Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Tænketank: At være aktivt empatisk kan mindske ulighed i sundhed

Lui Näslund Koch

Når man som praktiserende læge bliver bevidst om de mekanismer, som forringer empati og den gode dialog med patienten, er man nået langt. Men at mindske ulighed i mødet med patienten handler ikke kun om, hvad den enkelte læge gør - men i høj grad også om betingelserne for konsultationen.

Vi bør skabe nogle rammer, som giver mere tid til sårbare patienter, mener generalsekretær i sundhedspolitisk tænketank Lui Näslund Koch.

Patienter med lav socioøkonomisk status mødes oftere med mindre grad af empati fra deres behandlere i sundhedsvæsenet sammenlignet med patienter, der har en høj socioøkonomisk status. Det viser et videnskabeligt review fra 2021, som også omfatter forskelle i etnicitet, selvom forskerne på det område ikke via den sparsomme litteratur kan påvise statistisk signifikans. Ubevidst forskelsbehandling og vanskeligheder ved at forstå mennesker, som er anderledes end en selv, er derudover et velkendt og dokumenteret fænomen. I sundhedsvæsenet blev fænomenet først beskrevet af Julian Tudor Hart som ”The Inverse Care Law” tilbage i 1971.

Og det betyder, at de mennesker, som har størst behov for sundhedsvæsenet, ofte får mindst ud af det, fortæller Lui Näslund Koch, som er læge og generalsekretær i den relativt nystiftede sundhedspolitiske tænketank SundFornuft. Lui Näslund Koch er også advisory board-medlem af Center for Compassion i Sundhedsvæsenet, Syddansk Universitet.

Ingen snuptagsløsning

I dag er ulighed i sundhed bredt dokumenteret – og er også udbredt i Danmark. Et hovedfokus for tænketanken SundFornuft er derfor ifølge Lui Näslund Koch at gøre opmærksom på den eksisterende ulighed og på, at sundhedsvæsenet også selv er med til at reproducere og vedligeholde uligheden, bl.a. via de sundhedstilbud, folk har adgang til. Tænketanken vil derfor også gerne bringe viden på banen, der kan bidrage til at løse problemerne, og i den forbindelse bliver begrebet ’compassion’ eller aktiv empati relevant, mener Lui Näslund Koch, selvom det ikke er en snuptagsløsning og heller ikke kan erstatte høj lægefaglig viden endsige løse lægemanglen i udkantsområder, hvor mange sårbare patienter bor.

Alliancen er et kunststykke

Efter tænketankens mening er compassion et overset, men brugbart værktøj i bestræbelserne på at mindske uligheden i sundhed. 

”Compassion er et begreb, som både rummer følelsen af empati og en handling på den reaktion, empatien afføder, når vi møder lidelse hos os selv eller andre. Derfor kaldes compassion også for aktiv empati. Det handler bl.a. om at få øje på lidelsen hos patienten, tillade at den får plads i bevidstheden og at handle på den, hvilket alt sammen er færdigheder, der kan trænes af enhver,” forklarer han. 

”Hvis man vil lære at bruge aktiv empati, kan man lære det på et kursus, der tager to timer om ugen i otte-ti uger samt tid til at lave nogle øvelser derhjemme. Resultatet af kurset er, at man bliver bedre til at sætte sig ned over for patienterne, kigge dem i øjnene og være opmærksom på både, hvad de siger og på deres kropssprog, så man kan reagere og siger hov, der er vist noget, jeg ikke fik forklaret ordentlig, og dermed give plads til tvivl og åbne spørgsmål,” siger Lui Näslund Koch og fortsætter:

”Det er essentielt, at man som læge er empatisk, da det både handler om at give patienten tillid til det, man siger, skabe positive forventninger og at inddrage patienten i forløbet. Netop det at skabe en alliance mellem læge og patient er altid et kunststykke, og det kan være sværere, når man kommer fra forskellige steder eller har forskellig socioøkonomisk status.”

En diskret intervention

Der er dog flere gode grunde til at bruge aktiv empati, da studier viser, at det ikke blot gavner patienterne i meget høj grad, men også er til gavn for lægerne selv:

”Hvis man som læge benytter compassion, så viser studier, at lægerne selv bliver mindre stressede, mens patienterne i højere grad føler sig hørt og set og bedre følger deres behandlingsforløb. Andre studier har også vist, at der er bedre overlevelse og mindre angst, siger Lui Näslund Koch og uddyber:

”I studier med kvinder, som har brystkræft, har man påvist, at det gør en stor forskel, hvis lægen fra starten helt konkret siger, ”jeg er klar over, at der er meget information, men det er vigtigt for mig, som din læge, at være med dig hele vejen, så spørg ind, hvis der er noget du, ikke forstår, bliver ked af det, osv.” og det gjorde en stor forskel for kvinderne. Det tog kun cirka 40 sekunder at få det sagt, og det modbeviser, at det er mangel på tid, der gør, at man ikke kan få sagt de rigtige ord.”

Studiet viste derudover, at patienternes angstniveau blev betydeligt reduceret i forhold til de patienter, som ikke blev mødt med denne lille, diskrete intervention, som Lui Näslund Koch kalder det.

En skæv incitamentskultur

Lui Näslund Koch mener dog ikke, at færdigheder som compassion er den enkelte læges eget ansvar:

”F.eks. kunne man vælge fra sygehusvæsenets side systematisk at uddanne unge læger, sygeplejersker, sosu-hjælpere, overlæger og andre i compassion, som man allerede gør på Sydvestjysk Sygehus.” Lui Näslund Koch peger i den forbindelse på, at nye færdigheder ikke gør det alene:

”Vi har en skæv incitamentskultur hos praktiserende læger, hvor man typisk har 10 minutter eller et kvarter til hver patient – medmindre man aktivt vælger at udvide tiden lidt – og ved særligt sårbare patienter - f.eks. flygtninge og indvandrere - kan der være sprogproblemer eller kulturelle forskelle, som gør det ekstra svært at have en samtale, og hvor det derfor naturligt tager længere tid.”

Det ligger dog Lui Näslund Koch meget på sinde at flytte fokus væk fra, at det handler om den enkelte læges motivation for at gå på et kursus. Han mener, at PLO og Danske Regioner skal inddrages, så der kan tages en samtale om, hvordan man skaber rammer i overenskomsten, som giver bedre muligheder for særligt sårbare patienter. De første skridt er taget, da der allerede nu er mulighed for hjemmebesøg og andre initiativer i retning af at udvide rammerne for at udøve compassion. Min opfordring er at gøre mere ved strukturen og ikke bare fortsætte samme model med lidt justeringer, men faktisk grundlæggende se på, hvordan man får mere tid til de patienter, der har det største behov.

SundFornuft - Tænketanken for Sundhedspolitik

  • SundFornuft er Danmarks første, uafhængige sundhedspolitiske tænketank stiftet i foråret 2020. 
  • Formålet er at bidrage til den sundhedspolitiske debat med ideer og løsningsforslag på de udfordringer, der er for det danske sundhedsvæsen - nu og i fremtiden
  • Ønsket er et rationelt og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen, som sikrer lighed i og omkring sundhed
  • Kerneværdier er uafhængighed, rationalitet og prioritering, bæredygtighed, tværfaglighed og indflydelse.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)