
Lene Sofie Granfeldt Østgård fra Odense Universitetshospital, Hæmatologisk Afdeling X var faglig specialist på det hæmatologiske kursus, der med over 200 deltagere var det mest velbesøgte på Lægedage 2022.
Hæmatolog til praktiserende læger: Kontakt os ved tvivl om skæve blodprøver
LÆGEDAGE: Skæve blodprøver kan være en udfordring for praktiserende læger i en travl hverdag, hvor blodprøverne nu og da først bliver studeret sidst på eftermiddagen. Hvilke af de usædvanlige værdier skal man handle på? Og hvornår tager man hvilke blodprøver?
”Jeg synes det er svært med de skæve blodprøver. Ofte drejer det sig om 60-70-årige patienter, der ligger med en lav hæmoglobin eller er anæmiske og hvor man har foretaget en lang række undersøgelser som CT-TAB, koloskopi og gastroskopi. Men har vi også husket at tage de rigtige blodprøver,” siger Anne Søndergaard. Hun er praktiserende læge og var kursusleder på ’Hæmatologi – hvad gør du ved skæve prøver’. Kurset fandt sted på Lægedage 2022.
Overlæge, dr.med. og ph.d. Lene Sofie Granfeldt Østgård fra Odense Universitetshospital, Hæmatologisk Afdeling X var faglig specialist på det hæmatologiske kursus, der med over 200 deltagere var det mest velbesøgte på Lægedage 2022.
”Kurset var en unik mulighed for mig som hæmatolog for at undervise praktiserende læger i noget helt basalt for primærsektoren. At kurset er så velbesøgt kunne indikere at der er brug for lignende kurser i anden kontekst – hvor der er endnu bedre mulighed for tovejskommunikation og spørgsmål, ” siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.
Hun opfordrede sine kursister til at hjælpe hæmatologerne på vej i deres henvisninger og skrive udførligt. Men hun opfordrede også de alment praktiserende læger til at gribe telefonen og tage en snak med specialisterne, hvis de har brug for hjælp eller vejledning der bedre egner sig til en snak.
Op til halvdelen af henvisninger bliver afvist
Overlægen oplever overordnet gode henvisninger fra almen praksis.
”Men ud af de henvisninger, vi får, afviser vi hos os på Odense Universitetshospital måske halvdelen.”
Afvisningerne inkluderer også hæmatologiske spørgsmål, der er sendt som henvisning i stedet for korrekt som korrespondance, og henvisninger, der skulle have været til en anden afdeling, anfører hun.
”Vi afviser ikke blankt, men sender en forklaring retur, der forhåbentlig kan vejlede de praktiserende læger næste gang. Nogle gange har patienten ikke haft skæve blodtal længe nok til, at patienterne vil kunne opfylde kriterierne for en blodsygdom, da flere kræver vedvarende påvirkning af eksempelvis knoglemarvsfunktionen. I de tilfælde beder vi om, at prøverne gentages. Nogle gange kan de skæve tal forklares ved patienternes komorbiditet eller en nylig infektion. Andre gange beder vi om noget uddybning om patientens øvrige symptomer og historik, der er nødvendige for at få udredt patienten på det rigtige tidspunkt med de rigtige undersøgelser,” siger overlægen, der i sin ph.d. og doktordisputats har arbejdet med akut myeloid leukæmi i en række epidemiologiske studier.
En række konkrete anbefalinger
Budskabet fra Lægedage-kurset til alment praktiserende læger gik på at tænke systematisk. Derudover havde Lene Sofie Granfeldt Østgård en række konkrete anbefalinger:
Tag anæmiudredning ved nyopstået anæmi eller forværring. Erythrocytose med erytrocytvolumenfraktion (EVF) > 0,60 eller > 0,55 med vaskulære symptomer er en akut tilstand.
Er der vedvarende uforklaret trombocytose > 450 bør det udredes. Trombocytopeni med blødningstendens <100 eller i kombination med anæmi og neutropeni skal ligeledes udredes.
Endelig skal man mistænke myelomatose ved ikke-forklarede rygsmerter og/eller nyrepåvirkning/hyperkalkæmi og supplere med M-komponent og lette kæder i udredningen.
Symmetrisk forhøjede lette kæder eller forhøjet immuglobin uden M-komponent er suspekt for myelomatose/amyloidose, men foreneligt med eksemp reaktiv tilstand.
Hun pointerer også, at der kan være regionale forskelle i forhold til eksempelvis cut-off værdier for udredning, når en anderledes blodprøve dukker op på skærmen i almen praksis.
"Praktiserende læger skal kunne så absurd meget, og jeg finder det selv nu og da udfordrende, hvis jeg skal beskæftige mig med en anden hæmatologisk kræftform end den, der er mit eget subspeciale. Lange forklaringer på skrift er ikke altid optimalt. Så ofte prøver jeg at ringe tilbage, hvis jeg har brug for ekstra oplysninger for at kunne visitere eller jeg ud fra henvendelsen tænker, at den praktiserende læge har brug for lidt hæmatologisk assistance, der kan hjælpe hans patienter og arbejde fremover.” fortæller Lene Sofie Granfeldt Østgård.
”Så ved den praktiserende læge besked næste gang, hvis der er noget, som skulle have været håndteret anderledes.”
