Forskning: Lægers strategier til at klare tidspres kan føre til udbrændthed
Når praktiserende læger er under tidspres, benytter de forskellige mestringsstrategier. Men fire af de strategier er forbundet med øget risiko for udbrændthed. Det viser ny dansk forskning, som også indikerer, at det formentlig er en specialiseret opgave af hjælpe udbrændte læger, fordi de har en modstand mod at søge hjælp.
Praktiserende læger har i løbet af de seneste år fået flere og flere opgaver, hvilket har medført et øget tidspres. Samtidig er en stor andel af de praktiserende læger udbrændte – op mod 40 procent, viser rapporten Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed, som udkom i 2020. Rapporten er forfattet af forskere fra Aarhus Universitet, som siden også har forsøgt at kaste lys over årsagerne til lægernes udbrændthed. I et studie fra i år udgivet i tidsskriftet BMJ Open har de sammenlignet svarene fra to landsdækkende spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt praktiserende læger i 2016 og 2019. I alt 1.059 læger har udfyldt begge spørgeskemaer, og godt hver fjerde af lægerne var udbrændte i både 2016 og 2019.
Forskerne har undersøgt, hvordan de praktiserende læger håndterer tidspres, og hvordan de mestringsstrategier, de anvender under tidspres, hænger sammen med risikoen for at blive udbrændt. De finder frem til, at fire typer adfærd under tidspres er forbundet med øget risiko for udbrændthed: 1.) når man går på kompromis med kvaliteten af sit arbejde; 2.) når man udsætter beslutninger og konsultationer; 3.) når man udsætter opgaver; og 4.) når man holder færre pauser.
”Den stigende udbrændthed er alarmerende, og når vi ser nærmere på de mulige årsager til udbrændtheden, illustrerer det især vigtigheden af at tænke langsigtet,” forklarer seniorforsker Anette Fischer Pedersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
”Hvis man udsætter beslutninger og opgaver eller holder færre pauser, løser det måske problemet nu og her. Det mindsker tidspresset og redder dagens program. Men bruger man den strategi, kan det give bagslag på længere sigt.”
Læger søger ikke hjælp
Forskerne har også undersøgt, om de adspurgte læger havde behov for at få hjælp grundet dårligt psykisk velvære. I 2019 svarede 66,1 procent af lægerne, at de ikke havde haft behov for hjælp de seneste tre år. 17,5 procent havde søgt hjælp, f.eks. hos andre praktiserende læger eller hos en psykolog eller psykiater. Og 15,9 procent svarede, at de ikke havde søgt hjælp, selvom de måske havde haft behov for støtte eller professionel hjælp.
Læger, som havde søgt hjælp, havde markant lavere risiko for at blive udbrændte sammenlignet med læger, som ikke havde søgt hjælp på trods af et oplevet behov. Faktisk var risikoen for udbrændthed i 2019 reduceret med ca. 40 procent for læger, som havde søgt hjælp i undersøgelsesperioden sammenlignet med læger, som ikke havde søgt hjælp på trods af oplevet behov. Men selv blandt læger, som havde søgt hjælp, var hele 44 procent udbrændte i 2019.
”Problemer er dels, at mange læger ikke søger hjælp, selvom de måske har behov for det, dels at mange af de læger, som søger hjælp, alligevel ender med at blive udbrændte. Det indikerer, at det formentlig er en specialiseret opgave af hjælpe udbrændte læger. Både fordi der blandt læger er modstand mod at søge hjælp, og fordi lægerne måske ikke ønsker at vise svaghed eller overlade behandlingen til en terapeut,” siger Anette Fischer Pedersen.
En kronisk tilstand
Udbrændthed blandt læger kan have negative konsekvenser for både læger og patienter. Et studie har bl.a. vist, at udbrændthed er forbundet med øget risiko for lægefejl, og et dansk ph.d.-projekt baseret på tallene fra 2016 viste, at udbrændthed var forbundet med flere indlæggelser for kroniske lidelser, som måske kunne have været undgået ved optimal kontrol i almen praksis. Samme undersøgelse viste, at der var flere lægeskift blandt patienter tilknyttet læger, der scorede højt på udbrændthedsskalaen. For læger er udbrændthed bl.a. forbundet med højere risiko for alkoholafhængighed og færdselsulykker, og udbrændthed ses især blandt læger, som aflønnes baseret på, hvor mange opgaver de løser. Resultaterne af undersøgelsen afslører, at cirka 25 procent af de adspurgte læger var udbrændte i både 2016 og 2019, og det er et stort problem, mener Anette Fischer Pedersen.
”Man kan frygte, at udbrændthed for nogle læger er en kronisk tilstand, som de med tiden vænner sig til. For omtrent 10 år siden lavede vi en regional undersøgelse, hvor vi spurgte praktiserende læger, om de kunne forestille sig at ophøre med at være læger. Mange af de udbrændte læger angav, at de overvejede at forlade almen praksis inden for kort tid, men vi kunne ikke bekræfte, at udbrændthed var forbundet med at ophøre med at være aktive som læger. Ikke overraskende var høj alder den altoverskyggende årsag til at ophøre som praktiserende læge. Måske er tanken om at stoppe som praktiserende læge en mental flugtvej, som aldrig ender i en reel flugt, fordi mange praktiserende læger også er meget pligtopfyldende og ansvarsfulde,” forklarer seniorforskeren.
Eksplosion i opgaver
Selvom den høje grad af udbrændthed blandt praktiserende læger er nedslående, kan de nye resultater måske vejlede læger og beslutningstagere i, hvor man kan sætte ind for at reducere udbrændtheden.
”Vores fund viser, at man kan selv kan gøre noget ved problemet, hvis man tænker over, hvordan man håndterer tidspres. Måske skal man i praksissen tage en snak om, hvorvidt man organiserer sig på den rigtige måde. Kan man gøre noget anderledes? Hvordan kan man aflaste hinanden, hvis man er presset på tid? Helt konkret kan man f.eks. sørge for at holde fast i pauserne,” siger Anette Fischer Pedersen, som dog også anerkender, at det kan være meget svært i en presset hverdag, og at en del af løsningen skal findes i strukturelle omorganiseringer.
”Vi kan se, at mængden af opgaver, der løses i almen praksis, er eksploderet over de sidste 10 år, og hvis venteværelset er fyldt, kan man ikke nødvendigvis bare tage en pause. Det er ikke simpelt at løse problemet med udbrændte læger, men lægerne kan selv være mere opmærksomme på at undgå adfærd, som øger risikoen for udbrændthed.”
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin i maj 2022