Forskere: Udredning for tarmkræft kan foregå i almen praksis uden risiko for ekstra spredning
Et dansk registerstudie indikerer en større sandsynlighed for, at tarmkræft diagnosticeres, hvor praktiserende læger står for den indledende udredning, og der er ingen forskel i stadie ved diagnose.
Resultaterne tyder på, at praktiserende læger kan varetage den indledende udredning, uden det medfører mere avanceret tarmkræft. Sådan konkluderer forskerne bag studiet, der er publiceret i Acta Oncologica og har postdoc Christina Sadolin Damhus fra Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet som førsteforfatter.
” Det ser ikke ud til, at der er et stort problem, hvad prognose angår, at tarmkræftpatienter bliver fundet hos egen læge frem for på hospitalerne. Da almen praksis finder flere tarmkræftpatienter end de diagnostiske enheder, bruger de praktiserende læger tilsyneladende CT-scanninger med en begrundet mistanke,” siger Christina Sadolin Damhus.
Diagnostiske pakkeforløb er ifølge studiets forfattere organiseret forskelligt i regionerne i Danmark. Nogle steder står praktiserende læger selv for den indledende udredning, andre steder er opgaven placeret hos diagnostiske enheder på hospitalerne. Forløbene henvender sig til patienter med uspecifikke symptomer og kan igangsættes, hvis en læge mistænker alvorlig sygdom, herunder kræft. Den indledende udredning består oftest af blodprøver og CT-scanning. Tarmkræft blev valgt som fokusområde til dette studie, da det er en kræfttype, der ofte bliver fundet via de diagnostiske pakkeforløb.
Lægger op til overvejelse af eksisterende diagnostiske forløb
I dette registerbaserede studie har forskerne sammenlignet de to udredningsmodeller i forhold til sandsynligheden for tarmkræft og tarmkræftstadie ved diagnose. 16.125 cases indgik, heraf var 38 procent med lokaliseret tarmkræft, 42 procent havde ikke-lokaliseret sygdom, og 20 procent havde et udefinerbart stadie.
Estimaterne af forskellene mellem lokaliseret versus metastatisk sygdom i de to modeller var små og statistisk ikke-signifikante. Således finder forskerne ingen grund til at konkludere, at patienter udredt i almen praksis har en dårligere eller bedre kræftdiagnose end dem, hvis diagnostiske pakkeforløb foregår på hospitalet.
Da studiet fandt relativt flere patienter diagnosticeret med kræft inden for almen praksis-modellen, lægger studiet ifølge forfatterne op til en diskussion af det rigtige tidspunkt for en diagnostisk indsats, så det er muligt at afveje gavn og skader af et sådant forløb.
”Der er en jo før jo bedre-tendens i samfundet. Men vi ved ikke, om en øget adgang til scanninger og undersøgelser gør noget godt. Og når vi henviser borgere med vage symptomer til undersøgelser på hospitalerne, vil det også ske på bekostning af andre patienter med behov for eksempelvis radiologiske undersøgelser,” siger Christina Sadolin Damhus.