Skip to main content


”Vores data viste, at længden af antibiotikakuren kunne skæres fra 8,5 dage og ned til 3,5 dage for patienter med KOL, der var indlagt med infektioner. Det er en meget markant reduktion af antibiotika, vi opnåede ved brug af procalcitonin-målinger uden nogen synlige forringelser i behandlingen,” siger professor Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Professor: Procalcitonin kan reducere overforbruget af antibiotika

Der bliver udskrevet alt for meget antibiotika til behandling af luftvejsinfektioner verden over, hvilket bl.a. resulterer i antibiotikaresistens. Men ifølge danske forskere kan brug af biomarkøren procalcitonin hjælpe med at begrænse det overforbrug af antibiotika, vi også ser herhjemme.

Når procalcitonin bruges som indikator for, hvornår patienter med lungebetændelse og KOL-eksacerbationer skal behandles med antibiotika, kan sundhedsvæsnet spare en stor del af den antibiotika, der i dag bliver givet for disse infektioner.

Samtidigt kan en betragtelig del af de antibiotika-relaterede bivirkninger reduceres – og det samme kan dødeligheden.

Det mener Jens-Ulrik Stæhr Jensen, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital. Han har i fællesskab med Pradeesh Sivapalan, der er læge og leder af Clinical Trial-enheden på lungemedicinsk forskningsenhed på Herlev og Gentofte Hospital i COP:TRIN, publiceret en kommentar i The Lancet.

Kommentaren er et respons på et nyere randomiserede studie, der viser en fordel ved at øge brugen af procalcitonin i ambulante settings. De danske forskere mener dog godt, at man kan tage skridtet videre og bruge procalcitonin som biomarkør på landets akutafdelinger samt på de medicinske og lungemedicinske afsnit, idet markøren tidligere har vist gode takter i hospitalsregi.

”I Region Hovedstaden har vi lavet et randomiseret, kontrolleret studie, hvor vi brugte biomarkøren som indikator for, hvor tidligt en påbegyndt antibiotikakur kunne afsluttes. Vores data viste, at længden af antibiotikakuren kunne skæres fra 8,5 dage og ned til 3,5 dage for patienter med KOL, der var indlagt med infektioner. Det er en meget markant reduktion af antibiotika, vi opnåede ved brug af procalcitonin-målinger uden nogen synlige forringelser i behandlingen,” siger professor Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Meget antibiotika kan spares

Data fra studiet blev brugt i en metaanalyse  med i alt 6.708 deltagere, hvor halvdelen af deltagernes behandling var procalcitonin-afledt, mens de øvrige fik standardbehandling.

”Meta-analysen viste, at man sparer en hel del antibiotika ved brug af procalcitonin. Reelt kan man spare cirka 30 til 50 procent af det antibiotika, der bliver givet til patienter med lungebetændelse eller KOL-forværringer,” siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Han forklarer samtidig, at han ikke er sikker på, hvor stor en del det er af den samlede mængde antibiotika, der på verdensplan bruges til behandling af syge patienter. Alligevel drister Jens-Ulrik Stæhr Jensen sig til at komme med et forsigtigt bud.

”Det vil nok være over 10 procent og formodentligt også nærmere 25 procent af alle de antibiotika, der bliver givet i hele verden. Så det er store tal, vi taler om,” lyder det fra professoren.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen understreger samtidigt, at han ikke er ude i et ærinde for at fjerne antibiotikabehandling – snarere tværtimod.

”Det er ikke et argument for ikke at give antibiotika. Hvis folk er syge, skal de naturligvis have antibiotika, men procalcitonin kan være et redskab til at personliggøre behandlingen. Ved hjælp af markøren får man indsigt i, hvornår man skal stoppe behandlingen af den enkelte patient. Dermed tager man ikke kun afsæt i en retningslinje og giver syv eller ti dages antibiotika til samtlige patienter ved alle infektioner. Procalcitonin kan måle, hvornår en patient ikke har brug for antibiotika længere, og dermed kan man stoppe behandlingen tidligere,” siger han og forklarer, at der ligger langt mere bag anbefaling af biomarkøren end overbehandling af patienterne.

Dødeligt antibiotikaforbrug

Metaanalysen viste også, at der var omkring 17 procent lavere dødelighed forbundet med gruppen af patienter, som blev behandlet efter procalcitonin-målingerne.

”Når patienter er indlagt på hospitalet og bliver behandlet med antibiotika, er det typisk, fordi der er tale om en meget alvorlig infektion. Desværre er der nogle, som dør i den sammenhæng. Tidligere har man nok antaget, at døden kunne forklares med infektionen, men forskning i procalcitonin tyder på, at når vi stopper antibiotikabehandlingen tidligere, end vi normalt ville gøre, så ser vi en øget overlevelse. Det tyder på, at der simpelthen er dødelighed, som forårsages af bivirkninger til antibiotika. Det kan næsten ikke tolkes på anden måde,” siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Han fortæller, at det er almen kendt, at nogle patienter oplever alvorlige bivirkninger ved langvarig brug af antibiotika, såsom nyresvigt, påvirkning af knoglemarv og alvorlige tarminfektioner, som eksempelvis Clostridium difficile.

”Derfor er det også værd at kigge på brug af procalcitonin i den sammenhæng. Det er også vist, at man kan reducere mængden af antibiotika-relaterede bivirkninger med 25 til 30 procent. Den store meta-undersøgelse viste, at 22 procent af patienterne får bivirkninger, og det tal kan reduceres til 16 procent, hvis patienten behandles med afsæt i procalcitonin-målinger. Det er en meget betydelig nedsættelse af generne for den enkelte patient,” understreger professoren.

Et globalt perspektiv

Det er ikke alene individet, som kan drage fordel af brugen af biomarkøren – også på verdensplan er der en positiv gevinst at hente ved brug af procalcitonin-markøren, peger Jens-Ulrik Stæhr Jensen på. For ifølge professoren kan den gøre en kæmpestor indsats for at nedsætte resistens hos bakterier globalt.

”Der er virkelig et perspektiv i procalcitonin som biomarkør. De samlede mængder af antibiotika, der bliver givet til akutte infektioner, er langt større end den, der bliver givet til de mere sjældne sygdomstilfælde, som eks­empelvis cystisk fibrose. Det er normen på alle hospitaler i hele verden, at folk kommer ind med luftvejsinfektioner. Derfor er der en gigantisk del af de mængder af antibiotika, som bliver givet overalt på kloden, hvor procalcitonin potentielt vil kunne bruges,” siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Han understreger samtidig, at det er oplagt at anvende af biomarkøren ved helt almindelig lungebetændelse og forværring af KOL, fordi det både kan reducere generne for den enkelte patient samt de samfundsrelaterede effekter, der kan være ved et for stort antibiotikaforbrug.

”En reduktion i den størrelsesorden vil være et meget betydeligt bidrag til at nedsætte det problem, vi har med resistensudvikling verden over,” siger forskeren.

Bør indføres på hospitalerne

Alligevel er procalcitonin ikke per automatik en del af de blodprøver, der bestilles hos patienter, som bliver indlagt med lungebetændelse eller KOL-forværringer i Danmark. Det er selvom der, ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen, er meget solide data for, at procalcitonin er sikkert at bruge som markør hos patienter med lungebetændelse og KOL-eksacerbationer.

Han mener, at markøren nemt og hurtigt kan blive en del af de overvågningsværktøjer, der benyttes på landets hospitaler. Selv har han været med i en toårig proces på Herlev og Gentofte Hospital, hvor man debatterede indførsel af procalcitonin, men det har endnu ikke ført til et håndgribeligt resultat.

”Jeg har ikke fornemmelsen af, at der er faglig modstand mod brugen af procalcitonin. På Herlev og Gentofte Hospital synes både læger og sygeplejersker, at det er en god idé,” siger professoren.

Han medgiver, at processen druknede lidt i COVID-19-pandemien, men han håber fortsat at få implementeret procalcitonin som biomarkør.

”Jeg så gerne et scenarie, hvor procalcitonin-målinger blev indført i landets akutmodtagelser, som led i de pakker (til bestilling af blodprøver, red.), man har i patientjournalerne. På den måde kan sundhedspersonalet sætte flueben ved procalcitonin-måling hver 48. time, mens patienten er indlagt,” siger forskeren.

Derudover så Jens-Ulrik Stæhr Jensen gerne, at der i patientjournalen var en beslutningsvejledning, når en procalcitonin-måling var under 0,25 µg/L, så lægen vidste, hvornår det er sikkert at afslutte behandlingen. Desuden vil det, ifølge professoren, også være ligetil at indføre til ambulante patienter.

”Ved point-of-care tests vil sygeplejersken kunne lave og analysere testen i ambulatoriet, og på den måde kan lægen træffe beslutning om antibiotikabehandling ud fra procalcitonin-målingen. Der er ikke nogen grund til at give patienterne overflødig medicin,” slår professoren fast.