Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Praktiserende læge: At favne LGBT+- personer kræver, at man ikke har berøringsangst

En række undersøgelser har de senere år peget på markante sundhedsudfordringer hos LGBT+-personer. Derfor ligger der en vigtig opgave i almen praksis, der skal være bedre til at inkludere seksuelle mindretal og kønsminoriteter, mener Marie Baunsgaard, der er praktiserende læge på Østerbro i København.

Hendes lægepraksis ligger i en stor herskabslejlighed på Østerbro i København. I venteværelset er der friske blomster, sprossede vinduer og højt til loftet i mere end én forstand. For selvom det ikke umiddelbart er til at se, er det en praksis, der er indrettet med særligt fokus på at inkludere seksuelle mindretal og kønsminoriteter - også kendt under betegnelsen LGBT+.

Det fortæller den 43-årige læge, der betegner sig selv som en ”snakkelæge,” der i mange år har haft en interesse for det, der i dag er blevet et af de væsentligste temaer i hendes lægegerning: Den åbne, fordomsfri samtale, der virker inkluderende på alle patientgrupper, også dem der har en anden seksuel orientering og kønsopfattelse end flertallet.

”Jeg har gennem flere år været opmærksom på ikke at sætte folk ind i en heteronormativ forståelse, altså at antage at folk er heteroseksuelle,” forklarer hun og uddyber: 

”Helt specifikt har jeg som praktiserende læge et stort fokus på samtalen, fordi det er den, der er vores redskab. Som ene læge i en lille praksis kender jeg de fleste af mine patienter godt, også deres seksualitet. Og når jeg får en ny patient, prøver jeg fra start at få en ’hvem er du-konsultation,’ der giver mig mulighed for at blive klogere på deres seksualitet men også en hel masse andet.” 

Konkret betyder det, at Marie Baunsgaard f.eks. spørger, om patienten har en partner frem for at antage, at det er enten en ’han’ eller ’hun.’ På samme måde spørger hun heller ikke ind til, om folk har børn, men spørger i stedet, om vedkommende har et netværk eller en familie, for er man ufrivilligt barnløs, er det ikke sjovt at blive konfronteret med af sin læge. Og sådan kunne hun blive ved. Fællesnævneren er, at hun tænker over sit sprog og ordvalg – og gør sig umage for ikke at sætte folk i bås.

Nemmere at hjælpe

Den generelle sundhedstilstand og trivsel blandt seksuelle mindretal og kønsminoriteter er i stigende grad kommet i fokus de senere år. En række internationale studier peger på væsentlige helbredsmæssige udfordringer i gruppen, der både er mere udsatte i forhold til deres fysiske og psykiske helbred. Også herhjemme tyder data på, at LGBT+-personer bør være et særligt fokusområde i sundhedssystemet. Senest har en rapport for Sundhedsstyrelsen fra 2019 og den store nationale befolkningsundersøgelse, Projekt SEXUS påvist alvorlige udfordringer blandt danske LGBT+-personer. Bl.a. en øget forekomst af ensomhed, selvmordforsøg og tegn på angst og depression sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den nationale undersøgelse viste desuden, at hele 28 procent af de deltagende homo- eller biseksuelle danskere oplever, at de ikke kan være så åbne om deres seksuelle orientering, som de har lyst til. Netop derfor er det ifølge Marie Baunsgaard helt afgørende, at man i almen praksis aktivt arbejder for at skabe et rum, hvor LGBT+-personer føler sig trygge ved at tale om deres udfordringer.

”Nogle af vores minoritetsgrupper, der er ramt af ulighed i sundhed, er svære at nå,” siger hun og peger på typisk ressourcesvage grupper som marginaliserede flygtninge eller misbrugere. Hun tilføjer:

 ”Men det tror jeg ikke gælder den her gruppe, hvis de føler, de bliver mødt med åbenhed i sundhedsvæsenet. Hvis barrieren her er, at vi kigger en smule bredere på køn og seksualitet, er det her en gruppe, som det er nemmere at hjælpe end så mange andre. Men det kræver jo også, at det ikke er skamfuldt for en mand, der har analsex, at gå til sin egen læge og bede om at blive undersøgt analt for kønssygdomme. Og det kræver, at man som læge ikke er berøringsangst,” siger hun.

Ikke noget hokuspokus

I Marie Baunsgaards konsultationsværelse hænger der klassiske plakater med kroppens muskel- og skeletsystem på væggen. I en reol på bagvæggen står flyers og nips fremme, og som noget forholdsvis nyt pryder et lille klistermærke i regnbuefarver hendes printer. Det er ikke et larmende signal, men alligevel en vigtig detalje i Marie Baunsgaards øjne. For klistermærket er et symbol på, at alle kønsidentiteter og seksuelle orienteringer er velkomne og vil blive mødt fordomsfrit. Også selvom det er en livslang læringsproces at skabe vide rammer, så alle patienter føler sig velkomne.

”Man er ikke perfekt og kommer til at begå fejl og bruge forkerte udtryk og ord – det har jeg også selv gjort. Men det er vigtigt, at man gør sig nogle overvejelser omkring det og prøver,” siger hun og peger på, at det som læge både handler om at være fordomsfri og vidende om LGBT+-gruppens udfordringer. For det er en betydelig barriere for at bekæmpe ulighed i sundhed, hvis man som homoseksuel mand føler, at det er skamfuldt at blive tilset analt af sin læge. Eller hvis man som lesbisk møder modstand, når man gerne vil på p-piller – et ønske, der ikke nødvendigvis handler om prævention, men som også kan handle om at mindske menstruationssmerter, forklarer hun.

”Som læger ved vi ikke alt i hele verden, men jeg tror, det er rigtig vigtigt at forholde sig åbent og neutralt til vores patienter. Der er ikke noget hokuspokus i det her. Det handler først og fremmest om bittesmå ændringer i dit sprogbrug,” siger hun, og tilføjer:

”Får det os hele vejen i forhold til at have fokus på den her gruppe? Nej, det gør det ikke, men starter vi med at få afdækket, om folk tilhører den her minoritetsgruppe, kan vi i hvert fald tage den derfra.”

Neutral samtaleteknik

Marie Baunsgaards voksende bevidsthed om forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter kan spores helt tilbage til hendes år på medicinstudiet. Her havde hun en lesbisk veninde, der var med til at give et indblik i, hvordan man som homoseksuel kan føle, at man bliver defineret ud fra en seksualitet, som regnes for at være ’forkert’ og uden for normen. Veninden gav et indblik i, hvor trættende det er hele tiden at skulle forklare sig, og det blev startskuddet til Marie Baunsgaards mangeårige arbejde med en neutral samtaleteknik i konsultationsværelset. 

”For mig er det overordnede budskab, at vi ikke skal gøre det sværere, end det er. Det her er ret simpelt: Du skal forholde dig åbent til den, du sidder og taler med,” siger hun.

”Det er ikke, fordi jeg er naiv og tænker, at nu ændrer jeg alting. Men det kunne jo godt være, at man ved at spørge ind til køn, identitet og seksualitet får nedbrudt en barriere og gør det nemmere for patienten at henvende sig med en problemstilling i fremtiden.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin i maj 2022

Magasinet kan læses HER 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)