Skip to main content

Almen praksis ordinerer mest morfin og andre opioider – men der er meget mere til historien

Skrevet af Helle Torpegaard den i kategorien Almen praksis.

Det er stadig almen praksis, som ordinerer mest morfin og andre opioider til danske patienter, men hospitalerne står for en stærkt stigende andel. 

Det viser forskning fra Syddansk Universitets farmakoepidemiologiske forskningsgruppe med professor Anton Pottegaard i spidsen. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Clinical Pharmacology.

En analyse fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, viste i 2022, at antallet af danskere, der får udskrevet opioider, siden 2016 er faldet med 78.000 fra 486.000 til 408.000. Syv pct. af befolkningen fik i 2020 udskrevet smertestillende opioider – det er en lavere andel af befolkningen, end der nogensinde tidligere er målt.

Et stigende forbrug og bekymring for afhængighed har de senere år sat fokus på danskernes brug af en række opioider, der især anvendes til behandling af akutte smerter. Indsatsen mod uhensigtsmæssigt brug af opioider skyldes både, at medicinen er vanedannende, men også at den har andre alvorligere bivirkninger såsom påvirkning af hukommelse, søvn, humør og koncentrationsevne.

For at mindske risikoen for misbrug eller afhængighed af medicin har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin. Her fremgår det, at patienter, som behandles med afhængighedsskabende medicin, i udgangspunkt bør ses ved en personlig konsultation, hver gang en recept fornys. Lægen skal med jævne mellemrum tage stilling til, om behandlingen skal fortsætte eller trappes ned.

Et andet tiltag, der bl.a. er indført for at mindske risikoen for uhensigtsmæssigt brug af afhængighedsskabende medicin, er Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med almen praksis. Tilsynet er bygget op med tre målepunkter, hvoraf det ene består af journalgennemgang vedrørende behandling med afhængighedsskabende medicin.

Syddansk Universitets farmakoepidemiologiske forskningsgruppe besluttede at se på, hvordan sådanne ændringer også sandsynligvis kan påvirke andre aspekter af opioidbruget, for eksempel hvilken sektor der er ansvarlig for at ordinere dem.

Udgangspunktet for det nye forskningsprojekt var et gammelt projekt, hvor forskerne så på, hvem der helt overordnet ordinerer lægemidler til danske patienter. Det projekt viste, at almen praksis stod bag 88 procent af ordinationerne af morfin og andre opioider (i det projekt udviklede forskerne også et onlineværktøj, Pharmacoepi.sdu.dk/prescriber, hvor man kan slå en lægemiddelgruppe eller et enkelt lægemiddel, som man har en særlig interesse i).

I det nye studie fremgår det, at det stadig er almen praksis, som står for at starte den del største del af nye patienter op, men hospitalerne fylder en større og større rolle. En gang startede de under 20 procent af patienternes behandlinger, nu er det over 35 procent. Og i forhold til oxycodon er det nu fire ud af fem nye brugere af midlet, som startes op af en hospitalslæge.

I forhold til den opfølgende behandling, altså de efterfølgende recepter, så er det almen praksis der fylder klart mest.

Der sker også andre skred i ordinationerne, fortæller Anton Pottegaard i en video på twitter.

"For 20 år siden blev man startet i enten kodein eller tramadol, nu er det altdominerende morfin eller oxycodon, der bliver startet," siger han.

"Den seneste retningslinje i Danmark (udgivet i 2019) fremhæver morfin som førstelinie-opioid frem for oxycodon, tramadol og andre opioider, selvom opioidbrug generelt frarådes ved kroniske smerter. Dette stemmer godt overens med de nuværende ordinationsmønstre blandt praktiserende læger, men i mindre grad med dem, der ses blandt hospitalslæger. Vores undersøgelsesresultater tyder således på, at fremtidige regulatoriske handlinger og retningslinjer i stigende grad, omend ikke udelukkende, bør fokusere på hospitalsreceptører, som i stigende grad er ansvarlige for opioidordinering," siger han.