Skip to main content

Mød patienten i øjenhøjde – med et nyt værktøj i hånden

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Almen praksis.

Med ARRIBA-hjerte får almen praksis et beslutningsstøtteværktøj, som inddrager patienter med risiko for blodprop  i hele konsultationsprocessen og i sidste ende i beslutningen om aktivt at ændre sin risikoadfærd.

At få succes med den forebyggende indsats kræver, at man møder patienten i øjenhøjde – at man får en forståelse for patientens livssituation og inddrager patienten i beslutningsprocessen omkring egen behandling.

Det fastslår Philipp Harbig, som er praktiserende læge i det nordlige Aarhus og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet. Men at ’nå’ patienten er ikke altid en disciplin, som er let og ligetil i en praksis, hvor hverdagen er travl, og hvor patienterne har et andet udgangspunkt for at tage ansvar for egen sundhed og sygdom. Derfor har Philipp Harbig sammen med kolleger fra Aarhus Universitet gjort det tyske beslutningsstøtteværktøj ARRIBA-hjerte gratis tilgængeligt for danske alment praktiserende læger og har i den proces inddraget en række praksisser og patienter i et pilotstudie. Målet med værktøjet er, at lægen og patienten i tæt dialog i fællesskab skal beslutte, hvordan man i den enkelte situation bedst muligt forebygger blodpropper og hjerte-kar-sygdom, fortæller Philipp Harbig:

”Når en patient henvender sig, er det som oftest – faktisk op mod i halvdelen af alle tilfælde – lægen, som beslutter, hvad den forebyggende behandling består af, og hvad patienten skal gøre. Det er nemt at sige ’stop med at ryge’ eller ’tab i vægt’ uden at følge op og uden at tage højde for patientens øvrige livssituation og præferencer. Men på den måde opstår aftalen mellem lægen og patienten ikke ud fra en fælles beslutning, og chancen for at få succes med behandlingen er derfor ikke optimal.”

Dét til trods for, at forskning viser, at det er omkring halvdelen af patienterne, som gerne vil inddrages i beslutningen om forebyggelsesmetoden, men at det er en markant mindre andel af patienterne, som rent faktisk bliver inddraget i beslutningsprocessen.

”Patientinddragelse har en positiv virkning på behandlingsudfald såvel som på patienttilfredshed. Vi ved godt som læger, at der er størst chance for, at behandlingen får en effekt, hvis vi møder patienten dér, hvor patienten er. Vores observationer fra pilotstudiet viser da også, at patienterne gerne vil inddrages i beslutningsprocessen til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme (93 procent) - og at kvaliteten af forebyggelseskonsultationen øges ved at benytte ARRIBA-hjerte (81 procent).”

Engagement og tilfredshed

Det handler altså om at møde patienten i øjenhøjde, at lade patienten komme til orde og få en forståelse for patientens subjektive sygdomsforståelse og livssituation. Dernæst handler det om at foretage en objektiv risikovurdering for at informere patienten om alle evidensbaserede muligheder for at forebygge en blodprop. Endeligt handler det om at træffe en fælles beslutning og indgå en aftale om patientens sundhedsfremmende indsats, samt om at aftale opfølgning.

”Vi kan i vores pilotstudie tydeligt se, at patientinddragelse øger tilfredsheden hos patienterne, fordi de får kendskab til og en forståelse for alle evidensbaserede behandlingsmuligheder og kan være med til at træffe beslutningen om deres egen behandling på et oplyst grundlag,” understreger Philipp Harbig, som selv anvender værktøjet, når han i sin kliniske hverdag møder patienter i risiko for at få en blodprop eller udvikle hjerte-kar-sygdom. Han tilføjer:

”ARRIBA-hjerte er et lille softwareprogram som formidler risikoen visuelt ved hjælp af et smiley-diagram Jeg bruger det til de patienter, hvor det giver mening, f.eks. ved hjerte-kar-årskontroller. Jeg anvender det især ved de patienter, hvor jeg kan mærke, at vi taler forbi hinanden, hvor jeg ikke når dem med mit budskab - eller hvis patienten har en mangelfuld sygdomsforståelse. Smiley-diagrammet er nemt at forstå og kan også bruges til patienter, som ikke kan læse og skrive.”

Patienterne er med hele vejen

Værktøjet er simpel opbygget med en anamnese del og en behandlings del, hvor patienten hurtig kan se effekten ved livstilsændringer i form af i ændring af antallet af smilende smileys, f.eks. ved et rygestop eller ved motion. Og Philipp Harbig ville bruge værktøjet endnu mere, hvis det var en integreret del af almen praksis software, pointerer han. Det er nemlig tydeligt at mærke, at patienterne på en nem måde får kendskab til alle evidensbaserede behandlingsmuligheder og deres effekt.

”Patienten bliver fanget af smiley-diagrammet og er med hele vejen. Det er både tilfredsstillende for lægen og for patienten, at der træffes et informeret valg om patientens sundhedsfremmende indsats, og at deres engagement kan øges til at forebygge en blodprop.” 

Om ARRIBA-hjerte

  • ARRIBA-hjerte er et beslutningsstøtteværktøj oversat fra tysk til dansk
  • Værktøjet henviser til gældende, danske behandlingsvejledninger, f.eks. anbefalinger fra Dansk Kardiologisk Selskab
  • Værktøjet er afprøvet i en dansk auditundersøgelse blandt ni almen praksisser med 21 praktiserende læger og 105 patienter
  • Lægerne inkluderede patienterne ved forebyggelseskonsultationer, som omhandlede hjerte-kar-sygdom efter de gældende kriterier for risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom (familiær disposition, rygning, alkohol, diabetes, forhøjet kolesterol, overvægt, manglende motion)
  • Efter konsultationen udfyldte lægerne et auditskema med fem spørgsmål, og patienterne udfyldte et spørgeskema med seks spørgsmål
  • Den overordnede tilfredshed med at bruge ARRIBA-hjerte til forebyggelseskonsultationen var høj hos både patienterne og de praktiserende læger. 87 procent af de deltagende patienter svarede, at smiley-skemaet fremover bør benyttes i hjerte-kar-forebyggelseskonsultationer, og 90,5 procent af de deltagende praktiserende læger syntes, at det var relevant at benytte ARRIBA-hjerte. Efter praktiserende lægers vurdering var ARRIBA-hjerte med til at øge kvaliteten af forebyggelseskonsultationen i 80,9 procent af tilfældene
  • I Tyskland er værktøjet integreret i almen praksis software-programmer, ligesom der i øvrigt også findes lignende værktøjer til prostata-kræft og depression

Kilde: Månedsskrift for almen praksis - april 2021