Rigsrevisionen kritiserer manglende kontrol med praktiserende lægers honorarer

Regionerne har ikke ført en tilstrækkeligt effektiv kontrol med afregningen af honorarer til praktiserende læger. Rammerne for samme kontrol er heller ikke forbedrede af Sundhedsministeriet. Der er således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede.

Sådan lyder budskabet i en ny beretning fra Rigsrevisionen, der har haft til formål at undersøge regionernes kontrol med afregningen af honorarer til praktiserende læger. 

”Regionerne har samlet set ikke ført en effektiv kontrol med afregningen af honorarer til praktiserende læger i perioden 2018- medio 2021. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. Førkontrollen er blevet bedre siden medio 2021, men regionernes efterkontrol er stadig ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at der ikke er sikkerhed for, at regionernes afregning med de praktiserende læger i al væsentlighed er korrekt,” siger statsrevisorerne i denne forbindelse.

Regionerne udbetalte i 2021 honorarer for cirka 9 milliarder kroner til 3.298 prak­tiserende læger. Da et nyt afregningssystem kaldet Luna blev søsat samme år, medførte det afviste honorarkrav på yderligere cirka 50 millioner kroner om året.

PLO-formand Jørgen Skadborg har 9. marts i et brev til sine medlemmer skrevet om ”nidkær kontrol” fra regionernes side.  

”Et af hovedproblemerne ligger i, at vi har en meget kompleks honorartabel, som en masse medarbejdere i de fem regioner skal administrere efter og kommunikere med os praktiserende læger om. Det kan skabe udfordringer og endda sammenstød, når regneark møder virkeligheden, og forskellige perspektiver og behov tørner sammen,” skriver formanden.

Jørgen Skadborg ser derfor med forventning på det forslag til reform af honorarsystemet, som Honorarstrukturrådet lægger sidste hånd på netop nu.

Han understreger også, at ”PLO tager stærkt afstand fra de enkeltsager, der har været med misbrug af ydelser, og anerkender regionernes ansvar for at sikre korrekt anvendelse af offentlige midler.” 

Retter kritik mod både regioner og skiftende sundhedsministre

Rigsrevisionen har løbende fulgt regionernes kontrol med honorarafregning, siden man afgav en beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren i 2012. Allerede dengang fandt man kontrollen utilfredsstillende. Formålet med denne nye undersøgelse har været at vurdere, om regionerne har ført en effektiv kontrol med afregningen af honorarer til praktiserende læger i perioden 2012-2022. Rigsrevisionen følger desuden op på Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes arbejde med at skabe bedre rammer for kontrollen med lægernes honorarafregning.

Statsrevisorerne bemærker, at regionernes kontrol og krav om tilbage­­betaling vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til sundheds­loven ikke kan kræve at modtage patient­jour­naler fra lægerne til brug for kontrol­len. Statsrevisorerne finder det bekymrende, at flere sund­heds­­ministre – trods kendskabet til problemstillingerne siden 2012 – ikke har sikret hensigtsmæssige rammer i blandt andet sundheds­loven for regioner­­nes kontrol. Sundheds­loven giver regio­nerne mulighed for at indhente patientjournaler hos lægen til brug for kontrollen, men lægen kan afvise at udle­vere patientjournalerne og kan modsætte sig et tilbagebetalingskrav. I disse tilfælde skal sagen afgøres af regionens samarbejds­udvalg, hvor der er ligelig repræsentation fra regioner og praksissek­torens orga­ni­sa­tioner, hvorfra sagen kan gå videre til Landssamarbejdsud­valget. 

Både problemer med før- og efterkontrol

Regionerne udfører både en kontrol før og efter, regningen er betalt. Førkontrollen sker i afregningssystemet Luna, som automatisk screener regningerne for, om de lever op til overenskomsten mellem regionerne og lægernes faglige organisation. Eksempelvis bliver regningen screenet for, om der er 9 cifre i cpr-nummeret, eller om en børneundersøgelse er givet til en voksen. Mange afreg­ninger kræver dog fortsat manuel behandling og skønsmæssige vurderinger, som der kun er fastsat begrænsede kriterier for, lyder kritikken fra Rigsrevisionen. Det kan være ydelser, der kun undtagelsesvist eller i særlige tilfælde må anvendes: Et eksempel på sådan en undtagelsesbestemmelse er ved opkrævning af mere end én grundydelse per dag til samme patient, hvilket overenskomsten som udgangspunkt ikke tillader.  

Efterkontrollen skal blandt andet efterprøve, om der er leveret den ydelse, der er betalt for. Hvis det ikke er tilfældet, kan regionerne kræve pengene tilbagebetalt. Rigsrevisionen finder, at efterkontrollen er ineffektiv, også fordi regionerne ikke udnytter mulighederne for at analysere afregningsmønstre og derigennem styrke kontrollen. Regionerne kunne med udgangspunkt i en række variabler i afregningssystemerne analysere ydelseskoder, som regionen oftest afviser, samt ydelseskoder, hvor fejl i honorarafregningen koster regionen flest penge. En anden mulighed kunne være at analysere hvilke læger, der oftest får afvist honorarkrav, nævner Rigsrevisionen.  

Regionerne modtager årligt cirka 60 millioner regninger fra praktiserende læger.

Hos PLO forsøger man ifølge Jørgen Skadborg ”løbende at se på, hvad vi kan gøre for at understøtte korrekt brug af overenskomstens ydelser. Konkret kan jeg løfte sløret for, at vi er på vej med et værktøj, der kan hjælpe med at give os et langt bedre indblik i vores kliniks ydelsesforbrug,” skriver formanden.