Vilde udsving i praksisklinikkers brug af PSA-test

Der er voldsomme udsving i, hvordan PSA-tests benyttes på danske praksiskliniker. Det konkluderer professor John Brandt Brodersen efter at have lavet en stikprøve i en enkelt lægeklynge beliggende på Sjælland. Brugen af tests varierer fra 0 til 300 på 19 forskellige klinikker, viser tallene.

”Du vil se det samme billede i samtlige klynger i Danmark, vil være mit gæt,” siger John  Brodersen, der har publiceret tallene, som er fra 2018, i sin aktuelle lærebog ’Snart er vi alle patienter’, der er skrevet sammen med antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jønsson.

Han understreger, at en vis variation er forventelig.

”Mandlige læger har flere mandlige patienter og kvindelige ditto. Det giver en variation. Nogle ældre mænd vil også foretrække en ældre læge og omvendt. Da PSA-testen i stigende grad er blevet taget blandt ældre mænd, er den måske blevet foretaget mere af ældre, mandlige læger,” siger John Brandt Brodersen, der er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet og i Region Sjælland.

Han tilføjer, at praktiserende læge, ph.d. Peter Hjertholm fra Trøjborg Lægehus har undersøgt antallet af PSA-tests foretaget i almen praksis i Region Midtjylland: Henvisningerne, undersøgelserne, diagnoserne og behandlingerne for prostatakræft stiger ved flere PSA-tests, men dødeligheden er den samme, fremgår det ifølge John Brandt Brodersen af den aarhusianske kollegas studie.

Og det får John Brodersen til at overveje:

”Måske findes der slet ikke nogen biologiske former for prostatakræft, vi kan finde tidligt og kurere. Måske er det simpelthen bare en forfærdelig sygdom, når den er aggressiv, men ellers er det en tilstand i vores blærehalskirtel, vi dør med og ikke dør af. Der er ikke god evidens for, at der er nogen mellemting,” siger John Brandt Brodersen. 

I Danmark er der siden 1996, hvor blodprøven blev bredt tilgængelig, ifølge Jønssons og Brodersens bog blevet taget et stigende antal PSA-test i almen praksis. Disse har, stadig ifølge de to forfatteres lærebog, ”antageligvis været udtryk for opportunistisk screening – uorganiseret og/eller usystematisk screening foretaget af den praktiserende læge.”

En svær konsultation

Kan du forstå de patienter og læger, der vælger at ty til testen? Har du selv afvist en ængstelig borger?

”Selvfølgelig kan jeg forstå det,” svarer John Brandt Brodersen med eftertryk og tilføjer: ”Jeg har siddet der masser af gange selv. Det ER en svær konsultation, og praktiserende læger er almindelige mennesker, der bliver udsat for pres,” siger professoren, der fortsat er alment praktiserende læge.

”Men jeg prøver at undervise læger i, at de ikke skal benytte PSA-testen i så udstrakt grad,” siger John Brandt Brodersen.

Han hævder, at der er en fundamental forforståelse i befolkningen om, at screening og tidlig diagnostik er godt. Den almindelige befolkning overvurderer gavn af screening og tidlig diagnostik med faktor 10-100, det samme gælder i forhold til, hvor meget de undervurderer skaden forbundet med screening og tidlig diagnostik, her lyder tallet også 10-100, fortæller professoren med henvisning til forskning.  

”Og mange læger har det på samme måde,” siger John Brandt Brodersen med henvisning til yderligere forskning.

”Her er det min opgave som professor i almen medicin at gøre opmærksom på og undervise dem i, at den her forforståelse ikke harmonerer med evidensen. For at være modtagelig for evidens, der taler imod ens forforståelse, skal man have et åbent sind. Og det har nyuddannede læger i højere grad. Folk, der har haft den samme adfærd i 25 til 30 år, er sværere at overbevise om noget andet,” siger John Brandt Brodersen og tilføjer, at han kender praktiserende læger, der har foretaget PSA-tests for de samme patienter mindst en gang om året.

Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for prostatakræft – der allerede har været genstand for heftig debat mellem patienter, urologer og forskere som John Brandt Brodersen, siden de blev implementeret 1. september – forventer og håber John Brandt Brodersen vil nedbringe antallet af PSA-tests på landsplan, da man blandt andet ikke længere skal foretage PSA-test ved de såkaldte LUTS (lower urinary tract symptoms), der dækker over igangsætningsbesvær, slap stråle, problemer med at tømme blæren, efterdryp og hyppig vandladning.  

John Brandt Brodersen afventer nu spændt, om regionerne vil kunne aflæse færre PSA-tests benyttet allerede i 2023.