Data om kvinders sundhedstilstand er fyldt med paradokser

Kvinders sundhed og trivsel er på mange måder modsætningsfyldt. Kvinder rapporterer generelt om dårligere helbred og trivsel end mænd, selvom kvinder i gennemsnit lever længere.

Med #MeToo og barselsorlov til mænd er ligestilling på arbejdspladsen, i hjemmet og samfundet generelt igen kommet højt op på dagsordenen i Danmark. Også på sundhedsområdet er der forskelle at spore, men langt fra altid til fordel for mændene. F.eks går kvinder oftere til deres praktiserende læge end mænd, viser Den Danske Sundhedsprofil 2021. Undersøgelsen har været udgivet hvert år siden 2010, og i 2021 bygger den på data fra flere end 180.000 danskere, som har svaret på 100 spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Resultaterne er delt op på alder og køn og er kun ét ud af flere resultater, der viser store forskelle mellem kvinder og mænd. 

Anne Illemann Christensen

Det bekræfter forskningschef Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, som er leder af undersøgelsen. Hun peger på, at selvom undersøgelsen blev foretaget under COVID-19-pandemien, så er det overordnede billede af befolkningens sundhedstilstand i store træk det samme som tidligere, og at billedet på mange måder er modsætningsfyldt, hvad angår kvinders og mænds helbred og trivsel.

Hårdere ramt – lever længere

Overordnet set er befolkningens levealder steget, men kvinder rapporterer generelt om dårligere helbred og trivsel end mænd, selvom kvinder i gennemsnit lever længere.

”Hvis vi ser på somatisk og psykisk sygdom og på trivsel, så er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, som svarer, at de føler sig ensomme, scorer lavt på den mentale helbredsskala og angiver, at de har psykiske og somatiske sygdomme. Desuden er kvinder mere multisyge end mænd. Men sundhed er mere end fravær af sygdom, så hvis vi ser på livslængde, så lever kvinder gennemsnitligt længere end mænd, og deres sundhedsadfærd er bedre, f.eks. er der en langt mindre andel blandt kvinder end blandt mænd, som ryger og har overvægt. Til gengæld er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet,” siger Anne Illemann Christensen og tilføjer: 

”Ser man i undersøgelsen på, hvilke sygdomme kvinderne hyppigst rapporter om, er der også flere forskelle. Kvinder angiver hyppigere end mænd sygdomme som allergi, leddegigt, migræne, hovedpine og psykiske lidelser. Her ligger kvinderne højere på alle parametre end mændene, mens de for de store folkesygdomme som forhøjet blodtryk, kræft samt diskusprolaps og andre rygsygdomme er mere på samme niveau.”

En tydelig kønsforskel ses også, når det gælder sundhedsadfærd, da en større andel blandt kvinder end blandt mænd er motiveret til at ændre deres sundhedsadfærd:

”Kvindernes svar tyder på, at de går mere op i sundhed end mænd, bl.a. fordi de oftere går til læge og derfor er mere bevidste om deres helbred end mænd. Selv de kvinder, som ikke har en god sundhedsadfærd, er ofte mere villige til at ændre deres adfærd end mænd med lignende adfærd. Det er formentlig en del af forklaringen på, at kvinderne lever længere,” forklarer Anne Illemann Christensen.

Selvvurderet helbred

Noget andet, der umiddelbart virker modsætningsfyldt, er, at kvinder har et dårligere selvvurderet helbred end mænd: 

”Kvinder i alle aldre vurderer i vores spørgeskemaundersøgelser deres eget helbred dårligere end mænd. Samtidig ved vi, at selvvurderet helbred er en god prædiktor for bl.a. fremtidige hospitalsindlæggelser og dødelighed,” siger Anne Illemann Christensen og forklarer:

”Men dårlig selvvurderet helbred og længere levetid for kvinder hænger alligevel sammen, fordi man i analyserne af selvvurderet helbred allerede har taget højde for blandt andet køn. Det vil sige, at man sammenligner mænd og kvinder hver for sig i analyserne. Kvinder, der vurderer deres helbred som dårligt, dør derfor stadig tidligere end kvinder, der vurderer deres helbred som godt,” forklarer Anne Illemann Christensen.

Den forkerte vej

Ovenstående resultater er alt sammen dele af et ret ubrudt mønster, når man ser på målingerne i Den Nationale Sundhedsprofil gennem årene, og resultaterne tyder på, at udviklingen i sundhed i Danmark går meget langsomt, og nogle steder er gået i stå.

Men på ét område går udviklingen decideret den forkerte vej, og det er unge kvinders trivsel:

”Vi kan i sundhedsprofilen se en markant stigning i andelen med lav score på den mentale helbredsskala, især blandt 16-24-årige kvinder. Derudover ser vi en stigning i andelen med høj stressscore og søvnproblemer, og det er en stigning, vi har registreret siden 2010. Det er altså et område, vi ikke er lykkedes med og heller ikke kender løsningen på. Det drejer sig nemlig ikke nødvendigvis om, at der i samfundet er meget fokus på sundhed og trivsel, og at man måske italesætter disse emner mere end før, for den dårlige udvikling holder desværre også på længere sigt,” siger Anne Illemann Christensen og forklarer:

”I en anden undersøgelse, som vi har lavet for Sundhedsstyrelsen i 2017, kan vi se, at personer, som scorer lavt på den mentale helbredsskala, også oplever større udfordringer i deres sociale liv end personer, der scorer højt. Personer, der scorer lavt, viser sig nemlig at have en lavere sandsynlighed for at blive gift, få børn og opleve fremgang i deres uddannelsesniveau, det vil sige, at de ikke påbegynder videre uddannelse eller færdiggør påbegyndt uddannelse.”

Lige ringe for begge køn

Hvis man udover forskelle i alder og køn også indtænker den sociale ulighed, som spiller kraftigt ind på befolkningens sundhedstilstand, så er der ikke den samme markante forskel på kvinder og mænd. Det viser undersøgelser, som Anne Illemann Christensen, har stået i spidsen for: 

”Den sociale ulighed medfører en betydelig social gradient mod mere sygelighed og højere dødelighed blandt kortuddannede i forhold til højtuddannede, men her ser vi ingen forskel, hvad angår køn – på nær ét væsentligt punkt. Det har vi undersøgt i en rapport om social ulighed i sundhed fra Statens Institut for Folkesundhed, som blev udgivet i 2020,” siger Anne Illemann Christensen og forklarer: 

”Kvinder og mænd med kort uddannelsesniveau scorer stort set ens på de fleste parametre. Særligt påfaldende er desværre, at dødeligheden blandt kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau i alderen 25-44 år stagnerer på et højt niveau. Vi spørger derfor i rapporten, hvad det er i kortuddannede yngre kvinders vilkår, som hindrer samme positive udvikling, som andre grupper har oplevet.”

Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande er uligheden for både kvinder og mænd, hvad angår lavt uddannelsesniveau og høj dødelighed, ifølge et særafsnit i rapporten, øget i Danmark i perioden 1990-2015, til at være størst i Europa.  

”Hvad denne bundplacering skyldes, er der ikke en entydig forklaring på, men en mulig grund er en historisk højere rygeforekomst blandt kvinder og mænd i Danmark end i andre sammenlignelige lande,” siger Anne Illemann Christensen og konkluderer:

”Den sociale ulighed er ifølge Den Nationale Sundhedsprofil uændret i perioden fra 2010 og til i dag, og det på trods af, at man har lavet mange indsatser for at ændre på det.”

Et uudnyttet potentiale

Det brændende spørgsmål er derfor, hvad der så skal til, hvad der kan gøres for at mindske uligheder i den generelle sundhedstilstand i befolkningen og mellem kønnene:

”Et af de store diskussionspunkter er, hvorvidt differentieret behandling er vejen frem. Vores sundhedsvæsen er bygget op omkring lighed i behandlingen – altså at individer med samme sygdom er berettiget til samme behandling. Men hvis vi skal tage et reelt opgør med uligheden, skal vi måske tænke mere i, at alle ikke skal have det samme, men at nogle skal have mere og andre mindre, afhængig af hvilke ressourcer den enkelte har. Et eksempel kunne være, at de kortuddannede eller ressourcesvage skal have mere tid hos den praktiserende læge, eller hjælpes mere på vej i sundhedsvæsnet, hvor vi også ser ulighed i de sammenhængende patientforløb fra alment praktiserende læger og til hospitalet og mellem de forskellige hospitalsenheder,” siger Anne Illemann Christensen og forsætter: 

”Ud fra data ser jeg også, at der muligvis er et uudnyttet potentiale i de forebyggende helbredssamtaler. I Sundhedsprofilen spørger vi ind til, hvis man f.eks. er ryger eller har en høj BMI, om man har talt med sin praktiserende læge om rygestop eller kostændringer/motion, og det er der ikke mange, der har.” 

Om kvinder er det stærke eller svage køn sundhedsmæssigt set, og hvad der er grunden til de forskelle, man kan registrere, kan man ikke givet et entydigt svar på ud fra Den Nationale Sundhedsprofil og øvrige undersøgelser, konkluderer Anne Illemann Christensen.

Nyeste tal for kvinder og mænds sundhed og helbred i 2021

• Middellevetiden er steget: Danskernes middellevetid er i perioden 2010 til 2021 steget for både mænd og kvinder, henholdsvis fra 76,5 år til 79,2 år og fra 80,8 år til 83,2 år 

Her scorer kvinder bedre/højere end mænd:

• Lægebesøg: Omkring tre ud af fire (73,4 procent) voksne danskere har været hos egen læge inden for de seneste 12 måneder. Andelen er større blandt kvinder (79,0 procent) end blandt mænd (67,5 procent)
• Kropsvægt: For moderat eller svær overvægt er andelen i alle aldersgrupper større blandt mænd end blandt kvinder, mens der for svær overvægt ingen nævneværdig forskel er mellem mænd og kvinder
• Kost: I alt har 17,7 procent af den voksne befolkning et usundt kostmønster. Andelen er større blandt mænd (22,3 procent) end blandt kvinder (13,3 procent). Dette gælder i alle aldersgrupper
• Rygning: En større andel blandt mænd (15,2 procent) end kvinder (12,7 procent) ryger dagligt
• Alkohol: I alt drikker 15,7 procent af den voksne befolkning mere end ti genstande i løbet af en typisk uge. Andelen er markant større blandt mænd (23,0 procent) end blandt kvinder (8,8 procent), og dette mønster ses i alle aldersgrupper

Her scorer mænd bedre/højere end kvinder:

• Fysisk helbred: I alle aldersgrupper er andelen med en lav score på den fysiske helbredsskala større blandt kvinder (12,8 procent) end blandt mænd (9,2 procent), og blandt begge køn stiger andelen med stigende alder
• Alment helbred: I alle aldersgrupper vurderer mænd deres helbred bedre end kvinder
• Motion: I alt opfylder 58,1 procent af den voksne befolkning ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk  aktivitet. Der er en større andel blandt kvinder (60,7 procent) end blandt mænd (55,3 procent), som ikke lever op til anbefalingen
• Mentalt helbred: Andelen med en lav score på den mentale helbredsskala er større blandt kvinder (19,9 procent) end blandt mænd (14,9 procent)
• Multisygdom: I alt 36,2 procent af danskerne har én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer. Andelen er større blandt kvinder (37,9 procent) end blandt mænd (34,5 procent) og stiger med stigende alder
• Stress: Andelen med en høj score på stressskalaen er større blandt kvinder (33,6 procent) end blandt mænd (24,5 procent)
• Ensomhed: I alt oplever 9,1 procent af den voksne befolkning ofte at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. Andelen er lidt større blandt kvinder (10,1 procent) end blandt mænd (8,0 procent)

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2021

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2022