Job og brystkræft: Hjælp patienten med at stå på sin ret til sygedagpenge

Når den praktiserende læge møder alvorligt syge brystkræftpatienter, er der flere forhold at være opmærksom på for at støtte patienten i den løbende sagsbehandling i jobcenteret. En klart formuleret lægeerklæring er for eksempel afgørende for, at patienten ikke får frataget sine dagpenge i utide. 

I Danmark har vi den hovedregel, at sygemeldte – selv alvorligt syge – højst kan få sygedagpenge i op til 22 uger, og at jobcenteret derfor, når de 22 uger er ved at være gået, skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges eller ej. Det forklarer jurist Louise Schelde Frederiksen fra HumanRise, der er en velgørende organisation, som hun er medstifter af, og som blandt andet har til formål at yde gratis juridisk rådgivning til sygdomsramte familier, som er kommet i klemme i jobcentersystemet.

”Inden de 22 uger udløber, skal jobcentret vurdere, om én af de syv forlængelsesbestemmelser, der findes i Sygedagpengeloven, kan tages i anvendelse. Det vil sige, at der er en række ”kasser,” som den syge skal passe ind i, og hvis man ikke passer ind i nogen af kasserne, ja, så stopper udbetalingen af sygedagpenge – også selvom man fortsat er syg. I stedet visiteres man til kontanthjælpslignende ydelser,” siger Louise Schelde Frederiksen. Men hvis man som behandlende læge, altså enten praktiserende læge eller speciallæge, kan konstatere, at der er tale om livstruende og alvorlig sygdom, så må jobcenteret ikke stille spørgsmål til den vurdering, påpeger hun.

Kommuner udfordrer paragraf

Derfor kan det i sådanne tilfælde være vigtigt, at den behandlende læge er bekendt med de mest afgørende paragraffer og spørger ind til sin patients stilling i forhold til jobcenteret, mener Louise Schelde Frederiksen.

”Netop vurderingen op til de 22 sygefraværs­uger er altafgørende, når man er alvorlig syg. Derfor har vi Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, som skal sikre, at sygedagpengene skal forlænges på ubestemt tid, hvis den behandlende læge konstaterer, at der er tale om aktuel livstruende og alvorlig sygdom.”

Louise Schelde Frederiksen forklarer, at lovgiverne gennem denne paragraf giver udtryk for, at man ikke må jage rundt med alvorligt syge mennesker, som tværtimod har brug for ro, omsorg og behandling:

”Men problemet er, at flere kommuner, som for eksempel Vejle, Frederikshavn og Roskilde, i 2022 begyndte at udfordre netop dén paragraf. Det gjorde de ved at tilsidesætte den lægelige vurdering for i stedet at sige til den syge, at ”du skal nok blive rask,” eller ”onkologisk afdeling er måske lidt for sortseende.” Det hører naturligvis ingen steder hjemme med subjektive fortolkninger fra jobcenterets side, men det sker desværre alligevel,” siger Louise Schelde Frederiksen.

Det står sort på hvidt

Først og fremmest er det vigtigt, at den praktiserende læge er klar over, at den sygemeldte i hele sit sygdomsforløb, både ved vurderingen i jobcenteret op til de 22-ugers sygemelding og ved vurderinger af forlængelse af sygedagpengeudbetalinger samt ved efterfølgende løbende vurderinger i sygdomsforløbet, har en lovpligtig ret til at få inddraget patientens egne lægefaglige oplysninger. Kommunens lægekonsulent må altså ikke anvendes i sager om livstruende og alvorlig sygdom, her er det kun behandlende læges vurderinger, der kan lægges til grund, pointerer Louise Schelde Frederiksen:

”Det helt afgørende er, at det altid er vurderinger fra den syges egen praktiserende læge eller behandlende lægeteam, som man vurderes ud fra, når der er tale om livstruende og alvorlig sygdom. Det fremgår af retskilderne til sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5. Desuden skal det tilføjes, at kommunerne er underlagt ’Officialprincippet’, som betyder, at en sag altid skal belyses tilstrækkeligt, før der træffes en afgørelse,” siger Louise Schelde Frederiksen. Hun forklarer, at ’Officialprincippet’ er et generelt og ikke-lovbestemt princip, men på det sociale område, hvor kommunerne skal gøre sig særlig umage med sagsbelysningen, er det skrevet ind i lovgivningen i Retssikkerhedslovens § 10 for at sikre, at for eksempel en sygedagpengesag bliver ordentlig belyst.

”Det står sort på hvidt, at det både kan være den praktiserende læge eller speciallægen fra for eksempel onkologisk afdeling, der skal samarbejdes med. Det afgørende er, at det er er patientens læge eller behandlende lægeteam, gerne begge, der må støtte op,” siger Louise Schelde Frederiksen.

Aktindsigt og partshøring

Derudover skal man som behandlende  læge være klar over, at patienten har ret til aktindsigt i alle sine dokumenter - både fra sygehuset og fra den praktiserende læge - hvilket står i Sundhedsloven - og til aktindsigt i jobcenterets dokumenter, hvilket står i Forvaltningsloven. Hun mener derfor, at lægen med fordel kan gøre kræftpatienten opmærksom på at anmode om, at jobcenteret/kommunen efterlever sin pligt til løbende partshøring i henhold til Forvaltningsloven:

”Løbende partshøring betyder, at hver gang der kommer et statusnotat, et dokument fra arbejdspladsen eller fra den praktiserende læge, at det så kommer til dén person, det hele handler om, nemlig til den syge. Det er en garantiforskrift, altså noget man som forvaltning skal gøre, inden man træffer en afgørelse. Løbende partshøring er med til at kvalificere sagsforløbet og sikre en god sagsprogression,” fastslår Louise Schelde Frederiksen.

Ordene har stor magt

At sygedagpengesystemet er et vanskeligt system for kræftpatienter at navigere rundt i, kan chefkonsulent og jurist Lisbeth Kroer fra Kræftens Bekæmpelse bekræfte. Hun og hendes kollegaer oplever løbende, at kræftpatienter henvender sig, fordi de er kommet i klemme i systemet – for eksempel fordi sygedagpengene er blevet stoppet i utide. Et gennemgående problem er, at lægeerklæringen ofte ikke er fyldestgørende nok, hvilket Lisbeth Kroer og hendes kollegaer gjorde opmærksom på for halvandet år siden i Ugeskrift for Læger. Men problemet er stadig lige presserende i det nuværende jobcentersystem:

”Vi vil stadig gerne gøre de praktiserende læger opmærksomme på, hvor vigtig udformningen af lægeerklæringen er i forbindelse med forlængelse af sygedagpengene efter de 22 uger. Lægeerklæringen, som jobcenteret bruger til at tage stilling til sygedagpengeforlængelsen, kan få betydning for hele patientens livssituation, da det påvirker økonomien, når man ikke kan gå på arbejde. Lægen skal tænke på, at ordene har stor magt, og hvis man formulerer sig uklart, kan det betyde, at for eksempel den brystkræftramte får frataget sine sygedagpenge, selvom hun ikke er rask eller stadig er i behandling,” siger Lisbeth Kroer.

Lisbeth Kroer fremhæver et ulykkeligt eksempel, hvor lægen brugte ordene ’potentielt livstruende,’ selvom der var tale om en aktuelt livstruende sygdom: I den konkrete sag, fortæller hun, stoppede kommunen udbetalingen af sygedagpenge, men patienten døde, mens hendes klagesag blev behandlet, hvilket betød, at hun var tvunget ind i uværdigt sygedagpengekaos lige til det sidste.

”Lægen skal være ærlig og præcis i sit ordvalg og ikke pakke tingene ind, da det er vigtigt at få det ned sort på hvidt.” siger Lisbeth Kroer, som dog gør opmærksom på, at hendes udtalelser ikke er en kritik af de praktiserende læger, som generelt gør det godt.

”Det drejer sig mere om at gøre lægerne bevidste om, hvad præcist lægeerklæringen skal bruges til, og hvordan de skal gribe det an.”

Konkrete råd

Mange praktiserende læger kan have svært ved at skrive de hårde kendsgerninger i en lægeerklæring til jobcenteret af hensyn til patienten. Af den grund formulerer man sig lidt mere blødt, end hvad der måske reelt er grundlag for, mener Lisbeth Kroer. Hun har derfor nogle råd til, hvad den praktiserende læge konkret kan gøre:

”En lægeerklæring udfyldes bedst på baggrund af en konsultation, hvor man tager en snak med patienten om, hvad vedkommende kan klare, frem for kun at kigge i journalerne og skrive ud fra dem. Så får man et langt bedre indtryk af, hvad der giver mening for patienten og kan samtidigt forklare, hvorfor man formulerer sig, som man gør,” siger Lisbeth Kroer.

Derudover skal man også passe på med ikke at slippe patienten for tidligt, når behandlingen med eksempelvis stråler og kemoterapi er overstået, men sørge for at tænke mere bredt:

”Hvis patienten ikke er klar til at komme tilbage til arbejde, kan man henvise til rehabilitering eller psykologhjælp, hvilket også kan bruges til at få forlænget sine sygedagpenge. Vi oplever, at mange patienter bliver sluppet lidt for hurtigt af den praktiserende læge. Mange har senfølger, eksempelvis med ekstrem træthed, og så er det meget svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet – og man kan knække.”

Konkrete forslag til at forbedre sygedagpengeretten

Kræftens Bekæmpelse formulerede i efteråret 2022 sammen med Danske Patienter, FOA og en række andre organisationer otte konkrete forslag til ændringer i sygedagpengeloven, som blev fremsendt til den daværende beskæftigelsesminister og de daværende ordførere for sundhedsområdet

Et af forslagene drejer sig om, at lægesamarbejdet styrkes, og at lægeudtalelser præciseres og målrettes

Kilde: Lisbeth Kroer på baggrund af pjecen ’Forslag til ændringer i sygedagpengeretten’ - september 2022