Prædiabetesværktøj på vej til almen praksis
Forskere vil udvikle en risikoberegner, som skal hjælpe praktiserende læger med at vurdere behovet for forebyggende behandling ved prædiabetes. Professor i almen medicin, Dorte Vistisen, finder idéen interessant, men betoner, at værktøjet ikke må overbebyrde de i forvejen travle praktiserende læger.
Hvad stiller man op med en patient med prædiabetes? Det er et spørgsmål, som mange praktiserende læger formentlig stiller sig selv. Prædiabetes, som defineres ved et HbA1c på 42-47 mmol/mol, er ikke kategoriseret som en sygdom, og der er ingen behandlingsvejledninger, selvom man ved, at personer med prædiabetes er i forhøjet risiko for at udvikle diabetes og hjerte-kar-sygdom. Faktisk viser en ny dansk undersøgelse, at risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom eller dø er højere ved prædiabetes end ved diabetes.
”De praktiserende læger står i en svær situation. ADA (American Diabetes Association) og EASD (European Association for the Study of Diabetes) anbefaler, at man risikovurderer personer med prædiabetes, men det er uklart, hvordan man gør det. Lægerne mangler et værktøj, som på en sofistikeret måde tager højde for patientens samlede risikoprofil,” siger Dorte Vistisen, forskningsleder for Klinisk Epidemiologisk Forskning ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
Det er netop sådan et værktøj, forskerne på diabetescentret har sat sig for at udvikle.
En fleksibel beregner
Forskerne har allerede erfaring med at udvikle en lignende risikoberegner for hjerte-kar-sygdom og nyresvigt ved type 1-diabetes. Den indgår nu i Dansk Endokrinologisk Selskabs behandlingsvejledning for type 1-diabetes og benyttes flittigt i både indland og udland – dog primært på hospitalerne. En risikoberegner til prædiabetes skal derimod primært anvendes af praktiserende læger og baseres på parametre, som man typisk får målt hos egen læge, såsom alder, køn, højde, vægt, kolesteroltal og blodtryk.
”Beregneren skal være fleksibel i forhold til de parametre, den praktiserende læge har tilgængelig. Jo flere informationer man plotter ind, jo mere præcist bliver risikoestimatet. Det skal primært være et redskab til praktiserende læger og andre behandlere, men vi forestiller os, at personer også selv skal kunne tilgå beregneren på nettet,” forklarer Dorte Vistisen.
Risikoberegneren skal også vejlede den praktiserende læge i, hvilke videre undersøgelser der er fornuftige at foretage, når de har en patient med et HbA1c i det prædiabetiske felt.
”Det er vigtigt at understrege, at et forhøjet HbA1c ikke automatisk skal udløse en masse forskellige undersøgelser, men hvis man f.eks. har en overvægtig patient med forhøjet glukose, foreslår beregneren måske en måling af LDL-kolesterol for at få et mere præcist risikoestimat,” siger Dorte Vistisen.
Formålet med værktøjet er meget simpelt, forklarer hun:
”Vi håber, at det vil kunne forebygge diabetes og hjerte-kar-sygdom hos personer med prædiabetes; at det vil kunne identificere personer i høj risiko, så man hurtigt kan starte forebyggende behandling.”
Tid er en knap ressource
Ifølge Dorte Vistisen er det vigtigt, at processen med at udvikle risikoberegneren foregår i et tæt samarbejde mellem forskerne på Steno Diabetes Center Copenhagen og de praktiserende læger, som potentielt skal anvende værktøjet.
Jette Kolding Kristensen har arbejdet som praktiserende læge i flere år og har siden 2017 været professor i almen medicin på Aalborg Universitet, hvor hun bl.a. forsker i type 2-diabetes. Hun er åben for idéen om en risikoberegner til prædiabetes, men mener, at det er vigtigt, at værktøjet integreres i de praktiserende lægers journalsystemer.
”Tid er den ressource, vi har mindst af i almen praksis. Hvis værktøjet skal have gang på jord, skal det være praktisk og ikke give ekstra arbejde til lægerne. Bliver det besværligt, er det usandsynligt, at lægerne vil tage det i brug,” siger hun.
Ifølge professoren er det også afgørende, at risikoestimatet ledsages af konkrete handlingsanvisninger.
”Det er bestemt interessant, hvis værktøjet kan hjælpe med at forebygge sygdom, men det er et problem, hvis lægen kan se, at patienten er i forhøjet risiko for at udvikle diabetes eller hjerte-kar-sygdom, men ikke har noget at henvise til. De praktiserende læger skal kunne henvise til konkrete behandlinger eller livsstilsinterventioner, hvis det skal komme patienterne til gavn,” siger hun.
Professoren ser også en udfordring i, at den primære forebyggelse, som før lå hos de praktiserende læger, nu er flyttet over i kommunerne, mens opgaver fra sygehusene er flyttet over i almen praksis. Det betyder, at personalet i almen praksis har fået nye opgaver og derfor ikke længere har det samme fokus på forebyggelse, påpeger hun.
Flere recepter
Hvis værktøjet implementeres, vil det formentlig føre til, at praktiserende læger skal udskrive flere recepter på bl.a. blodtrykssænkende eller kolesterolsænkende medicin. Det vil formentlig føre til mere arbejde for de praktiserende læger – i hvert fald på kort sigt – og Dorte Vistisen er bevidst om, at det vil være afgørende for værktøjets succes, at det bliver simpelt at bruge.
”Vi vil forsøge at bygge det ind i de praktiserende lægers systemer, så de ikke selv skal indtaste data. Ideelt set skal informationen trækkes direkte fra journalsystemet, så man automatisk får et risikoestimat. Vi håber, at den ekstra indsats for at forebygge diabetes og hjerte-kar-sygdom vil føre til færre syge og dermed færre kontakter til almen praksis på lang sigt.”
Prædiabetes og hjerte-kar-sygdom
Et nyt dansk registerstudie viser, at HbA1c-niveauer lige under grænsen for type 2-diabetes er forbundet med en større risiko for at få blodprop i hjertet, hjernen eller dø af hjerte-kar-sygdom end en måling over diabetesgrænsen. Faktisk stiger risikoen for hjerte-kar-sygdom og død helt indtil diabetesgrænsen, hvorefter den falder, når langtidsblodsukkeret sniger sig over den diagnostiske grænse for type 2-diabetes – 48 mmol/mol
Overlæge, professor og forskningsleder Filip Krag Knop fra Center for Klinisk Metabolistisk Forskning ved Herlev og Gentofte Hospital forklarer sammenhængen.
”Når man får stillet diagnosen type 2-diabetes, rykkes behandlingsmålet for blodtryk og kolesterol, og det udløser en kaskade af tests, monitoreringsprocedurer og intensiv behandling af risikofaktorer. Har man derimod prædiabetes, bliver man typisk ikke monitoreret og modtager som regel ingen behandling. Resultaterne understreger, at der er et betydeligt behandlingsgab og behov for et større fokus på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og kardiovaskulær død hos personer med prædiabetes”
Studiet er baseret på registerdata fra 326.305 danskere, som fik målt et HbA1c på mellem 40 og 51 mmol/mol i perioden 2011 til 2017. En stor andel blev frasorteret på grund af tidligere sygdom. Efter frasortering var der i alt 84.678 patienter tilbage, som blev fulgt i 12 måneder
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin i maj 2022