Amputationsskandalen: Patienterstatningen forventer fokus på almen praksis

Patienterstatningen forventer, at der nu kommer nye sager om almen praksis i kølvandet på amputationsskandalen.

Hospitalslæger har hidtil været skydeskive i sagen om unødvendige amputationer i Region Midtjylland, men nu inddrages helt nye faggrupper som f.eks. praktiserende læger og vagtlæger. Hvis de ikke har reageret i tide på f. eks. tegn på koldbrand med det resultat, at patientens ben måtte amputeres, vil Region Midtjylland kontakte patienterne og oplyse om mulighederne for at klage og søge erstatning, oplyser regionen til Jyllands-Posten.

»Selv om amputationen af et ben gik godt på hospitalet, vil der, når der er så meget medieomtale af en sag som her, altid være patienter, som ser tilbage på hele deres sygdomsforløb og begynder at spekulere over, om de egentlig fik den rigtige behandling. `Gik der ikke lidt lang tid, før jeg blev henvist af lægen til hospitalsbehandling?` `Gik der ikke lidt lang tid, før hjemmeplejen eller plejehjemmet tog mig alvorligt?` Det er helt forståeligt, for det er voldsomt og på alle måder indgribende at få amputeret et ben. Vi forventer, at vi også skal vurdere sådanne sager,« siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen til Jyllands-Posten.

Allerede nu er der flere erstatningssager hos Patienterstatningen og tilsvarende klagesager hos Styrelsen for Patientklager, hvor styrelsen har udtalt kritik af praktiserende læger og vagtlægeordningen over hele landet, fordi de pågældende sundhedspersoner ikke har reageret tilstrækkeligt hurtigt på patienter, der har henvendt sig med sår, der ikke heler, på fødder og ben og/ eller smerter i benene. I alle sagerne har patienterne fået amputeret et ben eller en tå eller flere tæer efterfølgende - amputationer, som med al sandsynlighed kunne have været undgået ved en hurtigere reaktion, lyder konklusionerne.

Sagen om unødvendige amputationer i Region Midtjylland kom frem for en måned siden, da regionen offentliggjorde en ekstern analyse udarbejdet af professor Kim Christian Houlind fra Syddansk Universitet.

Han fastslog, at i gennemsnit 92 midtjyder årligt kan have fået amputation af ben eller underben, selv om det kunne være undgået med korrekt forebyggende behandling.

Regionen havde imidlertid givet ham forkerte data og korrigerede tallet til skønsmæssigt 47 årligt.

Analysen viser, at Region Midtjylland kun har halvt så stor behandlingskapacitet og -aktivitet som resten af Jylland især i forbindelse med amputationsforebyggende behandlinger, som lægerne på Aarhus Universitetshospital ikke har brugt i nær samme omfang som læger på andre af landets hospitaler.

Patienter er kommet så sent i behandling, at det alligevel efterfølgende har været nødvendigt at amputere et ben eller underben.