Ny aftale om dosispakket medicin er en håndsrækning fra PLO til kommunernes sundhedspersonale

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) og PLO har indgået en aftale om dosispakket medicin. Så mange patienter som muligt skal over på dosispakket medicin og på den måde aflaste kommunerne. Københavns Kommunes Sisse Marie Welling (SF) understreger, at praktiserende læger på sigt gerne skal slippe helt for dosisdispenseringen.

Dosispakket medicin kan frigøre 600 årsværk for kommunerne på 3-4 år ved at få 40.000 medicinerede borgere til at overgå til den maskinelle løsning. Længere ude i fremtiden kan gevinsten lyde på 900 årsværk. Sådan lyder det i en ny rapport udført af konsulenthuset Muusmann for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

”I almen praksis ved vi om nogen, hvor pressede kommunerne er med hensyn til personale, så vi vil gerne bidrage til at spare personaletimer til medicinhåndtering. Derfor er det godt, at vi nu har fået en fast aftale, som jeg tror vil bidrage til, at flere praktiserende læger tager muligheden i brug, og at flere borgere kommer på dosis fremover,” siger formanden for PLO, Jørgen Skadborg, i en pressemeddelelse. 

Hos kommunerne er der ikke overraskende tilfredshed at spore.

”Vi er glade for, at der nu er landet en aftale, som betyder, at vores kommunale pleje- og sundhedspersonale kan bruge deres tid sammen med borgerne i stedet for at bruge den på at sortere piller. Det er et vigtigt skridt i forhold til at sikre sammenhæng i vores sundhedsvæsen, hvor vi skal samarbejde langt mere på tværs af sygehuse, læger og kommuner til gavn for vores borgere,” skriver sundhedsrådsformand Tommy Hummelmose (Kons.) fra Odense Kommune i en mail til Medicinsk Tidsskrift.

Også på Københavns Rådhus glæder man sig over mindre pillearbejde:

”Alle er enige om, at det her er vejen frem. Det er mere sikkert at lade en maskine tælle op, og vi har ikke ressourcerne til at lade vores personale gøre det,” siger Sisse Marie Welling (SF), der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.  Hun mener, det bliver fremtiden, at al medicin som udgangspunkt skal pakkes af maskiner.

”Jeg tror generelt, at vi skal sørge for, at så mange som muligt modtager dosispakket medicin fremover. Patientsikkerheden er bedre, og vi har ikke ressourcerne, så det skal som udgangspunkt være det umiddelbare valg i fremtiden,” siger den københavnske politiker, der også er medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

 I Københavns Kommune har man ifølge sundhedsborgmesteren med en målrettet indsats fået over 700 nye borgere over på dosispakket medicin i løbet af 2022. 

I 2020 var antallet af dosispakkebrugere omkring 40.000 personer.  Samme år 2020 blev FMK opdateret, så det understøttede brugen af dosispakket medicin ved, at apotekerne fik adgang til at se de oplysninger om borgernes medicin, der skal anvendes som grundlag for dosispakningen.

For at skubbe udviklingen yderligere på vej indgik man i 2021 en midlertidig aftale mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn om dosispakket medicin til patienter tilknyttet den kommunale hjemmepleje, sygepleje, eller patienter på plejehjem og botilbud, som den aktuelle aftale nu bygger videre på. Den løber indtil udgangen af 2024, hvor regionerne og PLO også på ny skal forhandle overenskomst.

Apotekerforeningen er klar til at trække i arbejdstøjet og glæder sig over, at apotekerne får en styrket rolle, når det kommer til at servicere borgerne.

”Målet i aftalen mellem Danske Regioner og PLO er, at apotekerne på sigt får en større rolle i opstart og vedligehold af borgernes dosispakkede medicin og dermed reelt kommer til at aflaste lægerne. Det er samme ambition, der er indeholdt i sundhedsaftalen fra maj 2022, som den daværende regering indgik med en bred kreds af partier som opfølgning på sundhedsreformen. Den opgave tager apotekerne gerne på sig,” siger Apotekerforeningens formand, Jesper Gulev Larsen. 

PLO-læger får kun udbetalt et engangsbeløb trods hyppige medicinændringer

Maskinel pillepakning er således elsket og omfavnet af alle. Næsten.

Det er sundhedspersonalet i kommunerne, der finder frem til de borgere, der er egnede til at komme på dosispakket medicin. Personalet kontakter derefter den praktiserende læge, der tager stilling til, om patienten skal med i ordningen. Lægen beslutter også, hvilke lægemidler, der skal dosispakkes.

Praktiserende læge Kim Agerholm Brogaard fra Aabenraa anerkender behovet for en fast aftale frem for midlertidige aftaler. Men efter hans mening skal læger kun forholde sig til indikation for behandling af sygdomme og ordination af medicin. Det er ikke en lægefaglig opgave at forholde sig til, hvad der skal pakkes i poser eller ej.

”Dosispakket medicin er en tidskrævende opgave i almen praksis. Praktiserende læger skal løfte en unødvendig stor opgave med praktisk håndtering af dosispakket medicin. Det hører ikke hjemme i almen praksis, men på apotekerne,” siger Kim Agerholm Brogaard.

Aftalen honorerer opstart af dosispakket medicin, som man kan fakturere 450 kroner for, men ikke det løbende ekstraarbejde, der er forbundet med håndtering af dosispakket medicin. Kim Agerholm Brogaard nævner også eksempler på, at der er sket fejl med udløbne recepter, eller at der kan forekomme mangel på ændringer i medicin efter en indlæggelse. 

Et engangshonorar presser især læger med mange multisyge og komplekse patienter, hvor man således kun i begrænset grad kan fakturere ændringer i medicinering, som det er beskrevet i Ingeniøren.

”Dosisdispenseringen skal gentænkes. Det er alt for bøvlet,” skriver praktiserende læge Hans Peter Henriksen fra Sønderborg også på Twitter i forbindelse med den nye aftale.

IT-barrierer og travlhed

Den aktuelle rapport italesætter netop ”bøvlet” som en central barriere.  

Det er svært for praktiserende læger at finde tiden til at sætte sig ind, hvordan de relevante funktionaliteter omkring dosispakket medicin i lægepraksissystemerne og arbejdsgangene i øvrigt fungerer, lyder det i rapporten fra Muusmann.

Det skal ses i lyset af, forsætter rapportens forfattere, at presset på ressourcer også er betydeligt i almen praksis, og at dosispakket medicin ikke er det eneste ’nye’ udviklingsinitiativ, som almen praksis skal sætte sig ind i og tage i anvendelse.

”Selvom maskinel dosispakning har eksisteret i 20 år, er det vores indtryk, at der ikke i tilstrækkelig grad var en erkendelse af kravene til implementering og oplæring efter den opdatering af FMK, der i 2020 sikrede den systemmæssige understøttelse af dosispakket medicin. Derved blev den decentrale implementeringsopgave i almen praksis undervurderet,” forlyder det i konsulentrapporten.

Sisse Marie Welling er som sundhedsborgmester i en af landets store kommuner helt med på, at det ikke er optimalt at lægge endnu en opgave over til almen praksis, der i forvejen oplever kraftigt arbejdspres og opgaveglidning fra sygehusene. Også fremover skal praktiserende læger med den nye aftale forholde sig til lavpraktik for endnu flere patienters vedkommende: Hvor stor skal en pakke skal være og skal et præparat være pakket i blister, poser, æsker eller dåser.   

”Vi venter på, at FMK bliver opdateret, så praktiserende læger fortsat ordinerer medicinen, men ikke skal forholde sig til, om et givent præparat eksempelvis skal udleveres i en pakke med 200 eller 400 piller. Sådan er IT-systemet udviklet lige nu, men det arbejder vi på, og vi håber, at staten også vil samarbejde med os om den del. Praktiserende læger skal ikke sidde med den her opgave på sigt. Det er alle enige om. Men det tager endnu længere tid for en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent at gøre det manuelt, så vi er nødt til at bede om de praktiserende lægers hjælp indtil da,” siger Sisse Marie Welling.

MedCom planlægger at afsætte midler til en implementeringsindsats i forhold til dosispakket medicin i den næste programperiode. KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) barsler med en klyngepakke, som kan anvendes i de praktiserende lægers klyngesamarbejde som grundlag for drøftelser og sparring.

Praktiserende læge Kim Agerholm Brogaard tror dog først, at vi som samlet sundhedsvæsen indkasserer en gevinst, når apotekerne helt og holdent har overtaget arbejdet med dosisdispensering. 

”Hvordan medicinen sælges, udleveres og doseres er en opgave apotekerne bør løfte. Når vi dertil, så kan dosispakket medicin frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet. Ikke før, ” siger Kim Agerholm Brogaard. 

I dag er der syv såkaldte pakkeapoteker på tværs af landet, der står for dosispakningen.