Praksislæger ordinerede mindre antibiotika under pandemien
Under covid-19-pandemien faldt antibiotikaforbruget ordineret af praktiserende læger markant. Niveauet af antibiotikaresistens faldt også. Det viser nye tal fra Statens Serum Instituts overvågning.
Antibiotikaforbruget har været støt faldende siden 2013. Men under coronapandemien faldt antibiotikaforbruget yderligere, hvilket også kan ses i et fald i antibiotikaresistensen i mange af de overvågede bakterietyper. Antibiotikaforbruget på hospitalerne faldt dog ikke, og der blev brugt mindre smalspektret penicillin og mere bredspektrede kombinationspenicilliner.
Det er hovedpointerne i den nyeste DANMAP 2021-rapport, som netop er offentliggjort af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-programmet overvåger antibiotikaforbruget og antibiotikaresistensen i mennesker, dyr og fødevarer i Danmark.
De praktiserende læger ordinerede 30 procent mindre antibiotika i 2021 sammenlignet med 2015. I gennemsnit blev der ordineret 279 recepter på antibiotika pr 1.000 indbyggere i 2021 i almen praksis.
Under pandemien blev der især udskrevet færre recepter til behandling af luftvejsinfektioner. Antallet af recepter, der blev udskrevet til behandling af de 0-4 årige børn faldt med 51 procent under pandemien.
Et betydeligt mindre fald ses i antallet af recepter, der blev udskrevet til behandling af urinvejsinfektioner. Her ligger det højeste forbrug blandt de ældste borgere og er langt oftere forbundet med kroniske problemstillinger og sygdom. Således fik cirka hver tredje borger over 70 år udskrevet en antibiotika-recept i 2021.
Parallelt med det faldende antibiotikaforbrug viste overvågningen også et dyk i antibiotikaresistens i de hyppigst forekommende bakterier i infektioner hos mennesker. Således faldt den gennemsnitlige resistens for E. coli- og K. pneumoniae-blodbaneinfektioner med hhv. 12 procent og 11 procent fra 2019 til 2021. Ligeledes faldt resistensen i både E. coli og K. pneumoniae i urinvejsinfektioner. E. coli står for næsten 50 procent af alle overvågede infektioner i blodet, men er samtidig også den mest almindelige bakterie i urinvejsinfektioner. K. pneumoniae er en bakterie, der i større grad er forbundet med hospitalsinfektioner.
Også antallet af påviste methicillinresistente S. aureus (MRSA) faldt, fra 3.657 tilfælde i 2019 til 2.715 tilfælde i 2021. Her ses faldet især i antallet af MRSA fundet ved screeninger, dvs. hos personer uden infektion.
”Antibiotikaforbruget har altid ligget relativt lavt i Danmark, og vi har været usikre på, om der ville være en gevinst ved at reducere det yderligere," siger Ute Wolff Sönksen, overlæge i afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe på Statens Serum Institut.
I slutningen af 2021 steg forbruget igen og nærmede sig niveauet før pandemien.
"De nyeste tal peger altså på, at det fortsat giver mening med en aktiv antibiotikaindsats i både primærsektoren og på hospitalerne. Denne skal kombineres med endnu bedre brug af infektionshygiejne med fokus på at forebygge infektioner og på at begrænse spredning af højresistente bakterier i sundhedssektoren. Disse er nemlig fortsat i stigning,” siger Ute Wolff Sönksen.