettere ved at kontakte lægen, mens de svage får opstillet yderligere barrierer for en konsultation.

“Det er vigtigt, at give alle adgang til lægen - så længe patienten kan få en konsultation med lægen, hvis video ikke passer dem, sikrer man opfølgning og kontinuitet,” siger hun.

Regioner tester guide

Selvom praksislægers brug af video-konsultationer hidtil har været ret beskeden, kan det ændre sig på sigt i takt med, at lægerne får større erfaring med at bruge det, siger Per Kallestrup, der er forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Professor i Almen Medicin ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet:

“Fordi video-konsultationer er så nyt et felt, er evidensen meget sparsom. Så vi ved faktisk ikke så meget om, hvad sammenhængen er mellem telemedicin og patientsikkerhed, og hvad det gør ved relationerne,” siger Per Kallestrup. Han tror på, at video-konsultationer er kommet for at blive - dog kun som et supplement. Den helt store udfordring for han og hans kolleger bliver at spore sig ind på, hvornår video-konsultationerne udmærker sig og fejler i forhold til de øvrige kontaktformer.

“Patienter, som har svært ved at opholde sig i et venteværelse, fordi de har nedsat immunforsvar eller lider af angst, kunne have glæde af video. Det er rigtigt godt, at de kan sidde i deres egne trygge omgivelser og have en samtale med lægen,” siger han.

Lægen misser faresignaler

Der, hvor video nogle gange kommer til kort, er, at billedkvaliteten ikke altid er tilstrækkeligt god. Nogle gange kan den haltende billedkvalitet få patienten til fejlagtigt at se gusten ud. Videoen kan heller ikke følge patienten på vej hen til lægen for at se, i hvor høj grad den syge bliver forpustet. Det faresignal går i fløjten, når patienten sidder afslappet i sin stol.

Per Kallestrup kan både få øje på situationer, hvor video kommer til at dramatisere en situation eller det modsatte, så lægen overser noget. Ikke desto mindre er den risiko større ved telefonkonsultationer.

“Fordelen ved video er, at patienter ikke skal transportere sig. På deres arbejde kan de måske bare lige gå ud i et andet rum og få det overstået,” siger han og tilføjer, at video er med til at gøre konsultationerne kortere, bl.a. fordi konsultationen starter og slutter umiddelbart og ikke omfatter at gå frem og tilbage mellem venterum og konsultationsrummet, tage jakken af og på og lignende.” Hvad fordelingsnøglen skal være - og hvem, der skal stå for visitationen til den ene eller anden kontakttype, ved han endnu ikke:

“Vi overvejer at udvikle guidelines, som kan guide læger og patienter i at navigere i det,” siger Per Kallestrup. Han forestiller sig, at en patient kan få det afklaret ved at træde ind i en slags virtuelt venteværelse, hvor man ved at ping-ponge med en intelligent algoritme eller læse en kort tekst kan afgøre, om konsultationen skal køre over video, telefon eller ske ved fysisk fremmøde - eller også kan sekretæren afgøre det, når patienten ringer ind for at bestille tid.

“Det vigtige er, at borgeren føler sig tryg ved det og er så godt som sikker på at få svar på sine spørgsmål. Når parterne ikke til bunds med problemet, vil der være betydelig risiko for, at patienten alligevel bliver nødt til at komme ind til lægen for at blive trykket på maven.

I så fald bruger man ressourcerne forkert. Så det er noget, vi vil forske i. Der skal meget forskning til for at få optimeret værktøjet til almen praksis,” siger han.

Som kommende ph.d.-studerende skal Ulrik Bak Kirk forsøge at finde svar på, om det at bruge video under en konsultation er en færdighed, man kan træne.

“Jeg skal undersøge, om vi kan kvalificere lægerne endnu bedre til at bruge video. Kan vi træne deres kommunikative færdigheder, kan vi lave nogle kvalitetsværktøjer, der kan give noget feedback til den praktiserende læge. Kan vi lade en intern evaluator i form af en opkvalificeret kollega se nogle af lægernes konsultationer og give dem feedback, f.eks. i forhold til om de under konsultationen over video glemmer at spørge ind til vigtige forhold. Hvis læger ved, at de kan få hjælp til hele tiden at blive bedre, kan det motivere dem til at komme i gang,” siger Ulrik Bak Kirk.

Historien bag ReMoTe

Regionerne har længe set store muligheder i at kunne bruge video til at servicere deres borgere bedre i især Udkantsdanmark. De ville gerne udvikle videoløsninger, der kunne aflaste lægerne. Men de kom knap nok i gang, før de gik i stå. At udvikle teknologien, få den udrullet og at få first movers til at interessere sig for det, har virkelig taget lang tid - og det er ofte strandet ved, at der ikke har været en ordentlig teknisk løsning.

Det ændrede sig med ét med covid-19, hvor systemhuset Trifork og PLO på rekordtid udviklede app’en ‘Min Læge’ til også at favne video som en mulighed. Da flere store forskningsfonde herhjemme slog ekstra bevillinger op til coronarelateret forskning, fik forskerne 4,3 mio. kroner fra Innovationsfonden til bl.a. at udvikle remoteguide.dk, der skal få flere praksislæger til at implementere video og bruge det til de opgaver, hvor det giver mening. De nye studier fortsætter dér, hvor ReMoTe slap.

Hurtig omstilling til video og telefon sikrede danskerne hjælp fra praksis

• Antallet af konsultationer faldt med 74 procent i ugen efter nedlukningen foråret 2020

• Antallet af telefon- og e-mailkonsultationer steg voldsomt i dagene lige efter nedlukningen

• Antallet af konsultationer faldt mest i de midt- og nordjyske kommuner

• Video-konsultationer toppede i uge 14 2020 med cirka 23,5 tusinde konsultationer

• Video-konsultation var især populær blandt borgerne i storbyerne

• Omkring uge 20 – otte uger efter nedlukningen - vendte praksis tilbage til en mere normal hverdag, hvor patienterne i stigende grad igen mødte fysisk op i klinikken.

  Kilde: Lægeforeningen

Erfaringer fra det virtuelle venteværelse

• Video-konsultationer har flest kvindelige brugere
• Kvinders video-konsultationer er i gennemsnit 30 sekunder længere end mænds
• 82 procent af brugerne gennemfører en video-konsultation
• 70 procent af de patienter, der giver video-konsultationen karakter fra et til fem (bedst), tildeler et femtal. Den gennemsnitlige karakter var 4,52 af fem. Hver femte patient stemte
• Alle dem, der har afgivet karakter, har en længere konsultation end den gennemsnitlige konsultationstid
• Efter fem minutter har 40 procent af brugerne forladt venteværelset
• Efter ti minutter har 60 procent af brugerne forladt venteværelset
• Kurven for, hvornår folk forlader venteværelset, er stejl i starten og flader ud over tid
• Generelt har der været høj tilfredshed. Der har selvfølgelig været en sammenhæng mellem, hvor længe man sidder og venter, og hvor høj tilfredsheden har været
• De utålmodige patienter falder hurtigt ud. Men ellers er der en ret god køkultur.