Tal med patienten om sorgen, før den bliver kompliceret

Vi sørger ikke kun, når vi mister. Der er også en eksistentiel sorg, der dækker over savn, bristede fremtidsdrømme og funktionstab, når kroppen ikke længere er, som den var. Et bredere sorgbegreb giver mulighed for samtale og støtte og kan forhindre fejldiagnosticering af depression, siger sorgforsker.

”Sorgbegrebet er bredere end blot sorgen ved tabet af en nærtstående. Jo bedre, vi bliver til at se og tale om den eksistentielle sorg, der rammer os løbende gennem livet, jo bedre kommer vi igennem den,” siger Mai-Britt Guldin, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet.

”Ofte, når vi taler om sorg, tænker folk, at det udelukkende handler om dødsfald, men det handler om alle typer tab, som patienterne har. Vi bør folde sorgen ud, så den også er legitim at føle ved funktionstab,” siger Mai-Britt Guldin.

Efter et overstået brystkræftforløb forventer mange kvinder at føle lettelse og glæde, og det samme forventer deres nærmeste. Derfor kan det komme som en overraskelse for mange kvinder, at de kan føle sorg over deres tab.

”Det kan være et tab og en sorg at miste sit gode helbred, og det opleves som et stort tab af tryghed at kunne stole på, at tilværelsen nok skal gå godt,” siger Mai-Britt Guldin.

Åbner nye døre

En samtale om sorg åbner nye døre for at tale om de svære følelser.

”Når man italesætter det, mange mennesker oplever, som tab og sorg, så giver det mening for dem. De er vant til, at vi taler om det som angst og depression, men det er en hjælp at tale om sorg, fordi de så genkender det, som det er: Et tab. Det forklarer noget af den tristhed og de følelsesmæssige reaktioner, der kan være,” siger Mai-Britt Guldin.

Hun ønsker sig, at vi får en bredere forståelse af og samtale om sorg, fordi det bærer ind i en anden snak og forholdemåde, end når vi taler angst og depression.

”Angst og depression er diagnosticerbare og kan behandles væk. Sorg derimod kan ikke behandles væk. Der er i stedet brug for en snak om, hvordan man kan leve med tabene,” siger Mai-Britt Guldin.

Undgå overbehandling

En sorgreaktion kan forveksles med depression, men der er væsentlige forskelle, som det i almen praksis er godt at være opmærksom på. Hvor depression er kendetegnet ved et for­sænket stemningsleje uden store udsving ind i andre følelsestilstande, er det anderledes, når reaktionen er sorg. Ved sorg kan man være utrolig trist, men tilstanden svinger, og man kan også mærke stor glæde. Den kognitive påvirkning er også forskellig, forklarer Mai-Britt Guldin:

”Hvor der ved depression kan registreres en nedsat forarbejdning i hjernen og en stilstand i de tankemæssige funktioner, er der ved sorg ofte en høj forarbejdning i hjernen. Det er stor labilitet ved sorg, og man kan tale om, hvordan livet var engang og om alt det, man længes efter og savner.”

Angst kan være en følgesvend til sorg, men de to forveksles ikke så ofte som depression og sorg.

”Langt de fleste er godt klar over, at den angst, de føler, handler om en angst for sygdom og tilbagefald. Man bliver nervøs, hver gang, man mærker noget og gør sig mange bekymringer,” siger Mai-Britt Guldin.

Livet er ikke som før sygdommen, og mange oplever en ny sårbarhed og skrøbelighed, som de skal lære at leve med.

Samtale forebygger

En samtale med egen læge, når man står i en svær situation, kan være en stor hjælp.

”Meget sorg får vi aldrig talt om, men det betyder meget at tale om det. Studier har vist, at det hjælper at få en snak med egen læge. Det giver tryghed og kan forebygge svære psykiske lidelser og problemer med mentalt helbred,” fortæller Mai-Britt Guldin, der underviser almen praksis i, hvordan de hjælper patienter og pårørende gennem sorg, traume og kritiske livshændelser.

”Sorg er en naturlig reaktion på at miste, men med tiden bør de følelsesmæssige reaktioner blive mindre intense, og den sorgramte skal helst integrere tabet i sin livsførelse,” siger Mai-Britt Guldin. Årsagerne til, at de ikke kommer videre, kan være, at personen mangler støtte, hjælp eller har ikke ressourcerne selv, og de har brug for hjælp til at få øget deres livskvalitet. Kompliceret sorg som diagnose kan tidligst diagnosticeres seks måneder efter et tab og kun ved tab af nærtstående. Tegnene på, at en sorgreaktion har udviklet sig til kompliceret sorg, er, at reaktionen ikke aftager, og at personen ikke tilpasser sig sine nye livsvilkår.

Tidlig indsats gør forskel

Mai-Britt Guldin ser dog gerne, at almen praksis gør en indsats, før det halve år er gået:

”Inden vi når dertil, må vi jo godt tænke i at have en rehabiliterende samtale med sorg indover. Forskning viser, at støttende samtale ser ud til at være gavnlig, især for grupper med psykisk sygdom, store belastninger og manglende ressourcer.”

Spørgsmål til patienten kan være at spørge ind til, om vedkommende får sovet, dyrket motion, spist ordentligt - og om noget driller psykisk. Åbnes en samtale om sorg, kan det være gavnligt at høre, hvor meget sorgen fylder, finde ud af, hvad sorgen går ud på, om de finder støtte, og hvordan de indstiller sig på ny hverdag.

”Samtale kan afklare, om vedkommende har redskaberne til at håndtere sorgen, og den kan afklare, om de har brug for yderligere hjælp ud over støttende samtaler i almen praksis. Det kunne være i form af psykolog­forløb, gruppeforløb eller støtte gennem kommunen,” siger Mai-Britt Guldin, og tilføjer:

”En tidlig indsats hjælper, men vi er nødt til først at få øje på sorgen, før vi kan gøre noget ved den.”