Forskning: Standardiserede børnejournaler afdækker behov for mere viden om det psykosociale
Et nyt studie belyser, hvordan almen praksis oplever brugen af nye, standardiserede børnejournaler med øget fokus på psykosociale aspekter samt forælder-barn interaktionen. Modtagelsen er positiv, men viser også, at de fagprofessionelle skal være bedre rustet til at håndtere psykosociale problemstillinger.
Børnejournalerne har været anvendt i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser ved henholdsvis 5 uger samt 5, 12 og 24 måneder. Studiet er bragt i BMC Pediatrics i januar, 2023 og er baseret på 12 interviews med praktiserende læger og jordemødre, der har haft journalerne i anvendelse i deres hverdag i hovedstaden og på Sjælland.
”Vores studie viser, at de fagprofessionelle grundlæggende var positive over for et øget psykosocialt fokus især over for en systematisk vurdering af forælder-barn interaktionen,” siger førsteforfatter Sarah Strøyer de Voss i en pressemeddelelse. Hun er læge og ph.d.-studerende på Center for Almen Medicin i København.
Nogle af de fagprofessionelle oplevede, at en systematisk tilgang i samtalen med forældrene gav dem mere viden omkring familieforhold og bidrog til tidlig opsporing af problemer. Mens nogle planlagde at implementere børnejournalerne i deres daglige arbejdsgang, oplevede andre, at barriererne oversteg fordelene, og de ville derfor ikke forsætte brugen af børnejournalerne. Barrierer var blandt andet, at konsultationerne blev for rigide uden plads til forældrenes egne bekymringer, samt at de fagprofessionelle følte det akavet at stille visse spørgsmål, især hvis de ikke kunne løse problemerne. Mangel på tid og juridiske bekymringer var også barrierer.
Studiets førsteforfatter ser brugen af standardiserede børnejournaler med øget psykosocialt fokus som en mulighed, men efterlyser nogle forbedringer forud.
”De fagprofessionelle skal være bedre rustet til at tale om og håndtere psykosociale problemstillinger,” siger Sarah Strøyer de Voss. En styrket håndtering kan eksempelvis være øget viden blandt de sundhedsprofessionelle i almen praksis om coping-strategier, henvisningsmuligheder og kommunikationsteknikker.
”Der er potentiale for at træne fagprofessionelle fra almen praksis i at vurdere forælder-barn interaktion, men effekten heraf bør undersøges nærmere, ligesom at forældres perspektiv på et øget psykosocialt fokus i børneundersøgelserne bør afdækkes,” siger Sarah Strøyer de Voss.