”Man kan selv gøre meget i almen praksis, før det er nødvendigt at henvise. Vi kan bestille yderligere undersøgelser eller ringe til en nefrolog for at konferere om en patient. Generelt skal vi være opmærksomme på, at vi bruger hospitalsafdelingerne rigtigt. For vi har også et ansvar for, at vi bruger samfundets penge bedst muligt,” siger Marie Villum Marker
Nye behandlingsmuligheder for kronisk nyresygdom stiller krav til praktiserende læger
I de senere år er der kommet flere nye lægemidler til behandling af patienter med kroniske nyresygdomme, og det kan bidrage til usikkerhed omkring, hvornår man som praktiserende læge skal henvise til en nefrologisk afdeling.
Det fortæller Marie Villum Marker, der er praktiserende læge på Østerbro i København. Hun var en af oplægsholderne på et webinar om opsporing og behandling af kroniske nyresygdomme, som blev afholdt af Medicinske Tidsskrifter den 28. november.
”Man kan selv gøre meget i almen praksis, før det er nødvendigt at henvise,” siger Marie Villum Marker. "Vi kan bestille yderligere undersøgelser eller ringe til en nefrolog for at konferere om en patient. Generelt skal vi være opmærksomme på, at vi bruger hospitalsafdelingerne rigtigt. For vi har også et ansvar for, at vi bruger samfundets penge bedst muligt.”
Hovedparten af de nyresyge patienter bliver fulgt i almen praksis og kan i dag behandles med alt fra ACE-hæmmere til SGLT-2-hæmmere, GLP-1-receptoranaloger og nu også finerenon, der blev godkendt i Europa tidligere i år. Marie Villum Marker håndterer udfordringerne med de nye lægemidler ved at slå hyppigt op i henvisningskriterierne eller Lægehåndbogen på sundhed.dk.
De praktiserende læger har to muligheder for at slå henvisningskriterier for kroniske nyresygdomme op, dels hos Dansk Nefrologisk Selskab og dels under sundhed.dk. I øjeblikket er en arbejdsgruppe under Dansk Nefrologisk Selskab ved at opdatere henvisningskriterierne for kroniske nyresygdomme, og her deltager også en repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin.
Patienter henvises for tidligt og for sent
Generelt oplever de nefrologiske afdelinger både at få henvist patienter for tidligt og for sent.
”Hvis patienterne er i en stabil fase med deres nyresygdom og ikke viser tegn på nyresvigt, er der ikke grundlag for at henvise dem. Så er det bedre, at vi reserverer vores begrænsede kapacitet til patienter, der er meget syge og måske har brug for at komme i dialyse,” siger Rikke Borg, der er overlæge på nyreafsnittet på Medicinsk Afdeling under Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Der er for eksempel ikke grund til at henvise ældre patienter med let forhøjede nyretal, hvis de i øvrigt har stabile fysiologiske parametre, for her kan type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk måske forklare billedet.
”Omvendt oplever vi også nogle patienter, der kommer for sent – måske fordi de ikke selv er gået til deres praktiserende læge noget før. Så får vi travlt med at lægge en plan for dialyse, og det kan også have fået konsekvenser i form af knogleskørhed og forhøjet blodtryk,” siger Rikke Borg.
Hun opfordrer de praktiserende læger til løbende at slå op i henvisningskriterierne for kroniske nyresygdomme fra Dansk Nefrologisk Selskab, men erkender samtidig, at de kan være udfordrende at finde rundt i – selv for en nefrolog.
”Derfor har vi også i min afdeling en speciel telefonlinje til praktiserende læger, hvor de kan ringe alle hverdage i dagtiden for at spørge en nefrolog om råd. Det benytter de sig en del af, typisk ved komplicerede forløb,” fortæller Rikke Borg.
Svært at kommunikere med 400 praktiserende læger
Rizwan Ahmed Butt, der er overlæge på Afdeling for Nyresygdomme på Herlev Hospital, fortæller, at hans afdeling forsøger at række ud til de praktiserende læger. Men det kan være svært, når afdelingen skal dække et optageområde med omkring 400 praktiserende læger.
”Vi har specielt fokus på at komme ud og kommunikere om SGLT-2-hæmmere, fordi det er et relativt nyt præparat, og det ellers kan tage mange år, før det er blevet implementeret helt i almen praksis. Blandt andet har vi undervist de praktiserende læger i Gentofte og er også blevet inviteret til at undervise i andre klynger af praktiserende læger,” siger Rizwan Butt.
Desuden er det muligt for de praktiserende læger at ringe ind til afdelingens bagvagt på Herlev Hospital for at stille spørgsmål om en patient – og de kan også skrive med afdelingen via et internt mailsystem.
”Vi opfordrer de praktiserende læger til at skrive til os, hvis de har fået afvist en henvisning. Og både den mundtlige og den skriftlige kommunikation til de praktiserende læger fylder efterhånden en god del af vores tid i afdelingen,” siger Rizwan Butt.