Et politisk travlt efterår venter almen praksis

PLO og praktiserende læger ser ind i et begivenhedsrigt efterår og en travl politisk sæson med udsigt til at skulle forholde sig til mange nye politiske aftaler regionalt såvel som nationalt.

Allerede den 17. august afholder Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at stemme om den nye treårige overenskomstaftale, som PLO efter halvandet års forhandlinger landede med Regionernes Lønnings- og Takstnævn i juni.

Stemmes aftalen igennem - hvad alle forventer - er næste skridt urafstemning blandt PLOs medlemmer, der afgør, om aftalen som forventet skal træde i kraft 1. januar 2022 eller sendes tilbage til forhandlingsbordet. Aftalen rummer bl.a. initiativer til at styrke samarbejdet mellem praksislæger og kommuner, så der er klarere linjer i forhold til, hvornår de har ansvaret for de ældre og sårbare borgere.

Sideløbende forhandler Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) om en ny overenskomst med HK, der organiserer lægesekretærerne i almen praksis og speciallægepraksis - forhandlingerne blev indledt før sommer, men er endnu ikke afsluttet. I løbet af efteråret skal der desuden forhandles med DSR og DBIO om ny overenskomst for sygeplejersker og bioanalytikere, der arbejder i praksis. Disse forhandlinger kan blive vanskeliggjort af den aktuelle strejke blandt de kommunalt og regionalt ansatte sygeplejersker.

Folketinget ser på lægemangel

Almen praksis ventes også at komme i fokus, når Folketinget mødes igen til oktober.

Folketinget får bl.a. travlt med at omsætte den nye politiske aftale om 21 sundhedsklynger til konkret lovgivning. KL, Danske Regioner og regeringen indgik aftalen i juni med en ambition om at få hvert af landets akuthospitaler til at arbejde tættere sammen med de lokale kommuner og de praktiserende læger om at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Da klyngerne ikke er ‘myndigheder’, kan de måske blive svære at indplacere i Sundhedsloven. Så spørgsmålet er, om Folketinget kommer med et decideret udspil til ændret lovgivning eller nøjes med at at nedfælde en form for aftale sidst på året.

Det kommende efterår ventes Folketinget også at forhandle om at få yderområderne dækket bedre ind med praktiserende læger. Oplagte løsninger ligger ikke lige for, da man ikke på et øjeblik kan fremtrylle det manglende antal speciallæger i almen medicin.
Regeringens forslag om at via en såkaldt tjenestepligt at tvinge yngre læger til at være praksislæger i de trængte områder møder modstand fra en samlet Lægeforening, der frygter, at det vil ødelægge kontinuiteten og kvaliteten, og før sommer vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget uden om Socialdemokratiet, at forslaget om tjenestepligt skal tages af bordet. Dermed er det uvist, hvilke greb regeringen vil gribe til for at løse problemet med lægemangel i almen praksis.

PLO efterlyser fortsat politisk handling over for det, som er blevet betegnet som "stråmandsklinikker", hvor speciallæger i almen medicin formelt ejer et eller flere ydernumre, men mod betaling overlader driften af lægehusene til private koncerner, uden at ejerlægen har sit virke i disse klinikker. Et beslutningsforslag fra Konservative, der opfordrer regeringen til at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikkerne, blev dog før sommer stemt ned af et politisk flertal bestående af bl.a. Socialdemokratiet, Venstre og Radikale.

Indleder forhandlinger om sundhedsreform

Folketinget ventes også i den kommende samling at indlede forhandlinger om en ny sundhedsaftale - det, som den tidligere borgerlige regering kaldte en sundhedsreform - som skal løse problemer med sektorovergange, patienter, der falder mellem flere stole, et stigende antal ældre og multisyge patienter, udbygning af det nære sundhedsvæsen mm. En sådan sundhedsreform har været undervejs i mindst seks år og var således allerede i støbeskeen hos den forhenværende borgerlige regering, der i slutningen valgperioden fremsatte et forslag, som bl.a. indebar, at regionerne ville blive nedlagt. Denne reform strandede imidlertid, da flertallet ved folketingsvalget i 2019 tippede, og vi i stedet fik en S-regering, der lagde disse tanker på hylden. Regeringen ventes dog i den kommende folketingssamling at fremsætte forslag om en såkaldt "sundhedsaftale", men hvordan udspillet konkret vil lyde, er der endnu ingen, der ved - ud over, at den aftale, der allerede er indgået om sundhedsklyngerne, formentlig kommer til at indgå som et delelement.

Indgangen til efteråret 2021 indvarsler valgkamp til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november, som kan udløse debat om lægevagten i især Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor man fortsat har et højt antal konsultationssteder bemandet af praktiserende læger - en ordning, som PLO på grund af lægemanglen har svært ved at leve op til. I Region Nordjylland indgik PLO og regionen forrige år en aftale, der reducerede antallet af konsultationssteder, og som har skabt en vis ro om lægevagten. Omvendt har Region Sjælland og PLO før sommer aftalt, at regionen fra oktober næste år hjemtager lægevagten med overdragelse af ansvaret fra PLO. Allerede fra 1. september i år overtager regionen bemandingen af konsultationsstederne i Vordingborg, Ringsted, Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sjælland. I det kommende år skal Region Sjælland så have udviklet en ny model for lægevagten. Hvem ved, om det bliver en 1813-model, som man har i Region Hovedstaden.