Forskningsstrategi skal hjælpe læger og kommuner med at indsamle viden

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en national strategi for forskning, der skal styrke indsatsen i det primære sundhedsvæsen. Den skal pege på, hvor der mangler viden om sundhedsfaglige indsatser tæt på borgeren, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Den nye strategi anbefaler, at kommende forskning i det primære sundhedsvæsen skal prioritere både sundhedsfremme, tidlig opsporing til behandling, patient- og pårørendeinddragelse, rehabilitering og palliation.

Primærsektoren er et komplekst område at beskæftige sig med, fordi sektoren favner både praktiserende læger og en række sundhedstilbud og -tiltag i kommunerne, forklarer en ekspert på området.

"Der er stor forskel i niveauerne også inden for primær sektor, og især i kommunerne er der mulighed for et løft " forklarer Jens Søndergaard, der er praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitetet. Han har været del af et baggrundspanel i forbindelse med rapporten og desuden bidraget med en række korrigeringer.

Støttefunktioner og ensartede data

Mens der hos almen praksis er en efterhånden lang tradition for kompetent forskning, efterspørger kommunerne støtte til forskningsprocessen og en bedre dialog om forskning med de øvrige aktører.

"Jeg tænker, at det vigtigste er god vilje. Det har kommunerne. Men det tager tid at opbygge forskningskompetencer. Almenmedicinske forskningsenheder har det taget mere end 25 år at nå til det høje niveau, vi er på nu. Men kommunerne er på det rigtige spor," siger Jens Søndergaard.

Strategien anbefaler, at flere kommuner indgår aftaler med forskningsinstitutioner om forskning. Den foreslår også støttefunktioner målrettet kommuner og praksis, som understøtter fx forskningsdesign, dataindsamling og forskningsadministration.

Data om indsatser i det primære sundhedsvæsen er svære at få fat på for forskerne, hvilket også spærrer for forskningsinitiativer. Det gælder ifølge strategien både for kommunerne og hos praksislægerne. Derfor er der behov for at koordinere forskningen mere på tværs af de mange aktører i sundhedsvæsenet, lyder en af strategiens konklusioner.

”Der er et stort potentiale i at kunne skabe og indsamle ensartede relevante sundhedsdata fra kommuner og praksis,” siger enhedschef Tanja Popp fra Sundhedsstyrelsen. Derfor anbefaler strategien bl.a., at det primære sundhedsvæsen understøtter det igangværende program fra Sundhedsdatastyrelsen om "Samlet indsats for data i det nære sundhedsvæsen," så data bliver "ensartede, sammenlignelige og tidstro," lyder det i strategien.

60 vs. 160 millioner

Professor Jens Søndergaard ser et behov for flere ressourcer til forskningen, også selvom han mener, at forskningen inden for almen praksis er på et internationalt højt niveau.

"Bare fordi man har en Mercedes, kan man stadig sagtens ønske sig en Porsche," siger professoren og praksislægen.

Flere midler til forskningen ville ifølge Jens Søndergaard medføre, at han som forskningsleder og professor kan bidrage til at gennemføre endnu flere forskningsprojekter, og dermed forbedre mulighederne for at lave et endnu bedre sundhedsvæsen.

"Jeg vil gerne nå frem til, at regionerne giver procentuelt mindst sammen omfang af forskningsmidler til primær sektor som sekundær sektor. Der er vi langt fra endnu. Hvis det, vi modtog, skulle svare til sygehusene, skulle vi få 160 millioner. Og vi får i runde tal 60 millioner lige nu. Man må da hoste op med 100 ekstra, så skal vi nok bruge dem fornuftigt, "siger Jens Søndergaard med en lille latter.

Sundhedsstyrelsen håber ligeledes, at strategien kommer til at være afsæt for drøftelser om prioritering af forskning fremover på området, lyder det fra enhedschef Tanja Popp.