Praktiserende læger: Vi kører allerede lav profil med PSA-tests
Der er en stor klinisk variation i brugen af PSA-tests i almen praksis. Medicinsk Tidsskrift har spurgt tre læger om deres holdninger og tanker om den fortsat kontroversielle blodprøve.
Christian Jensen, 59, praktiserende læge, Lægehuset Remisen, Præstø
”Vi kører i forvejen ret lav profil med PSA-tests. Vi bruger dem ikke ret meget og bestemt ikke som screening, men mest på familiær disposition. Og det faktum, at vi med de nye retningslinjer skruer ned for PSA-tests i denne sammenhæng, ændrer jo ikke på, at vi fortsat bruger dem til en masse mænd, som urologerne har bedt om at få til watchful waiting. Professor John Brandt Brodersen har ret, når han taler om farerne ved overdiagnosticering, men de spørgsmål virker enklere i hans metaverden, end når vi sidder overfor den enkelte patient. Hvorfor vurderer man samtidig som urolog, at prøven er brugbar til watchful waiting, når vi skal begrænse den som screeningsværktøj? Det foregår i samme lægehus og virker inkonsistent. Man skulle have ført kniven lidt dybere, når man i de nye retningslinjer vil gøre op med PSA-tests.”
Merete Hansen, 45, praktiserende læge, Speciallægerne Rønning og Hansen, Hurup
”Med de nye retningslinjer har vi noget ekstra materiale at forelægge de læger, der har dyrket kamikaze-screening. Det er jeg glad for. Patienter kommer tit og fortæller om en svoger, der har fået den og den test. Men jeg siger til dem, at jeg værner om deres potens. Så jeg har altid været god til at være nejsiger og synes, jeg får en fornuftig snak med de fleste mænd, der møder op og ønsker PSA foretaget. Jeg plejer også at sige, at hvis det var så smart med en PSA, så havde vi stået nede i byen og jaget en nål i alle på over 50. Det gør vi på en eller anden måde med livmoderhals-screening og mammografier. Husk, at vi finder svære prostatacancere med lave PSA-tal også, når vi eksplorerer. Hvis manden har symptomer, skal det undersøges, men det er ligegyldigt med tallet. Folk skal lytte noget mere til professor John Brandt Brodersen, også politikerne, men det er der nok ikke stemmer i.”
Kim Agerholm Brogaard, 36, praktiserende læge, Lægehuset Rådhusgade 9, Aabenraa
”Systematisk screening for prostatakræft med PSA-måling har ikke sin plads i almen praksis. Men når brugen af PSA-målinger nogle steder er højt, bør det tages som udtryk for til dels en klinisk usikkerhed såvel som et patientdrevet ønske. Den faglige usikkerhed i klinikken har jeg forståelse for. Vi har alle patienter, hvor vi klinisk er i tvivl. Der har ikke været klare retningslinjer for, hvem der bør testes – og hvem der ikke bør testes. Så kan det være nemt at tage PSA-tallet som en ekstra sikkerhed, selvom det oprigtigt set er en falsk tryghed. Derfor er det helt på plads med en præcisering af retningslinjerne. Måling af PSA-tallet uden lægefagligt belæg er defensiv medicin. Det er en falsk tryghed for patienten og kan ultimativt skabe utryghed og bidrage til unødvendig overbehandling. Når patienter udbeder sig kontrol af PSA-tallet, går jeg gerne i dialog om, hvorfor de ønsker det. Ofte gemmer der sig en utryghed eller historier i fodboldklubben om venner, der har prostatakræft.”