Forskning: Det kendetegner kvalitetsklynger, hvor praktiserende læger får højt udbytte
Kvalitetsklyngemøder bør finde sted ofte og være skræddersyet til at matche de problemstillinger, de praktiserende læger møder flest af i deres arbejdshverdag, viser et survey-studie fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet. Forskningen viser dog også, at der kunne foregå et øget samarbejde med andre sundhedsprofessionelle.
Læge, ph.d. Maria Bundgaard har denne sommer forsvaret sit ph.d.-projekt om kvalitetsklynger og afsøgt organisationsformen, lægernes oplevelse og den sundhedsfaglige afledte effekt af klyngemøderne, der ud fra dette studie at dømme varierer i størrelse fra cirka 10 til op til 68 praktiserende læger på én gang.
Projektet viser, at især arbejdet med retningslinjer, hyppig mødefrekvens og gruppearbejde bonner positivt ud for de 1.219 praktiserende læger, der er indgået i undersøgelsen. Klynger med læger, der rapporterede højt udbytte af kvalitetsarbejdet, var generelt kendetegnet ved at have hyppigere og forskelligartede møder (halv-, heldags eller længere) og ingen regler for mødedeltagelse, samt aktive møder med anvendelse af plenumdiskussioner, gruppearbejde og guidelines, fremgår det af Maria Bundgaards forskning.
”Vi har manglet noget viden om, hvordan de praktiserende læger egentlig oplever arbejdet med kvalitetsklynger, der er en væsentlig del af kvalitetsudviklingen inden for almen praksis. At følge klyngernes udvikling og undersøge udbyttet af klyngearbejdet blandt de praktiserende læger har for mig at se tegnet et positivt billede af organisationsformen,” siger Maria Bundgaard.
Klyngemøderne blev generelt vurderet positivt i spørgeskemaerne, der blev udfyldt i 2020. De fleste læger oplevede møderne som velorganiserede, med udbytterige drøftelser og relevante emner, mens en lidt lavere andel af lægerne fandt, at data der blev bragt op på klyngemøderne var brugbare.
De fleste læger oplevede også moderat til meget højt samlet udbytte af kvalitetsarbejdet i klyngerne og rapporterede, at de havde ændret i klinikken som følge af kvalitetsarbejdet med hensyn til organisering, lægemiddeludskrivning og forbedring af den samlede patientbehandling.
Kvalitetsforbedringsarbejdet i klyngerne var også i stand til at skabe nogle forbedringer i patientbehandlingen, fremgår det af Maria Bundgaards forskning, der også kiggede på rationel udskrivning af antibiotika. Resultaterne fra dette studie er aktuelt i rewiev i et tidsskrift, der ifølge Maria Bundgaard ikke ønsker dem offentliggjort i andre medier forud.
Baseret på aktivt fremmøde frem for overlevering
Den danske model adskiller sig på nogle områder fra tilsvarende samarbejdsformer i eksempelvis Skotland, hvor der kun er en repræsentant med fra hver lægepraksis.
”De skotske klynger har eksisteret længere end de danske, men er ikke baseret på, at alle skal være med, der skal blot være en repræsentant fra hver praksis. Jeg tror, det er godt, at vi i Danmark ikke baserer klyngerne på overlevering, men på aktiv deltagelse. Min forskning viser, at klyngerne fungerer selv i de rigtige store klynger med op til næsten 70 deltagere, måske fordi man baserer en del af indholdet på gruppearbejde,” siger hun.
En af forklaringerne på, at klyngerne fungerer godt kan, ifølge Maria Bundgaard, være, at de er fleksible.
”Kvalitative interviews, jeg har været med til at lave, tyder på, at klyngerne fungerer, fordi medlemmerne af de enkelte klynger kan tage aktuelle og relevante emner op, der præger den virkelighed, netop der hvor de har deres praksis,” siger hun.
Kvalitetsudvikling frem for kvalitetssikring
Der findes ingen kontrol eller sanktionsmekanismer, ej heller faste standarder for indholdet af kvalitetsarbejdet eller udformningen af klyngerne, udover at de gerne skal repræsentere minimum 30.000 borgere hver. For nylig er administrationen af klyngerne blevet centraliseret, netop fordi et revisionsfirma var bekymret over, at den løse omgang med offentlige kroner kunne vække forargelse i befolkningen.
Medicinsk Tidsskrift: Kvalitetsklynger er meget frie og løse i strukturen. Kan dine studier bruges som dokumentation for, at pengene er givet godt ud?
“Uden at forholde sig til økonomien, kan mine studier fortælle om det selvrapporterede udbytte og en mulig afledt effekt på behandlingen. Om det står mål med økonomien, kan jeg ikke udtale mig om ud fra mine studier. Men jo, jeg mener personligt, at det er fornuftig måde at gå til værks på, at man prioriterer frihed under ansvar, det gør, at praktiserende læger tager ejerskab og forbliver motiverede,” siger Maria Bundgaard.
Før kvalitetsklyngerne blev indført i 2018, skulle alle praktiserende læger igennem akkrediteringsrunder, det betød, at de fik standarder og målepunkter, som de skulle beskrive, efterfølge og udarbejde retningslinjer omkring, om alt fra kliniske data til køleskabstemperaturer, forklarer Maria Bundgaard.
”Studier har vist at en del praktiserende læger fandt, at tidsforbruget, de skulle bruge på akkreditering, var for højt, og at ikke alle læger var lige begejstrede for akkreditering i starten. Man kan dog overveje, om de to måder at arbejde med kvalitet afløser hinanden fuldstændig og ikke nærmere supplerer hinanden. Akkrediteringsrunden var mere kvalitetssikring, mens klyngerne mere er kvalitetsudvikling,” vurderer Maria Bundgaard.
Hvad skal klyngerne gøre for at blive endnu bedre?
"Praktiserende læger er tovholdere for patienterne, og patienterne kan opleve et dårligt flow i det tværsektorielle forløb. Her kunne klyngerne med fordel være et mødested omkring forbedring af samarbejdet i det tværsektorielle sundhedsvæsen ved at invitere kommuner og hospitaler og andre sektorer ind. Nogle klynger gør det allerede, for andre kunne det være næste skridt,” vurderer Maria Bundgaard. Adspurgte læger har oplevet forbedret samarbejde med lægekollegerne i klyngen, mens det i mindre grad var tilfældet for samarbejdet med kommunen og det lokale hospital, fremgår det af Maria Bundgaards ph.d.-projekt.
Man kan også overveje, om en afledt effekt af et velfungerende klyngearbejde kan være øget rekruttering, det er dog ikke noget, Maria Bundgaard har undersøgt i sine studier, understreger hun.
”Mange af mine tidligere medstuderende er ved at være færdige som praktiserende læger nu. Hvis man vil tiltrække dem, skal man nok ikke undervurdere værdien af en god og velfungerende klynge. Man kan med fordel invitere de unge læger med i klyngerne, allerede mens de er i en praksis, som del af deres uddannelse,” siger Maria Bundgaard.
Den første artikel baseret på Maria Bundgaards forskning er publiceret i Family Practice i 2022, de efterfølgende to artikler er på vej.